Anmeldelse af TGV Café – skøn bistro lige ved Aarhus Hovedbanegård

Anmeldelser 4. april, 2013 0 Kommentarer
TGV Café ligger lige ved Aarhus Banegård.
TGV Café ligger lige ved Aarhus Banegård.

Måske er du lige ankommet til Aarhus med toget og står nu med ryggen til indgangen. McDonald’s er du fornuftigt passeret forbi og ligeså DSBs tarvelige hotdogs på den anden side. Udenfor, på den anden side af fortovet, strækker Strøget sig, og udsigten til sandwichbarer, 7-Eleven og ligegyldig kebab er måske ved at overvælde dig. Kender du følelsen? Jeg gør, og derfor satte jeg mig for at undersøge, om området lige omkring Aarhus Banegård kan byde på noget bedre.

Kigger du over til højre, lige hvor Strøget tager sin begyndelse, får du øje på TGV Café, der ligger og putter sig i en lille krog. Jeg havde hørt meget godt om stedet, så nu skulle det prøves.

Navnet TGV Café refererer til de franske højhastighedstog, Train à grande Vitesse, TGV, og forklaringen ligger naturligvis i beliggenheden tæt på Aarhus Hovedbanegård. Stedet åbnede for et par år siden med ambitionerne om at skabe en parisisk fortovscafé i Aarhus. Der blev primært serveret croque mademe, croque monsieur, chevre chaud og andre franske frokostklassikere i cafégenren, selv om der på aftenkortet også var boeuf bearnaise og andre ”rigtige” retter. Efterhånden har stedet udviklet kortet og er nu i højere grad at betegne som en bistro med alle de gode, gamle klassikere på kortet. Og er der noget, feinschmeckeren.dk aldrig bliver træt af, er det fransk bistromad.

Se flere franske bistroanbefalinger

For at få et godt, bredt indtryk af stedet besluttede min medspiser og jeg at vælge fire retter fra a la carten samt deres skiftende trerettersmenu til 250 kroner. Imens vi besluttede os, fik vi et glas glimrende crement fra Die fra producenten Poulet et Fils (48,-). Den havde duftnoter af fersken, abrikos og nødder, og i munden havde den en opfriskende syre og let sødme. Fin begyndelse.

Fin etikette, fin vin.
Fin etikette, fin vin.
Fine bobler var der også.
Fine bobler var der også.

Flot foie gras

Første ret fra kortet var foie gras terrine, der blev serveret helt klassisk med ristet brioche. De store stykke foie gras havde en perfekt, cremet konsistens, således at kniven gled ubesværet igennem terrinen, der var godt smagt til med salt, peber og hele tre spirituosa, portvin, cognac og calvados, der gav den fede lever kant og dybde. Den ristede brioche smagte dejligt af smør og var mere saftig og sprød end dem, jeg har mødt på en lang række andre bistroer. Det syrlige modstil kom fra julienne af syltet citron og dråber af passionsfrugtpuré. En bitter friséesalat med sennepsvinaigrette sikrede rettens meget velbalancerede udtryk. I glasset stod den på sød vin på ædelrådne druer anno 2009 fra Chateau Manos fra appellationen Cadillac i Bordeaux. Næsen bød på safran, et strejf af Hubba Bubba, tropisk frugt og egetræ. Sødme, syre og fedme spillede udmærket, og vinen fungerede godt til retten.

Læs mere om vin fra Bordeaux

En yderst vellykket foie gras terrine med velbalanceret smag og en cremet konsistens.
En yderst vellykket foie gras terrine med velbalanceret smag og en cremet konsistens.

TGV Café kører ikke med deciderede vinmenuer, men tjenerne sætter meget gerne passende vine på glas til alle retter. En anden ting omkring vinen, som jeg bifalder meget, er, at TGV Café i stedet for at gange vinens pris fire-fem gange lægger “proppenge” oven i vinens detailpris, cirka 2-300 kroner. Det betyder, at vinene typisk kun er et par hundrede kroner dyrere end prisen i detailbutikkerne, og det gør det langt mere interessant og attraktivt at kigge på vinkortets bedre vine. God stil.

Bliv klogere på vin

Første ret fra trerettersmenuen var œufs en meurette, hvilket vil sige et pocheret æg med krymmel af bacon, friskhakket persille og sauce bordelaise, der er lavet på rødvin, kalvefond, marv og til sidst monteret med smør. Her var marven til stede i flotte, små, røgede medaljoner, som spillede flot med det perfekt pocherede æg, hvis blomme løb ud og blandede sig med de øvrige ingredienser på tallerkenen. Simpelt, rigt, velsmagende. Vinen var rød, Domaine de Poulvarel 2009 (68,-) fra Costières de Nîmes, den sydligste appellation i Côtes du Rhône. Den var lavet af 50/50 syrah og grenache og havde masser af mørke bær i næsen, lakrids, jordbund og en let sødme i munden. Den passede som udgangspunkt glimrende til retten, selv om jeg personligt havde foretrukket en lettere rødvin så tidligt i middagens forløb.

En perfekt pocheret æg med rødvinssauce, bacon og røget marv.
En perfekt pocheret æg med rødvinssauce, bacon og røget marv.

Forretten fra a la carten var to perfekt stegte kammuslinger (138,-), der blev serveret i en kammuslingeskal. Her lå de, overhældt af en blåmuslingeragout på bechamelsauce med fine, store muslinger i. For at sikre, at det ikke blev for asketisk, var retten gratineret med gruyère. Lidt frisk dild på toppen gav lidt frisk kontrast. Igen var velsmag i højsædet, og der er ikke så meget at sige – det smagte bare godt. Vinen var fra producenten Domaine des Ballandors (68,-) i Quincy, Loire. Den var lavet på sauvignon blanc og passede rigtig godt til retten med sine friske citrusnoter og ranke syre.

Opskrift – kammuslinger med gulerod, æblepuré og bacon

Ren hedonisme og velsmag i form at stegte kammuslinger i muslingeragout.
Ren hedonisme og velsmag i form at stegte kammuslinger i muslingeragout.

Flot boeuf bearnaise

Nu til hovedretterne, hvor jeg tog mig af boeuf bearnaise fra a la carten. Eftersom retten er så simpel i sit udtryk og tilmed findes på et hav af restauranter, kræver det godt håndværk og gode råvarer, hvis det ikke blot skal blive endnu en bøf i rækken. Serveringen på TGV er klart én af de bedre, jeg har fået, og der var gjort meget ud af serveringen. I stedet for den bare bøf serverer TGV sin med braiserede halve løg, sprøde løgringe og brøndkarse. Fritterne blev serveret i en lille friturekurv og saucen i en lille gryde. Som udgangspunkt bliver bøffen stegt medium-rare, sådan som den skal, og således kom til den også til bordet. Kødet var mørt og saftigt, men afpudsningen kunne have været bedre, for der var alligevel en del sener, der skulle skæres af. Det reelle stykke kød var dog ganske stort. Jeg elsker syre i min bearnaise, men her blev den måske alligevel en tand for skarp i eddikesmagen. Til gengæld var der fin struktur fra hakket skalotteløg, der var vendt i til sidst. Fritterne var, som de skulle være: sprøde udenpå og blide indeni. De to slags løg skabte variationen i forhold til den normale bøfservering, og det er der helt klart point for.

Vinen dertil var en kraftig sydfransk sag fra Coteaux du Languedoc,  Les Sabines 2006 fra producenten Mas de la Barben (88,-); en bulderbasse af et sydfransk højhastighedstog med masser af frugt, krydrede noter og en vis sødme. Den var igen tanden for voldsom til min palet, men jeg tror, at den vil falde i manges smag, og den havde i hvert fald styrke til at klare den tunge ret, som boeuf bearnaise uvægerligt er.

En dejligt varieret boeuf-bearnaise-servering med gode løg på toppen.
En dejligt varieret boeuf-bearnaise-servering med gode løg på toppen.
En hyggelig måde at servere de glimrende fritter på.
En hyggelig måde at servere de glimrende fritter på.
Sidst, men ikke mindst - bearnaisen.
Sidst, men ikke mindst – bearnaisen.

Hos min medspiser stod den på menuens hovedret, som var rosastegt kalvefilet med puré af rodfrugter, bagt persillerod og en mørk sauce med syltede perleløg og tern af sprængt kalvebryst. Små bagte kartofler ved siden af. En sikker vinder, der smagte godt med mørhed i begge udskæringer og masser af indkogt, dyb smag, der fik modstil af de små syltede løg. Hertil en udmærket højrebredsbordeaux fra Chateau Cailletaux Bergeron anno 2010, der er baseret på 90 procent merlot. God balance, en let sødme og en pæn mængde tanniner, som stod godt til retten, og som også gik fint til boeuf bearnaisen.

Hovedretten fra menuen var også vellykket. Kalvefilet og -bryst havde det godt sammen med saucen og de syltede perleløg.
Hovedretten fra menuen var også vellykket. Kalvefilet og -bryst havde det godt sammen med saucen og de syltede perleløg.

Med en nu meget nærværende mæthed, hvilken ikke mindst skyldes, at bøffen er en middag i sig selv, skulle vi lige prøve desserterne for at få et indtryk af disses niveau. Fra a la carten var jeg nødt til at hoppe på klassikeren tarte au citron (78,-), endnu en servering, der er god til at vurdere en bistros niveau. Med en let brændt og yderst cremet italiensk marengs med den rette seje konsistens og underneden en blød, citrussyrlig creme havde lykken foreløbigt indfundet sig; men bunden, som normalt er af porøs mørdej, var her af en væsentligt sprødere, mere kikselignende slags, som med neutral smag skuffede lidt. Tærten smagte bestemt rigtig godt, men den manglende mørdej med den karakteristiske smag af smør trækker ned i bedømmelsen af denne dessertklassiker par excellence.

I glasset Muscat de Rivesaltes 2009 fra Domaine de la Coume du Roy i Roussillon, som havde masser af sødme men også en opvejende syre, der klædte citrontærten glimrende.

Den klassiske citrontærte var god, men bunden var skuffende; der skal mørdej til.
Den klassiske citrontærte var god, men bunden var skuffende; der skal mørdej til.

Menuens dessert var creme caramel, altså en form for karamelpanacotta med forskellige citruspuréer ovenpå, flager af henholdsvis marengs og karamel samt stykker af smørsmåkage med et strejf af spidskommen, som fungerede glimrende. En udmærket dessert, hvis komponenter spillede godt sammen og skabte både cremethed og friskhed i munden. Vinen var sød, rød og fra Maury i Roussillon, igen fra Domaine de la Coume du Roy. Den havde masser af solbær i både næse og mund, og den havde en fine, varme kryddernoter, som spillede godt sammen med spidskommenen i desserten.

En fin creme caramel.
En fin creme caramel.
Et flot udvalg af petit fours, blandt andet fransk nougat, skumfiduser som dem fra købmanden og macarons.
Et flot udvalg af petit fours, blandt andet fransk nougat, skumfiduser som dem fra købmanden og macarons.

Godt mætte, efter en overraskende stor omgang petit fours, var vi ude af stand til at indtage yderligere ud over en kop espresso, kunne vi konkludere, at TGV Café bestemt leverer varen. Personalet er venligt og giver noget af sig selv, maden er vellavet og som regel med køkkenets personlige præg, og vinene er gode – stor ros for konceptet, der sikrer billigere vin. Det er som om, at TGV Café er en smule overset i feltet af franske restauranter i Aarhus, hvilket måske skyldes en manglende profilering fra ejernes side – ejerne, som i øvrigt er de samme som dem, der står bag CANblau, Restaurant ET og Norsminde Kro. Disse steders gennemgående kvalitetsbevidsthed går helt sikkert igen hos TGV Café. Måske klinger ’TGV’ ikke bekendt i manges ører, og det kan være en forklaring på, at stedet ikke har fået den opmærksomhed, som stedets mad og service bestemt berettiger til. Tilbage er der kun at anbefale dig at besøge stedet, og hvis du alligevel er i området omkring banegården, så husk, at der findes et godt alternativ til de store mængder af ligegyldig fastfood – endda til gode priser.

TGV Café

Banegårdspladsen 4

8000 Aarhus C

tgvcafe.dk

Se flere anmeldelser