Amerikanske vine er de seneste årtier blevet kendt som det fyldige, kraftfulde og alkoholrige alternativ til de mere letbenede, slanke europæiske vine. Det er dog ikke vinmageren Jim Clendenens værk, for han har siden stiftelsen af sit vinhus, Au Bon Climat, stræbet efter det lette og elegante udtryk kendt fra Bourgogne, som han forelskede sig i tilbage i 1970’erne. En stil, han har holdt fast i, på trods af den såkaldte parkerficering.
Der hersker ofte en venskabelig strid blandt vinnørder, når det gælder europæisk og amerikansk vin. Den ene gruppe holder af de slanke, elegante vine fra Europa med særlig vægt på bourgogne, mens den anden er tilhænger af de store, kraftfulde og alkoholrige vine fra Californien. Diskussionen blandt dem er, hvad god vin er, og det er som bekendt subjektivt og fuldkommen op til den enkelte.
Amerikanske Jim Clendenen laver vin i Central Coast i Californien, og han er tilhænger af den lette stil. Generaliserer man tingene, er amerikansk vin ellers kendt som de kraftfulde, alkoholintense vine, men når det er sagt, findes der bestemt også dem, der sværger til den lette stil. Jim Clendenen har drevet sit vinhus, Au Bon Climat, siden 1982. Han var midt i jurastudierne, da en rejse til Europa – især Bourgogne – overbeviste ham om, at vinproduktion var det, han skulle.
Læs også: Anmeldelse af den nye Dom Pérignon 2009
”Jeg kunne rigtig godt lide Bourgogne, fordi det var langt mindre pompøst end eksempelvis i Bordeaux med de store slotte. I Bourgogne kunne du have en garage og en traktor og stadig være den mest magtfulde i landsbyen. Og så faldt jeg selvfølgelig for de elegante vine fra området på chardonnay og pinot noir,” siger Jim Clendenen.
Jim Clendenen mener, at vinene fra Californien skal bevare friskhed og elegance. Foto: PR
Parker-darling på få år
Han rejste hjem og påbegyndte sin vinproduktion i Central Coast, hvor det hurtigt viste sig, at chardonnay og pinot noir klarede sig bedst, blandt andet på grund af det kystnære, køligere klima, som disse to druesorter trives godt i.
Blot fire år efter sin første høst, i 1986, deltog Jim Clendenen med sin chardonnay i en international smagning med 400 andre vine. Ud af disse blev hans vin nummer syv, mens blandt andet en af verdens største vine, Le Montrachet fra Domaine de la Romanée-Conti, lå og rodede rundt i den dårligste halvdel.
”Det havde jeg selvsagt ikke forventet,” siger Jim Clendenen.
Nærmest sideløbende med Jim Clendenens succes var et nyt fænomen braget ind på den internationale vinscene: vinanmelderen Robert Parker, der med sit nyhedsbrev, The Wine Advocate, hurtigt blev på indflydelsesrig, at han kunne vende skuden på et øjeblik for alverdens vinproducenter – både i positiv og negativ retning.
I 1989 udråbte Parker Au Bon Climat til at være en af verdens 10 mest interessante vinhuse, og succesen gentog sig for Clendenen året efter.
”Han var rigtig glad for mine vine, og jeg følte også, at jeg var tro mod den stil, jeg gerne ville frembringe,” siger Jim Clendenen.
Jim Clendenen får blandt andet sine druer fra den spektakulære mærk Bien Nacido. Foto: PR
Smag for det kraftige
Til gengæld begyndte Parkers smag at ændre sig i de følgende år. Au Bon Climat og andre huse, der søgte den lette og elegange stil, røg ud i kulden, mens det kraftige, solvarme og alkoholrige vine fra Napa Valley pludselig blev vinanmelderens nye favoritter, og flere af dem scorede de magiske 100 point.
”Det var en mærkelig drejning, for Parker holdt samtidig stadig af de klassiske vine fra Europa, der bestemt ikke var høje i alkohol. Mange amerikanske producenter begyndte at ændre stil i håb om at score høje point hos Parker, men jeg var ikke fristet. Min integritet er vigtigere, og med en grad i filosofi er jeg også præget til ikke at falde for økonomiske fristelser (som en høj parkervurdering ville medføre, red.).”
Ifølge Clendenen opstod tendensen med de kraftige vine i første omgang, fordi flere amerikanske producenter ikke længere turde risikere at ende med umodne vine, og derfor lod de druerne hænge væsentlig længere inden høst. Det resulterede i disse kraftige, let sødmefulde og alkoholintense vine, og da først Robert Parker så lyset i disse vine, begyndte det at gå stærkt; men det er ikke en tendens Jim Clendenen er tilhænger af.
”I min verden skal vin være elegant med komplekse nuancer. Alkohol er ikke et kvalitetsstempel i sig selv – det er ikke svært at skabe høj alkohol i Californien. Jeg oplever også en tendens, der går klart i en mere let retning, ikke mindst blandt landets sommelierer.”
Flotte vine
Selv om Au Bon Climats hæder fra Robert Parker forsvandt, har han dog ingen problemer med at sælge sin vin, som i øvrigt er ganske rimeligt prissat, når man holder den op mod den særdeles høje kvalitet, som går igen i alle hans vine, der begynder ved små 200 kroner og slutter omkring 500 kroner. Hans basischardonnay, Chardonnay Santa Barbara 2015, indikerer en høj kvalitet med en flot balance mellem syre og fedme, og det faktum, at der ikke er brugt nye fade, giver god plads til den delikate frugt.
Også hans pinot noir-vine er nemme at blive forelsket i. De besidder virkelig mange af bourgognernes kvaliteter: spændstighed, bløde tanniner, høj syre og masser af elegant kirsebærfrugt. Der er ingen saftevandsfornemmelse, som ellers godt kan være tilfældet med amerikansk pinot noir – her har vinen det greb, der skal til, for at det bliver interessant. Ikke mindst topvinen, Pinot Noir Isabelle 2014, giver høj klasse med røde kirsebær og masser af skovbund pakket ind i et delikat og saftigt udtryk som en god gevrey-chambertin, og havde den figureret i en blindsmagning med pinot noir fra Bourgogne, havde det været meget svært at udpege den. Det skulle da lige være for den høje kvalitet til prisen (379 kr.), for det er efterhånden svært at finde rød bourgogne på dette niveau til samme pris. Det var nok meget godt, at Jim Clendenen havde modet til at tro på sit eget vinøse værdisæt.
Foto: PR.
Hvem er Robert Parker?
Robert Parker, født d. 23. juli 1947, menes at være verdens mest indflydelsesrige vinanmelder gennem historien. Amerikanske Parker er oprindeligt uddannet advokat, men i 1975 begyndte han at skrive et nyhedsbrev (af den slags, der blev sendt til folks husstande på rigtigt papir) ved navn The Wine Advocate, hvor han anmeldte vine. I 1984 forlod han sin karriere som advokat for at beskæftige sig 100 procent med vin.
Parkers incitament til at gå ind i vinanmelderiet var, at der på daværende tidspunkt var for mange interessekonflikter hos dem, der skrev om vin, fordi de ofte også havde økonomiske interesser i disse vine. Parker ville denne konflikt til livs og blev hurtigt uhyre indflydelsesrig. Det skyldes ikke mindst hans 100-pointsskala, hvor topkarakteren, 100, nærmest kan redde en vinproducents forretning resten af livet. Der er naturligvis mange kritikere såvel som tilhængere. Førstnævnte gruppe mener, at Parker har været med til at præge vinstile verden over i den ramme, ensformige retning, mens man kan rose ham for at have påvirket vinanmelderiet i en mere objektiv retning.
Høj alkohol er ikke et kvalitetsstempel
Der hersker blandt mange en opfattelse af, at høj alkoholprocent i en vin er lig med højere kvalitet. Sådan forholder det sig ikke. Alkoholniveauet er først og fremmest et udtryk for, hvor megen sol og varme, druerne i et givent område har fået, inden de blev høstet. Hvis man høster sent, opnår druerne et højere sukkerniveau, end hvis man høster tidligere, og selv om frugt skal være moden, kan det også tage overhånd, for det handler om balance. Hvis en vin når 15-16 procent alkohol, vil den ofte føles meget fyldig og intens, men det er ofte på bekostning af vinens friskhed.
Nogle af verdens bedste vine har ikke noget synderligt højt alkoholniveau. Tag bare champagne eller bourgogne eller de fineste søde vine fra Tyskland, som sjældent når over syv procent alkohol.
Det er med andre ord en smagssag, hvad man er til, men en vin kan være af lav eller høj kvalitet uafhængigt af mængden af alkohol.
Au Bon Climat forhandles i Danmark af finewines.dk
