Gaja, et af Italiensk mest kendte vinhuse, er berømt for at turde at gå andre veje i det meget traditionsbundne Piemonte, og husets vine går til nogle af støvlelandets højeste priser. Nu er femte generation af familien Gaja ved at overtage roret, og i begyndelsen af september gæstede yngste skud på stammen, Giovanni Gaja, København. Jeg mødte ham for at høre om hans visioner for det stærke familieforetagende.
Når man begynder at interesse sig for et givent stofområde, er der altid nogle referencer, man drømmer om at stifte bekendtskab med. Inden for piemontesisk vin er en af disse producenten Gaja, og nævner du denne for vinentusiaster med passion for italiensk vin, vil navnet med sikkerhed få en klokke til at ringe. Der er tale om eftertragtede vine, de mest kostbare til et pænt stykke over tusind kroner. Sådan et prisleje kommer ikke ud af det blå. Det er baseret på en efterspørgsel, som er opstået, fordi producenten har gjort sig positivt bemærket, typisk over en længere årrække. I Gajas tilfælde begynder historien tilbage i 1859, hvor Giovanni Gaja etablerer sit vinhus i byen Barbaresco. I virkeligheden var der tale en restaurant, hvor familien Gaja serverede sine vine til maden, men flere og flere gæster begyndte at dukke op for at købe vinen med hjem. Derfor lukkede Giovanni Gaja restauranten for at satse på vinproduktionen. En septemberdag, godt 150 år senere, afvikler femte generation i firmaet, ligeledes med navnet Giovanni Gaja, en smagning i København af nogle af producentens bedste vine, der er baseret på de eksakt samme værdier som tilbage i 1800-tallet.
Læs: Her er de nye michelinstjerner i Michelin Nordic Countries 2019
”For Gaja har det vigtigste altid været kvalitet frem for kvantitet kombineret med modet til at gå nye veje. Da min tiptipoldefar etablerede sit vinhus, var det meget usædvanligt både at være drueavler og vinproducent. Dengang købte man druer og lavede vin af dem; men han ville have 100 procent kontrol over hele processen i jagten på så høj en kvalitet som muligt,” fortæller 25-årige Giovanni Gaja, der har studeret økonomi. Sammen med sine storesøstre, Rosanna og Gaia, er han blevet kørt i stilling til at overtage firmaet fra deres far, Angelo Gaja.
Giovanni Gaja er femte generation i familieforetagendet Gaja, der producerer nogle af Italiens fineste vine. Foto: PR.
Brud med konventionerne
Det er som om, at Gaja, længe før ”marketing” blev et almindeligt kendt begreb, forstod at iværksætte nogle tiltag, som skulle styrke producentens position på markedet. Tilbage i 1937 ændrede endnu en Giovanni Gaja, barnebarn af stifteren, etiketten, således at Gaja var fremhævet med den største skrift, mens ”Barbaresco” stod med væsentligt mindre bogstaver.
”Det var på et tidspunkt, hvor omverden ikke kendte Barbaresco og Barolo, og derfor tænkte min farfar, at han ved at fremhæve ”Gaja” på etiketterne kunne signalere, at kunder, der købte en flaske vin fra Gaja, kunne regne med, at de fik en vare, der var baseret på kvalitet. Sidenhen er Barbaresco og Barolo blevet mere kendt, men begge områder har også lidt undervejs med meget dårlig økonomi, og i den periode har brandet Gaja stået stærkt,” siger Giovanni Gaja.
Hans far, Angelo Gaja, har ligeledes været en generation, der har lavet markante ændringer i forhold til konventionerne og traditionerne i Piemonte. Tilbage i 1960’erne introducerede han grøn høst, hvilket går ud på, at man klipper nogle af de endnu ikke modne drueklaser af vinstokkene, således at vinstokkene kanaliserer deres energi ud i færre druer. Det sikrer mere koncentration, men også lavere udbytte.
Læs også: Nimród Kovacs – fra flygtning til vinmager
”Da min far introducerede grøn høst, blev det nærmest betragtet som en forbrydelse blandt hans kolleger i områder. Barbaresco havde en dårlig økonomi, og det blev anset for at være det rene vanvid at smide druer ud, der kunne være blevet til vin; men det har af hensyn til kvaliteten, og i dag anvender stort set alle i området grøn høst,” siger Giovanni Gaja.
Modernisten Gaja
Man kan ikke sige Barbaresco og Barolo uden også at nævne druen nebbiolo, som er hele fundamentet for de bedste rødvine i Piemonte. Nebbiolo har et højt indhold af byde tannin og syre, og i relativt kølige områder som Barolo og Barbaresco var det også før i tiden en udfordring at opnå optimal modenhed, hvilket blot forstærker syren og tanninerne i vinen. Derfor har traditionen også været at lagre vinene på store, gamle fade (som ikke afgiver fadsmag) i 10-15 år for at blødgøre vinene, så de overhovedet var til at drikke; men i 1978 smed Angelo Gaja endnu en bombe, da han introducerede brugen af nye små fade, såkaldte barriques, som afgiver væsentlig mere smag af vanilje, røg og en lidt sødme til vinen. Og hvis der er noget, italienerne har et anstrengt forhold til, er det brud med traditionerne. En effekt af brugen af de små fade var, at vinene meget hurtigere blev blødere og drikkemodne, og således skulle der ikke længere gå et årti eller mere, inden man kunne sælge vinen til kunderne. Angelo Gaja blev således frontfigur i bevægelsen, der fortsat den dag i dag kaldes for Piemontes modernister.
Familien Gaja med revolutionisten Angelo Gaja nederst i front. Foto: PR.
Han var dog langt fra færdig med at lave ballade. I 1996 deklassificerede han med en enkelt undtagelse samtlige af sine vine fra Barbaresco og Barolo til den lavere klassificering Langhe Rosso DOC, fordi han ønskede at tilsætte druen barbera i små mængder, 6-8 procent, for at justere syren og tanninindholdet; men barbera er ikke tilladt ifølge reglerne i Barbaresco og Barolo.
”Før 1966 var der ingen klare regler for, hvad en barbaresco og barolo skulle bestå af. Nebbiolo har altid spillet førsteviolin, men det var helt normalt at tilsætte andre lokale sorter for at balancere vinene; men i 1966 blev reglerne ændret, således at nebbiolo blev den eneste tilladte drue. Min far mente ikke, at det altid var optimalt. Samtidig var han frustreret over, at vores tre enkeltmarksvine fra barbaresco havde fået folk til at kalde vores klassiske barbaresco for ”den normale” eller ”standardbarbarescoen”, hvilket ikke var det, han ønskede, og derfor deklassificerede han vinene for at vise, at det ikke var sådan, tingene hang sammen,” siger Giovanni Gaja.
Også internt i familien har Angelo Gaja været en ballademager. Internationalt er Gaja også kendt for at være vinhuset, der introducerede internationale druesorter såsom cabernet sauvignon, chardonnay og sauvignon blanc i Piemonte – igen til traditionalisternes store fortrydelse. Giovanni Gaja understreger dog, at det blev dog gjort med henblik på at vise, at Piemontes terroir har niveau til at producere vin i international topklasse, der var sammenlignelig med de store vine fra Bordeaux og Bourgogne. Det er han i høj grad lykkedes med, men ikke altid uden frustration hos sin far, stærkest eksemplificeret ved enkeltmarksvinen Darmagi.
Gaja ejer nogle af Barolos og Barbarescos bedste marker. Foto: PR
”Tilbage i 1978 tog min far jordbundsprøver fra tre parceller i Barbaresco og sendte dem til Frankrig for at finde det bedste sted at plante cabernet sauvignon. Desværre for min far insisterede professoren på, at den bedste parcel var den, der lå lige nedenfor min farfars hus. Derfor ventede min far, indtil min farfar var taget på sin årlige sommerferie ud til kysten, hvorefter han fik revet nebbiolostokkene op og plantet cabernet sauvignon i stedet for. Da min farfar kom hjem, spurgte han undrende, om der mon var blevet plantet nye nebbiolostokke. Vores vinavler kunne dertil svare, at de var blevet udskiftet med cabernet sauvignon, og min farfars reaktion var ”darmagi”, hvilket betyder ”hvilken skam”, og således navngav han ubevidst den nye vin,” fortæller Giovanni Gaja.
Ikke ændre – blot forbedre
Angelo Gaja er endnu ikke gået på pension, men en lang række ansvarsområder er givet videre til hans tre børn. Vil de ligeså udfordre deres far i samme grad, som han udfordrede sin? Næppe, hvis man spørger Giovanni Gaja.
”Jeg føler stadig, at jeg er i en læringsproces. Min far har gjort alt det rigtige ved altid at tage mig med og vise mig, hvordan alle aspekter af produktionen foregår, og det, han har gjort, er fantastisk. Vi tænker mere på en konstant forbedring frem for forandring. Det mest iøjnefaldende, vi har gjort, er at bringe vores tre enkeltmarker i Barbaresco, Costa Russi, Sori Tildin og Sori San Lorenzo tilbage til at være 100 procent nebbiolo. Det har vi blandt andet gjort, fordi klimaforandringerne har betydet, at vi kan opnå modenhed i druerne stort set hvert år,” fortæller Giovanni Gaja, hvis fokus især ligger på netop klimaforandringerne og mere optimale løsninger i vinmarkerne.
”Vi er meget opmærksomme på, hvordan klimaforandringerne påvirker vores vine. Vi skal passe på, at vinene ikke bliver overmodne og mister deres elegance, men omvendt kan vi også se en fordel i, at vinene set over en årrække opnår en langt højere gennemsnitskvalitet fra år til år.
Noget af det, vi også har stort fokus på, er at bekæmpe skadedyr på en meget mere bæredygtig og naturlig måde. Vi har blandt andet plantet høje træer i vinmarkerne, som trækker insektspisende fugle til. Vi har plantet blomster imellem vinrækkerne, og vi har etablerede bistader for at sikre, at vi har bier til at bestøve vores vinstokke. Alle disse tiltag, som vi påbegyndte for 15 år siden, betyder, at vi ikke længere bruger nogen form for sprøjtegift og kemikalier i markerne. Vi skilter bare ikke med det. Når man køber en vin fra Gaja, garanterer vi, at der bag etiketten ligger et værdisæt, som folk kan stole på.”
Gaja forhandles i Danmark af Østjysk Vinforsyning.
