Ampelos Cellars – fra it-mogul til vinbonde

Anbefalinger, Vin 15. maj, 2014 1 Kommentar

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg som udgangspunkt holder mig til europæisk vin, fortrinsvis fra Tyskland og Frankrig, når jeg selv må vælge. For mig bliver mange oversøiske vine for svulstige, modne og søde i udtrykket, og det bliver hurtigt for meget af det gode. ”Det skal smage af noget,” hører jeg ofte folk sige, og det er jeg enig med dem i, men det har i min verden intet med højt sødmeniveau, berusende høj alkoholprocent og overmoden, nærmest skamkogt frugt at gøre. Forleden var jeg til smagning med huset Beringer, der anses for at være et af de bedste domæner på USA’s vestkyst, fra Napa Valley i Californien. Denne smagning var for mig et skoleeksempel på, hvornår vin bliver for voldsom: Tunge, fadlagrede hvidvine med masser af alkohol og rødvine med så ekstreme mængder tannin, at selv den rødeste bøf fra den ondeste, frådende præmietyr må fortrække til ringhjørnet med frygt i blikket, ude af stand til at hamle op med vinens brede skuldre og slagkraftige højrehook. Nogle er til denne stil, og Beringer løber jævnligt med kåringer og udnævnelser, så de lever sikkert med, at det ikke er min kop te.

Da jeg nogle dage senere blev inviteret til smagning af en ny række vestamerikanske vine, var det derfor med den noget drøje smagning ugen før i baghovedet, at jeg med en vis frygt takkede ja. Og så alligevel ikke, for producenten, jeg skulle møde og smage vine fra, var ingen ringere end danske Peter Work, der producerer vin under navnet Ampelos Cellars. Jeg havde tidligere stiftet et kort bekendtskab med vinene, og jeg vidste nogenlunde, at han dyrker en helt anden stil end ovenstående (læs de konkrete smagenoter nederst i artiklen).

Peter og Rebecca ser på billedet ud, som var de født ind i vinverdenen, men det er langt fra tilfældet... Foto: Otto Suenson.
Peter og Rebecca ser på billedet ud, som var de født ind i vinverdenen, men det er langt fra tilfældet… Foto: Ampelos Cellars.

Markant karriereskift

Historien om Peter Work er fascinerende. Hans arbejdsmæssige fortid ligger i it-branchen, hvor han har været højt på strå hos eksempelvis Price Waterhouse Cooper, og i 1994 blev han headhuntet til stillingen som it-direktør hos Walt Disney. I 1999 etablerede han sin egen it-virksomhed sammen med sin kone Rebecca, som de efter et år børsnoterede og solgte for et milliardbeløb.

”Vi tjente relativt gode penge og var begyndt at tale med vores økonomiske rådgiver om, hvornår vi kunne begynde at trække os tilbage. Men jeg tænkte ’nej, vi er altså kun i 40’erne. Det skal ikke ske’,” siger Peter Work i kælderlokalet i Dronningens Tværgade, hvor importøren, Otto Suenson, holder til.

De havde altid haft glæde ud af at besøge vinområder rundt i verden. Derfor besluttede ægteparret, at de ville begynde at lave vin i Santa Rita Hills, der ligger godt 240 kilometer op ad kysten nord for Los Angeles i Californien. Ud over interessen havde de dog intet udgangspunkt for at lave vin; men fra it-verdenen havde de lært, at det kan betale sig at hyre konsulenter til at hjælpe én med det, man ikke selv er ekspert i, og i 2001 plantede Peter og Rebecca de første stokke, hovedsagligt pinot noir, på de 33 hektarer land, de havde købt.

Økologisk, biodynamisk, bæredygtigt

Første årgang blev lavet i 2003, og selv om de havde fået en god start, begyndte de allerede i 2005 at overveje, hvad de kunne gøre endnu bedre. De blev foreslået at kigge på økologisk og biodynamisk vindyrkning, og allerede året efter konverterede de. Det betyder, at Ampelos Cellars benytter samtlige biodynamiske principper, hvilket blandt andet betyder, at al gødning kommer fra eget landbrug. De har to heste, hvis afføring bliver samlet op og brugt i komposten, ligesom de graver kohorn fyldt med pulveriseret quartz-krystal ned i jorden for at øge mængden af mineraler. Ligeledes følger de den biodynamiske kalender, der går efter månens forskellige faser, som har indflydelse på, hvornår det er godt at så, høste og sågar drikke vinen. For i højere grad at udtrykke vinenes særpræg, har Ampelos Cellars siden 2012 udelukkende brugt vildgær, altså de gærceller, der naturligt sidder på druerne. Dette er modsætningen til kulturgær (også kendt fra ølproduktion), som især bruges i storproduktion, hvor vinene bare skal smage ens hvert år (sat på spidsen).
Og efter den reglementerede indkøringsperiode blev Ampelos Cellars i 2009 certificerede økologer og biodynamikere; men for to driftige typer stoppede det selvfølgelig ikke dér, og derfor gik de skridtet videre for at få SIP-certifikatet (Sustainable in Practice), der vidner om, at vindyrkningen foregår på særligt bæredygtig vis; der bruges udelukkende solenergi, og der skal blandt andet tages hensyn til, hvorfra man importerer sine vinstokke, og om ens traktorer er tilstrækkeligt miljøvenlige og eksempelvis ikke efterlader olie i markerne. Ydermere har Peter og Rebecca som en del af SIP implementeret et uddannelsesprogram for deres mange mexicanske medarbejdere, som får engelskundervisning, mens de er på farmen. Ampelos Cellars er den første vinproducent i USA til at opnå alle tre certifikater.

Men hvordan smager vinen?

Som jeg var inde på tidligere, er jeg ikke fan at de voluminøse cabernet-bomber fra Napa Valley. Fordelen, i min optik, for Peter Work er, at de befinder sig i et mikroklima, hvor Stillehavet spiller en stor rolle. Vindene derfra bevæger sig ind over land, hvilket resulterer i en naturlig nedkøling af druerne, der gør, at de ikke modner for hurtigt og mister deres friskhed og syre. Det gør det også muligt at satse på en koldklimadrue som pinot noir, som også udgør en stor del af de plantede areal.

Vi smagte på Ampelos Cellars portefølje, og det var en særdeles positiv oplevelse.

Alle vinene forhandles af Otto Suenson.

Vinene klar til smagning.
Vinene klar til smagning. Foto: Frederik Kreutzer.

2013 Viognier Phi, 225 kroner

Viognier-druens fedme og modne frugtkarakter af fersken og pære fornægter sig ikke i næsen, hvilket gør mig en anelse nervøs, inden jeg sætter læberne til glasset. Til min store glæde suppleres den modne frugt i munden af en overraskende friskhed og kølig stil, som gør vinen til en balanceret drik, som vil gøre sig godt på egen hånd såvel som fisk og skaldyr, som har fået lidt stegeskorpe.

 

2013 Rosé of Syrah Upsilon, 159 kroner

En tredjedel af denne vin laves af rødvin, hvor drueskallerne trækker med saften i tankene i fem dage, således at de ender ud med en let rødvin. De to øvrige tredjedele presses med det samme for at sikre friskheden. Jeg bemærker især den ret så potente bitterhed, de for typen ganske markante tanniner og de krydrede noter, der tilsammen gør vinen ganske interessant og i stand til at gøre eksempelvis stegt kylling selskab ved middagsbordet. I næsen er den dejligt frugtig med noter af jordbær og granatæble. Godt 75 procent af vinen består af syrah, hvilket efterlader plads til blandt andet en smule riesling, der er med til at give god friskhed og et let syrligt bid. Et rigtig godt bud på en rosé, der kan nydes til mad og ikke blot slubres på terrassen, selv om den også vil fungere glimrende dér.

 

2012 Pinot Noir Santa Rita Hills, 210 kroner

Frugtig stil med masser af kirsebær samt bitre note af kirsebærsten. Vinen er saftig, let drikkelig og udtryksfuld i næsen. Stilen prøver ikke at efterligne Bourgogne. Den er amerikansk, men det er den uden at blive overmoden og sød i udtrykket. Dejlig pinot noir.

Læs også: Storslået bourgogneaften i Rungsted

2010 Pinot Noir Lambda, 295 kroner

Denne vin fremstår helt ren og klar i udtrykket; den er mere kølig og rank i stilen i forhold til ovenstående pinot noir, og både duft og smag byder på mere duft af jordbund, hvilket medvirker til øget kompleksitet. Der er tydeligvis brugt mere fad, men det gør ikke noget, når det er flot integreret med noter af mælkechokolade og et strejf af vanille, som ikke overdøver vinens saftige frigt. En vin i flot balance, som vil gøre sig godt til rosa andebryst med rødbeder såvel som stegt foie gras med bær.

 

2010 Syrache, 225 kroner

Som navnet antyder, er der her tale om et blend, hvor syrah udgør cirka tre fjerdele, mens grenache udgør den resterende del. På trods af at vi afgjort er gået nogle trin op ad kraftighedsstigen, er det stadig vinens elegante og relativt lette udtryk, jeg dvæler ved. En alle tiders vin til kraftigere retter såsom confiteret andelår, lammesteg med rosmarin og hvidløg eller en god bøf, fordi den også er tilpas krydret med en charmerende, krydret note af spidskommen i næsen.

Læs også: Feinschmeckeren.dks store champagnetest 

2009 Syrah Gamma, 285 kroner

Her er vi oppe i Peter Works topvin på syrah. Her træder poweren for alvor i kraft. Næsen dufter udtryksfuldt af brombær og timian, hvilket minder mig om de gode vine fra Nordrhône, der ligeledes hovedsagligt er lavet på syrah. I modsætning til mange andre oversøiske vine af denne slags, som ofte bliver for søde, brillerer Gamma med sin knastørre profil, der trækker rigeligt med mundvand, og den ret store mængde tannin gør den til en oplagt ledsager til store, røde bøffer fra grillen. En rigtig flot vin, som jeg vil anbefale til alle, der gerne giver 300 kroner for eksempelvis en chateauneuf-de-pape.

Gode køb, hvis du vil opleve, hvad amerikansk vin også kan være.
Gode køb, hvis du vil opleve, hvad amerikansk vin også kan være. Foto: Frederik Kreutzer

 

 

  • Fjordrejen Dk

    Sjovt. Fandt lige en kasse med Ampelos Santa Rita Hills 2012 sidste uge og smagte på den. Havde næsten glemt den, den var meget let og frisk. Men vidste ikke meget om den – så googlede jeg og fandt din artikel – nu får man næsten lyst til at smage flere Ampelos – behagelig vin…ikke den mest komplicerede sag 🙂