Annonce – betalt artikel i samarbejde med Wines of Germany
Tysk rosévin er i fremgang. På 10 år er produktionen næsten fordoblet i Tyskland, der ellers primært er kendt for sine sprøde hvidvine og elegante rødvine. Tysk rosévin er fortsat en ny genre i Tyskland, men overordnet set er der tale om vine, der forener det friske og sommerlige med en seriøs tilgang til produktionen. Her introducerer jeg dig til de liflige, lyserøde dråber og giver dig nogle konkrete bud på tysk rosévin, du skal prøve.
Jeg har efterhånden været i Tyskland en god håndfuld gange med det formål at besøge vinområder, og jeg synes, at jeg har fået en god fornemmelse for tysk vin på et overordnet plan, om end der er uendeligt meget mere at dykke ned i. Jeg har smagt utallige tophvidvine på riesling og weißburgunder og elegante rødvine på pinot noir, og en del sekt – tyskernes svar på champagne – har jeg også prøvet. Til gengæld har jeg ikke drukket meget rosévin fra Tyskland. Det har ikke tidligere været et vigtigt emne på mine rejser, men i løbet af de seneste 10 år er rosévin gået fra en andel på syv procent til 12 procent af den samlede vinproduktion i Tyskland.
“Rosévin er en megatrend på verdensplan, som også er nået til Tyskland,” siger Stefan Braunewell fra Weingut Braunewell i Rheinhessen, som regnes for at være en af Tysklands bedste producenter af rosévin.
Tyskland er fortsat først og fremmest et hvidvinsland, men faktisk er vores nabo mod syd det land med den største beplantning af pinot noir på verdensplan. Det er blandt andet et resultat af de stigende temperaturer, som gør det muligt for de tyske vinproducenter af producere fuldmodne rødvine af høj kvalitet. Der er flere røde druesorter i Tyskland efterhånden, og det har givet anledning til, at tysk rosévin også er blomstret op.
Læs også: Trænger du til en opfriskning af tysk vin og de forskellige klassifikationer? Så læs med her
Ingen klart defineret stil
Generelt må det meste rosévin betegnes som lette, simple vine, som bedst nydes i godt vejr. De har sjældent overvældende megen karakter, hvilket ofte skyldes, at vinene kommer fra forholdsvis ordinære vinmarker, som alt andet lige ikke giver nogle videre komplekse udtryk. Hele formålet med de fleste roséer fra eksempelvis Provence er netop også at være nemme og friske at gå til, så der er som sådan ikke noget galt der. Ofte synes jeg dog, at mange roséer fra sydlige himmelstrøg mangler lidt friskhed, mens de til gengæld har for megen bitterhed. Jeg generaliserer så afgjort her, og der er undtagelser, der bekræfter reglen, men overordnet set har rosévine ikke kunnet opretholde min opmærksomhed ret længe ad gangen.
Dog må jeg sige, at jeg efter at have smagt en håndfuld af Tysklands bedste rosévine har fået et andet syn på genren. Jeg er i forvejen stor tilhænger af tysk riesling, som er en af mine absolutte favoritter. Det skyldes de friske aromaer kombineret med den altid pirrende og intense syre, ofte kombineret med sødme i større eller mindre grad. Tysklands relativt kølige klima giver vine med stor friskhed, og den formår de tydeligvis at tage mig sig videre over i roséproduktionen. Samtidig er pinot noir, som er den mest anvendte drue til roséproduktion i Tyskland, bare en fantastisk elegant drue.
Blandt de tyske rosévine finder man også eksempler på vine med restsødme, som takket være den altid medfølgende syre giver vine med stor saftighed, som gør dem oplagte om sommeren. De fleste tyske rosévine er også tiltænkt en rolle som tørstslukker på terrassen i de varme måneder, men der er også producenter, som tager rosévinene skridtet videre for at vise, at man kan lave særdeles seriøs rosé. Stefan Braunewell er en af pionererne på dette område.
“Med vores projekt, Braunewell Dinter, ønskede vi at udfordre folks opfattelse af, hvad tysk rosévin kan være. Vores tanke var, at det skulle være en karakterfuld vin med stor dybde og kompleksitet. Vi arbejder med blå druer, men vi behandler dem som grønne druer, fordi vi først og fremmest ønsker friskhed frem for power og tanniner. Derfor fjerner vi eksempelvis ikke lige så mange blade fra stokkene, for så kan de skygge for solen og dermed sikre friskheden. Vi anvender udelukkende druer fra grand cru-marker, men i stedet for at anvende druerne fra de varmeste dele af marken, bruger vi dem, som lige har haft det lidt køligere,” forklarer Stefan Braunewell.
Når vinen er presset og har ligget nogle få timer med drueskallerne for at ekstrahere en smule rød farve, kommer den på store barrique-fade på 300 liter. Ideen er ikke, at vinen skal smage af fad, men den mikrooxidation, som finder sted på et fad i modsætning til lagring i ståltank er med til at forme vinen. Ydermere ligger vinen med gærresterne i fadet i cirka et halvt år, hvilket bidrager til en uhyre cremet og rund mundfølelse og et mere komplekst udtryk. Resultatet er enestående, og selv om det kan virke uhørt af give 249 kroner for en flaske rosé, må jeg sige, at den er pengene værd.
“Ideen med denne vin, er at den både skal fungere som en frisk vin om sommeren, samtidig med at den for eksempel kan bruges til mad såsom fisk og skaldyr, hvor den kan bidrage til en større kulinarisk oplevelse. Det er ikke som med en helt frisktappet rød bordeaux, som er utilnærmelig de første år efter flaskningen,” siger Stefan Braunewell.
Udvalget spænder altså fra det helt friske og saftige til en seriøs vin som Der Rosé fra Braunewell Dinter, og Stefan Braunewell påpeger også selv, at samtlige bolde er kastet op i luften, når det gælder tysk rosévin, som stadig er i åben fase, hvor man ikke kan give nogen klar definition af, hvad tysk rosévin er og skal være.
“Alt er åbent i Tyskland, når det gælder rosé. Det betyder også, at vinproducenterne er meget åbne og meget gerne vil dele deres erfaringer med andre. Det er en meget spændende udvikling at være en del af,” siger Stefan Braunewell.
Kært barn har mange navne
Rosé er, som de fleste sikkert ved, et fransk ord, og selv om tyskerne generelt har haft deres egne vinbetegnelser, er det fortsat “rosé”, der primært anvendes i Tyskland. Der er dog andre navne for tysk rosévin, som dog ikke er voldsomt udbredte. Man kan blandt andet støde på en “Weißherbst”, som altid er en rosévin lavet af én speficik druesort, som altid vil være nævnt på etiketten. Man kan også støde på en “Rotling”, som er en særlig form for rosé, hvor blå og hvide druer fermenterer sammen. Slutteligt kan man også finde en “Schillerwein”, der laves ligesom en rotling med den tilføjelse, at den specifikt kommer fra regionen Württemberg.
Kært barn har som bekendt mange navne, om end rosé er det mest udbredte. Herunder præsenterer jeg fire eksempler på rigtig velsmagende tysk rosévin, som du kan købe i Danmark. Viel Vergnügen!
Rosé Trocken 2019, Georg Gustav Huff, Rheinhessen, 99 kroner hos Viniversa
Så er der rosé af den læskende, friske og saftige slags, som egner sig perfekt til en solbeskinnet dag på terrassen. Den er lavet på pinot noir, portugieser og pinot madelaine, og den dufter og smager af friske hind- og jordbær og urter. Den smager ganske enkelt af fuglekvidder og sommerfugle og glider farligt hurtigt ned i løgnhalsen. En tørstslukker af den sjove slags til en rigtig fin pris.
Jeden Tag Rosé 2019, F. Keller, Baden, 129 kroner hos Vinvärket
Denne rosévin skiller sig allerede ud, inden der er blevet duftet og smagt, for med sin uklare orangerøde farve er den tydeligvis ufiltreret. Det indikerer, at der ikke er tale om en helt traditionel rosé, hvilket bestemt ikke gør noget. Næsen dufter delikat af skovjordbær, og det fortsætter i munden, hvor vinen er meget lige til, samtidig med at den tilbyder et ekstra lag til dem, der gider at smage efter. En let og samtidig intens rosé-oplevelse, som vil egne sig rigtig godt til mad, fordi den også har en let tanninstruktur, som vil give modspil til maden på tallerkenen. Prøv den til stegt laks med hollandaise.
Merlot Rosé Feinherb 2019, 85 kroner hos Noble Vine
Dem, der har en form for kendskab til tysk vin, vil vide, at man ofte kan finde hvidvine med større eller mindre grad af restsødme. Den praksis har David Spies taget med sig i sin produktion af denne rosé af typen feinherb, som typisk ligger omkring de 20 gram restsukker. Det giver den en tydelig men ikke overdreven sødme, som er med til at forstærke den liflige karakter, som vinen er i besiddelse af. Der er røde bær og lime i overflod, og syren og sødmen matcher hinanden rigtig flot; en ægte sommerlæsker til terrassen, som også vil have det godt sammen med grillede jomfruhummere.
Der Rosé Trocken 2018, Braunewell Dinter, Rheinhessen, 249 kroner hos Rotunden
Dette er formentlig Tysklands dyreste rosévin, men til gengæld har Braunewell også sat alt ind på at lave en rosé, der kan og vil mere end blot at være en tørstslukker på terrassen. Og det er de lykkedes med. Næsen er dyb og kompleks og minder på mange måder om roséchampagne, hvilket giver god mening, fordi den primært er lavet på pinot noir, og fordi den har ligget i godt et halvt år på gærresterne, som har givet den krop og kompleksitet. I munden er den fyldig, cremet og rund, men syren frisker op og giver en vin i rigtig flot balance. Den minder nærmest om hvid bourgogne med sin rige mundfylde og elegante noter af fad, der løfter vinen til et for mig uset niveau for en rosé, og så er prisen lige pludselig ikke så slem; et virkelig godt glas vin, som jeg varmt kan anbefale til fisk og skaldyr eller en god kylling.
Læs mere om tysk rosévin lige her.