Mens vin har det primære fokus her på siden, når det kommer til alkohol, har et par flasker sprit alligevel sneget sig med i denne måneds anbefalinger, som tæller noget så utraditionelt som dansk rom, amerikansk vin, som jeg rent faktisk kunne lide samt en vidunderlig chilensk vin, der kan bide skeer med de største bordeauxer. De varme måneder er over os, så derfor lægger vi ud med en vidunderlig riesling af en slags, man ikke oplever så ofte.
2012 BK Riesling, Weingut Kirsten, Mosel, Tyskland. Forhandles af hos Pétillant
Weingut Kirsten ved den smukke Mosel-flod i det vestlige Tyskland, grænsende op til Luxembourg, er en mindre producent, der dyrker sin vin økologisk på de voldsomt stejle skråninger, som området er kendt for. Sjældent er tysk riesling kendetegnet ved noter af nyere fad, og hoveddelen af Bernhard Kirstens vine er også tro med den rene, friske og frugtige stil. BK (hans initialer) er derimod hans eget lille projekt, hvor han lader konventioner være konventioner. BK lagrer på små, franske egetræsfade, hvilket giver vinen en mere smørret næse og mere rundhed i munden. Det er dog gjort uden at overskygge den fine frugt og den friske syre, der er grunden til, at jeg holder så meget af tysk riesling. 2012 BK har en pæn mængde restsødme, som gør den sværere at sammenligne med bourgogne, men Bernhard Kirstens elegante brug af fad drømmer jeg om, at flere producenter i netop Bourgogne vil begynde at implementere, fordi bruget af fad dér har det med at overskygge vinens fine frugt. En flot vin til en flot pris, og jeg vil helt sikkert opsøge den flere gange i fremtiden.
2013 Neefer Frauenberg Feinherb, Weingut Laurentiushof, Mosel, Tyskland, 151 kroner. Forhandles hos Krone Vin
Jeg har smagt vinene fra denne fremragende økologiske producent i Mosel ved flere lejligheder. Forleden var det et smut forbi importørens butik, hvor vinen stod åben til smagning for kunderne, at jeg blev mindet om den overrumplende, umiddelbare glæde, disse vine frembringer, når de ryger indenbords. ‘Feinherb’ refererer til, at vinen har en smule restsødme, som gør den til en halvtør vin. Det spiller bare forrygende med den friske syre, som tysk riesling har. En vin i perfekt balance, som altid er god at have liggende på køl.
2010 Pinot Noir Lambda, Ampelos Cellars, Santa Rita Hills, Californien, USA, 295 kroner. Forhandles hos Otto Suenson
Jeg har tidligere på måneden skrevet om Ampelos Cellars, der drives af den cowboyhatteklædte dansker Peter Work, der har en karriere som it-chef hos blandt andet Walt Disney bag sig. Nu laver han virkelig flot vin i Californien med elegance og finesse, som er en fornøjelse at drikke. Lambda fremstår helt ren og klar i udtrykket; den er mere kølig og rank i stilen i forhold til ovenstående pinot noir, og både duft og smag byder på mere duft af jordbund, hvilket medvirker til øget kompleksitet. Der er tydeligvis brugt mere fad, men det gør ikke noget, når det er flot integreret med noter af mælkechokolade og et strejf af vanille, som ikke overdøver vinens saftige frigt. En vin i flot balance, som vil gøre sig godt til rosa andebryst med rødbeder såvel som stegt foie gras med bær.
2010 Seña, Viña Errazuriz, Aconcagua Valley, Chile. 895 kroner. Forhandles hos H. J. Hansen
For ti år siden på Ritz Carlton i Berlin gik et sus gennem dommerpanelet til den nu legendariske blindsmagning, der sidenhen er blevet kendt som The Berlin Tasting. Her smagte en række af de dygtigste smagere og vinkritikere 11 vine, herunder de tre førstecru’er fra Bordeaux, to supertoscanere og tre topvine fra de chilenske Viña Errazuriz. Her snuppede Errazuriz første- og andenpladsen og en delt fjerdeplads, hvilket for alvor fik kritikernes øjne op for, at der i Chile produceres vine, der kan hamle op med de største vine fra Bordeaux, hvilket ingen havde forventet. Ved en smagning forleden havde jeg fornøjelsen af at smage vinene fra Errazuriz, dog nyere årgange. Seña begejstrede mig i særligt høj grad, og selv om prisen nærmer sig en tusse, er det stadig blot en tiendedel af vinene fra Bordeaux. Seña er et blend af bordeaux-druerne tilføjet carmenere som en chilensk signatur. Næsen byder på en delikat friskhed og et godt bid fra de forholdsvis bløde tanniner, der tillader at drikke vinen ung. Tobak, chokolade og solbær kendetegner denne flotte vin, som alle bordeauxfans vil kunne finde fornøjelse i.
Tanqueray no. Ten, Skotland. Vejledende udsalgspris 300 kroner. Forhandles i de fleste specialbutikker
Der er i virkeligheden tale om gammel gin på nye flasker, for Tanqueray No. Ten blev lanceret i 2000. Alligevel er den værd at nævne, for ud over sin distinkte ginkarakter med tydelige noter af enebær byder den på en skøn næse med masser af citrusfrugt, hvilket skyldes af der rent faktisk bruges frisk grape, lime og appelsin i destilleringsprocessen. Det gør No. Ten til en meget forfriskende gin, der egner sig godt til klassiske cocktails såsom martini, hvor man gerne vil tilføre et friskt pift, mens den også gør sig glimrende i moderne cocktails, hvor dens klare smag har mulighed for at skinne igennem. Den kan sågar drikkes rent på grund af den bløde mundfornemmelse, hvilket blandt andet skyldes brugen af kamilleblomst. Tanqueray No. Ten vil helt klart blive en del af mit barskab fremover. Prøv den på helt klassisk vis i en dry martini. Rør eller ryst seks centiliter gin med én centiliter Noilly Prat i en shaker med isterninger. Hæld i et afkølet martiniglas, og server med et stykke citronskal, som du forinden har givet et tryk ud over glasset.
Skotlander Handcrafted Rum, Danmark, 799 kroner. Forhandles på skotlander.com
Oppe i Nordjylland går en herre ved navn Anders Skotlander rundt med et – for Danmark – noget atypisk projekt. Han producerer hvid rom på brasiliansk sukkermelasse, den samme som Johan Bülow bruger til sin lakrids. Melasse er det brune, tyktflydende produkt, der er tilbage, når sukkeret er udvundet fra sukkerrørene. Melasse indeholder cirka 60 procent sukker og bruges traditionelt set til produktion af rom. Skotlander har testet en lang række melasser, og ifølge producenten selv faldt valget på denne specikke fra Brasilien, fordi den er koncentreret og sød med noter af stjerneanis, uden at slutproduktet bliver for sukret i sit udtryk.
Den helt klare væske kommer i flotte, nummererede flasker (der er produceret 1.000 flasker i dette første parti). I næsen stiger en overraskende urtet karakter a la estragon, stjerneanis og rosenpeber op fra glasset, og i munden er den fløjlsblød og ren med et strejf af restsødme og sød lakrids i eftersmagen, og på trods af sin styrke på 40 procent alkohol kan den drikkes rent med nydelse til følge, eksempelvis med et stykke sød lakrids on the side. Kvalitetsmæssigt er vi niveauer hvid bacardi, men det er prisen også. Er denne ret så heftige af slagsen på 799 kroner underordnet, vil den også gøre sig godt i cocktails, der godt må ose af ekstravagance. Et spændende projekt, som jeg ser frem til at følge i de kommende år.