Kom godt i gang med tysk vin

Vin 4. august, 2017 0 Kommentarer

Der eksisterer fortsat mange fordomme om tysk vin takket være en ikke specielt kvalitetsbetonet produktion i tiden efter verdenskrigene, fordi store mængder var vigtigere end velsmagen. I dag har fordommene dog intet på sig, for tyskerne producerer vin i absolut verdensklasse – både i de søde og tørre genrer. Til gengæld kan de tyske vinbetegnelser og –systemer være en anelse svære at overskue, men det råder vi bod på her.

tysk vin
De stejle tyske skråninger gør arbejdet i marken hårdt. Til gengæld kan der ikke klages over udsigten med Rhinen i baggrunden. Foto: Deutsches Weininstitut.

”Tysk vin er bare noget sødt sprøjt” er en sætning, jeg desværre jævnligt støder på. Vinene fra vores naboer mod syd er i manges øjne blevet synonym for ringe discountvine i mælkekartonlignende indpakning, og de har med deres ubehjælpelige elendighed heller ikke været med til at fremme tysk vins image. Derfor er det ganske paradoksalt, at man kan se vinkort tilbage fra 60’erne, hvor en flaske Berncasteler Doktor fra Mosel kostede næsten dobbelt så meget som en flaske Chateau Lafite Rothchild, hvilket bestemt ikke er tilfældet i dag.

Først var der Første Verdenskrig, der tog hårdt på omverdens velhavendes budgetter til den ellers populære tyske vin, hvilket gjorde det svært for producenterne at bevare den høje kvalitet. Og efter Anden Verdenskrig var tysk vin blevet lige så upopulært som det faldne tyske diktatur.

Læs også: Egon Müller Scharzhofberger Spätlese 2010 – årets største vinoplevelse

For alvor tilbage
De seneste to-tre årtier er der dog for alvor begyndt at komme gang i tysk vin med fokus på kvalitet igen, og mens priserne på de bedste bourgogner og bordeauxer har nået nærmest umenneskelige niveauer, kan de tyske topvine erhverves for forholdsvis overskuelige priser. For nylig havde jeg eksempelvis følgende betegnelse af vinen Forster Pechstein 2013 fra Dr. Von Bassermann-Jordan i regionen Pfalz:

”Tysk riesling hører ganske enkelt til blandt verdens største vine, og denne Grosses Gewächs, Tysklands svar på grand cru, viser hvorfor. Pfalz er kendt for intens mineralitet, hvilket denne vin også besidder sammen med noter af hvid fersken og melon. I munden tager den næsten pusten fra en med enorm koncentration, høj syre og en lang eftersmag af citrusfrugter. Dette er en vin på niveau med de store bourgogner, blot til en brøkdel af prisen. Køb den, hvis du vil opleve, hvad stor riesling kan,” skrev jeg om vinen, der kan erhverves hos H.J. Hansen til 375 kroner. Bevares, det er ikke småpenge, men for samme niveau i Bourgogne kan du roligt gange prisen med 10. Og ikke uvæsentligt er det, at også basisvinene, der begynder ved 70-80 kroner leverer en særdeles fornuftig kvalitet til prisen.

En stor del af den voksende succes skyldes også tyskerne øgede fokus på tørre vine for at rette opfattelsen væk fra, at al tysk vin er sød. De knastørre stilarter, hvor vinene viser eminent finesse og rankhed, tiltaler mange vindrikkere, men det er vigtigt at understrege, at det ikke er et spørgsmål om sød eller tør, der afgør vinens kvalitet. Nogle af de sødeste tyske vine hører også til blandt de bedste og mest kostbare.

Riesling er kongen
Som det fremgår af anmeldelsen ovenfor, er vinen lavet på druen riesling, der er Tyskland dominerende sort. 65 procent af den tyske vinproduktion udgøres af grønne druesorter med riesling som den suverænt vigtigste. Der er også andre grønne druesorter i spil, eksempelvis silvaner, og når det gælder rødvin, laver tyskerne vidunderlig pinot noir, også kendt som spätburgunder.
Holder vi os til riesling, er det en drue, der udtrykker sig forskelligt fra region til region og tilmed fra vinmark til vinmark på grund af den meget varierede jordbund og de til tider voldsomt stejle skråninger. I eksempelvis Mosel er riesling typisk let og slank i udtrykket med noter af lime og våde sten til den mere intense og frugtrige stil i Rheingau og Rheinhessen.
Det, der først og fremmest kendetegner riesling, er en altid præsent og intens syrlighed, der balancerer den eventuelle sødme i vinen, så den aldrig bliver tung og drøj.

tysk vin
Det er i høj grad høsttidspunktet og druens indhold af sukker, der har indflydelse i det tyske klassificeringssystem. Foto: Deutsches Weininstitut.

Forstå systemerne
Hvis du sidder og tænker, at det kunne være, at du skulle komme i gang med at drikke mere tysk vin, kan det godt være lidt af en mavepuster, hvis man dykker ned i landets vinbetegnelser, for hvordan er det nu lige med spätlese, trocken og alle de andre begreber?

Læs også: Kør på opdagelse i tysk pinot noir fra Ahr. 

Overordnet set har tyskerne ikke inddelt de enkelte regioner i underområder, ud fra hvilke kommuner og marker, der leverer den bedste kvalitet. I stedet for er vinene – groft skitseret – inddelt efter druemostens vægt på høsttidspunktet. Jo mere sukker, der er i mosten, den tungere vil den være, og grunden til, at er er interessant, er, at mere sukker er lig med mere modenhed og i sidste ende bedre kvalitet. Niveauer er som følger:

Landwein/Deutscher Wein
Disse niveauer svarer til det franske vin de table/vin de France eller bare bordvin. Denne kategori bør man gå uden om, hvis man ønsker tysk vin af høj kvalitet. Den udgør under fire procent af den samlede produktion.

Qualitätswein (QbA)
QbA er der, hvor det begynder at blive interessant. Vinen kommer fra én af landets 13 vinregioner, og kvaliteten inden for kategorien er inddelt efter sødmeniveauet. Den tørreste hedder trocken, mens den sødeste hedder süß, og sukkerniveauet spænder i spektret fra ni gram (eller mindre) til over 45 gram restsukker per liter druemost. Foruden trocken kan man ofte finde typen feinherb, en uofficiel term, der indikerer, at vinen har en let sødme, uden at den er decideret sød. Et rigtig godt sted at begynde sin tyske vinrejse.

Prädikatsweine
Dette er toppen af rangstigen for tysk vin. Igen er det sødmegraden, der tæller. Vinene er udstyret med et Prädikat, der angiver sødmegraden i druerne på høsttidspunktet. Sukkerindholdet kan i den endelige vin konverteres til sødme eller alkohol, afhængig af om sukkeret gæres helt ud eller ej. Medmindre det er angivet på flasken, at der er tale om tør vin, kan man regne med, at vinene har en vis mængde restsødme. Inddelingerne er som følger:

Kabinett
Spænder fra det tørre til medium søde. En stilart, der passer rigtig godt til skaldyr og som aperitif. tør til medium sød

Spätlese
Spätlese betyder ”sen høst”, og det angiver, at druerne har fået lov at modne længe inden høsttidspunktet. Det giver mere sødme, og derfor er spätlese typisk forholdsvis sød, men det opleves altid balanceret takket være den altid tilstedeværende syre.

Auslese
Betyder ”udvalgt” og har på høsttidspunktet mellem 191-260 gram sukker per liter most. Det giver selvsagt søde vine, der typisk passer godt til desserter med frugt, bær og sorbet.

Beerenauslese
En meget sjælden vintype, der kun produceres, når årgangen arter sig perfekt. Har taler vi +260 gram sukker per liter most. Ofte er beerenauslese præget af ædelråd alias botrytis, hvilket intensiverer smagen af honning, tørret citrusskal og safran.

Trockenbeerenauslese
Bliv ikke forvirret af termin ”trocken”. Det betyder, at bærrene næsten er tørret ind til rosinstadiet, hvor sukkerniveauet er ekstremt højt. Her vil der stort set altid være påvirkning fra ædelråd, som er med til at udtørre druerne. En ekstremt sjælden vintype, som skal værdsættes og respekteres. De dyreste koster tusindvis af euro – for en halvflaske!

Eiswein
Endnu en ekstrem sjældenhed, der kræver perfekte forhold. Eiswein kan laves, når druerne fryser på vinstokken og derefter presses, mens de endnu er frosne. Det giver yderst intense og søde vine med flot syre.

VDP’s klassifikation
Som en ekstra dimension har forbundet VDP, der generelt anses for være forsamlingen af Tysklands bedste producenter, lavet sin egne klassifikationer, som minder om det, vi kender fra Bourgogne. Man har det generiske niveau, der blot angiver området. Næste niveau afgrænser oprindelsen til en bestemt kommune/landsby, og derefter er markerne inddelt i bestemt marker, der enten har premier eller grand cru-status. VDP lavede primært systemet med henblik på kategorisering at tørre vine, men omfavner i dag også de søde vine. Kategorierne er:

Når du ser ørnen med drueklaserne, ved du, at du har fat i en vin fra en producent, der er medlem af VDP. Foto: VDP.Die Prädikatsweingüter.

Gutswein
Producentens husvin, om man vil. Etiketten indeholder producentens navn og landsby eller region.

Ortswein
Sammenligneligt med Bourgognes ”village” eller kommunevin. Denne betegnelse gives til et givent områdes bedste underområder, som bliver angivet på etiketten sammen med ”VDP Ortswein”.

Erste Lage
Svarer til premier cru i Bourgogne. Nu er der tale om en bestemt vinmark, som VDP har fundet kvalificeret til særlig fremhævelse på etiketten, hvor der vil stå VDP Erste Lage, og derudover vil der på flaskehalsen være støbt et 1-tal og en vindrueklase.

Grosses Gewächs/Grosse Lage
Tyskernes svar på grand cru, som gives til de marker, der er udnævnt som de bedste i de enkelte regioner. VDP Grosses Gewächs eller VDP.Grosse Lage vil fremgå af etiketten sammen med navnet på vinen. Grosses Gewächs eller blot ”GG” på flaskens hals angiver, at vinen er tør, mens der med Grosse Lage er tale om søde vine efter ovennævnte prædikatssystem. Det er forskelligt fra område til område, hvilke druesorter der må anvendes på de enkelte kvalitetsniveauer.

Efter burgundisk forbillede ser man her VDP’s klassifikation. Foto: VDP.Die Prädikatsweingüter.

Læs mere hos Wines of Germany.