Ruffino – toscanske vine med karakter, finesse og value for money

Vin 29. juni, 2022 0 Kommentarer

Det toscanske vinhus Ruffino er Toscanas største vinproducent og blandt de fem største i Italien. I vinens verden har de store producenter ofte ry for at lave kedelige, polerede vine. Efter at have smagt mig igennem et udvalg af vine fra Ruffino må jeg dog konstatere, at det ingenlunde er tilfældet for denne traditionsrige producent, som blandt andet var med til at kæmpe for den DOCG-status, som Chianti fik tildelt i 1984. Her kigger vi nærmere på Ruffino, og hvad producenten står for.

 

Sponsoreret artikel i samarbejde med Ruffino

Vi skal helt tilbage til 1877 for at finde begyndelsen på Ruffino, som vi kender det i dag. Det er de to fætre Ilaario og Leopoldo Ruffino, der etablerer det i første omgang lille vinhus i landsbyen Pontassieve nær Firenze. En stor del af forklaringen på Ruffinos store succes den dag i dag skyldes fætrenes tro på, at vinene fra Chianti, som alle dage har været Ruffinos primære metier, havde et stort potentiale til at blive eksporteret til andre dele af verden. Derfor var Ruffino eksempelvis en af de første producenter i Chianti til at eksportere vin til USA.

ruffino

Der er altså smukt i Toscana – her ser du udsigten over Ruffinos ejendom Greppone Mazzi.

Foruden året, hvor Ruffino blev grundlagt, er især 1927 et vigtigt årstal i producentens historie. Her så vinen Riserva Ducale dagens lys. Vinen var en hyldest til hertugen af Aosta, en af Ruffinos største tilhængere, som havde udvalgt netop denne vin til et stort middagsselskab for kongen af Italien. I dag er Ruffino Chianti Classico Riserva Ducale producentens flagskibsvin og en af de mest kendte kvalitetschantivine på verdensplan. I 1947 lancerede man ydermere Riserva Ducale Oro, som ligeledes føres videre den dag i dag. Den er lavet af nøje udvalgte druer fra nogle få, særligt gode parceller ved Ruffinos ejendomme Gretole og Santedame i hjertet af Chianti Classico-appellationen.

Ruffino

Chianti Classico Riserva Ducale er Ruffinos mest berømte vin – sangiovese i flot form, som afgjort gør Chianti-appellationen ære.

Netop appellationen Chianti Classico blev i 1984 ophøjet til DOCG-status, den fineste appellationsbetegnelse i Italien, og her spillede Ruffino også en vigtig rolle i den anerkendelse, som området fortsat nyder godt af i dag. Som det gør sig gældende for Chianti på generelt plan, er sangiovese ligeledes den vigtigste druesort for Ruffino – den er rygraden i de røde vine på tværs af appellationen såvel som i de øvrige dele af Toscana, hvor Ruffino producerer vin, herunder i Moltalcino.

ruffino

Mere Riserva Ducale på rad og række.

Læs også: 8 ting, du skal vide, om caviar

Stærkt fokus på bæredygtighed

Gode historier og stolte traditioner gør det som bekendt ikke alene. Det ved Ruffino godt, hvorfor man konstant arbejder på at forbedre den eksisterende portefølje og samtidig udvide med interessante vine og vinmarker, der kan løfte niveauet yderligere. I skrivende stund ejer Ruffino mere end 600 hektarer vinmarker fordelt i Toscana, Producenten ser en stor vigtighed i at arbejde for en mere bæredygtig vinproduktion. I skrivende stund er 40 procent af vinmarkerne certificeret økologiske, og når vi rammer 2025, vil 100 procent være certificeret. I 2035 er Ruffinos ambition at være CO2-neutral. På nuværende tidspunkt tæller den økologiske portefølje en prosecco, en pinot grigio fra Veneto-regionen, en producentens intro-chianti samt deres Santedame Chianti Classico lavet på udvalgte sangiovese-druer fra nogle af producentens bedste parceller. Flere vine til løbende blive føjet til den økologiske portefølje frem mod 2025. Er du nysgerrig efter at læse mere om Ruffinos indsagt på bæredygtighedsområdet, kan du finde en fyldig rapport her.

ruffino

Her ses Santedame-marken, hvis druer blandt andet anvendes til Chianti Classico Riserva Ducale.

Vine med karakter og personlighed

Med 600 hektarer fordelt mellem seks ejendomme mellem Firenze og Siena i sin varetægt er Ruffino Toscanas største vinproducent. Ruffinos vine findes i blandt andet flere af COOPs butikker samt i Meny med flere. Ruffinos udvalg af vine strækker sig fra generiske hvid- og rødvine fra Toscana og Veneto til vine lavet på druer fra nøje udvalgte marker.

Langt fra al vin, der forhandles i supermarkeder, er synderligt interessant, men efter at have smagt mig igennem den økologiske del af porteføljen samt et par af signaturvinene, må jeg konkludere, at vinene holder et rigtig flot niveau – ikke mindst, når man også tager prisen med i betragtning. Eksempelvis har jeg spottet Riserva Ducale til 139 kroner, og det må siges at være en meget fair pris. Jeg oplevede vine med en udtalt salt mineralitet, velafstemte tanninstrukturer og kompleksitet på tværs af vinene. De store producenters vine bliver ofte meget mainstream, men jeg oplevede vine med energi, som havde mere på hjerte end blot af tale til masserne – et stærkt kvalitetstegn i min bog.

Der er styr på sagerne hos Ruffino. Her ses et udsnit af fadene, der opbevares på ejendommen Poggio Casciano syd for Firenze.

I næste artikel bringer jeg mere detaljerede smagenoter af de vine, jeg for nylig havde fornøjelsen af at smage. Jeg vil anbefale dig at læse med til den tid.

Læs meget mere om Ruffino lige her.