Kurhotel Skodsborg – gourmet og velvære i flot forening

Anbefalinger, Anmeldelser 9. april, 2014 1 Kommentar
Udsigten fra Kurhotel Skodsborg fejler ikke noget.

Udsigten fra Kurhotel Skodsborg fejler ikke noget. Dette billede er dog taget i lidt bedre vejr end det, vi havde på dagen, så en kreditering skal lyde til den dygtige fotograf Claes Bech-Poulsen.

”De giver den gas,” tænkte jeg, da jeg sad ved morgenbordet med udsigt til Strandvejen, havet og den første af tre tallerkenserveringer, som bestod af skyr med æble, grape, frysetørrede bær og müsli bestående af blandt andet hørfrø, hassel- og valnødder. At servere tallerkenanretninger til morgenmad kræver meget af et hotel og dets personale, og derfor er det et tegn på, at Kurhotel Skodsborg vil gå hele vejen.

Når skyr ser så smuk ud, som det her er tilfældet, må den gerne optræde her på siden.

Når skyr ser så smuk ud, som det her er tilfældet, må den gerne optræde her på siden.

Det hele begyndte aftenen forinden, hvor kurhotellet havde samlet en solid flok journalister, bloggere, fotografer med videre til en præsentation af den nyistandsatte bygning, hvor især ’The Lobby’ var omdrejningspunkt for aftenen. Hvad der tidligere var administrationens kontorafdeling, er nu blevet til Kurhotel Skodsborgs hjerte, hvor gæsterne kan sidde i lækre, uformelle omgivelser med henblik på gedigen nydelse; en luksusbistro, som hotellet selv kalder The Lobby, hvor lokale råvarer i sæson er i fokus. Til at stå spidsen for den kulinariske del af nydelsen har Kurhotel Skodsborg allieret sig med to kokke, der har cv’et i orden. Den nye køkkenchef er Philip Scheel Grønkjær, der senest har fungeret som køkkenchef på Kadeau København. Desuden har han arbejdet på Herman i Tivoli samt Alinea i Chicago, siden han blev udlært under Thomas Rode på Kong Hans. Som sin højre hånd har han assisterende køkkenchef Gabriel Hedlund, der ligeledes har været på Kadeau samt noma, Kokkeriet og trestjernede Amador i Tyskland. De to michelinkokke skulle med en menu bestående af fem retter give os en ide om den nye gastronomiske profil på Kurhotel Skodsborg.

Fokus på sundhed

Ved ankomst til Skodsborg (som udtales ”Skos(s)borg”, ikke ”Skøjsbår”, hvis du vil stemples som en kulturelt ignorant jydetamp), hiver hotellet endnu en af sine nye trumfer op af hatten. Gromit Eduardsen er legende blandt cocktailkendere herhjemme, og han har blandt andet ledet baren på Hotel Skt. Petri, Hotel Fox og 1105 i København. Nu er han ansvarlig for konceptet på Kurhotel Skodsborg, og første eksempel på den nye stil var en ’Skodsborg Mojito’, som foruden de klassiske ingredienser bestod af grape. Sidstnævnte er en diskret reference til Kurhotel Skodsborg fokus på sundhed, der har været det gennemgående tema, siden doktor Carl Ottosen tilbage i 1898 åbnede Skodsborg Badesanatorium, der havde til formål at helbrede og skabe velvære med udgangspunkt i de helse- og fysioterapistudier, han studerede i USA. Derfor har Kurhotel Skodsborg i dag også et meget imponerende spa- og wellness-område, der tilbyder afslapning, udrensning og flere forskellige behandlinger.

Skodsborg mojito med grape, der skulle illustere kurhotellets sunde profil. Derfor kunne cocktailen også vælges uden alkohol, men argumenterne for det vejede ikke tungt nok.

Skodsborg mojito med grape, der skulle illustere kurhotellets sunde profil. Derfor kunne cocktailen også vælges uden alkohol, men argumenterne for det vejede ikke tungt nok.

Med cocktailen bundet og et par gode indledende snacks i maven var vi klar til at gå i The Lobby, hvor middagen skulle indtages. Det foregik i sofaer ved lave, små, runde borde, der skulle understrege den afslappede atmosfære. Jeg kan dog bedre lide at sidde ved et bord, som jeg kan have benene under, og hvor jeg ikke skal krumme ryggen for at nå min mad. Det er også muligt i lobbyen, så har du det ligesom jeg, behøver du ikke at blive væk. Flere i forsamlingen syntes om konceptet, så det er tydeligvis en smagssag, om man er til det ene eller andet.

Blandt andet disse snacks af kylling kunne pilles af grenene under præsentationen af Kurhotel Skodsborgs nye profil.

Blandt andet disse snacks af kylling kunne pilles af grenene under præsentationen af Kurhotel Skodsborgs nye profil.

Første ret var en ægte forårsservering (125 kr.) med friskhed og stærke farver. Ifølge køkkenet er inspirationen hentet fra en ret, som noma lavede for tre år siden. Vi blev ved bordet enige om, at retten ligeledes mindede meget om Ronny Emborgs ret på d’Angleterre, men når det smager det godt, er det kun dejligt, at kokkene lader sig inspirere af hinanden. I fire parallelle rækker lå stenbiderrogn, flager af sprødt kyllingeskind, karse og en ”tør” mayonnaise, hvilket betyder, at den er lavet på kogte æg, og det giver lidt mere struktur til mayoen. Der var god harmoni i retten, både når man blandede alle komponenter eller spiste et par af dem sammen, og alene mængden af stenbiderrogn var tilfredsstillende.
I glasset, som, vi ved bordet blev enige om, var lidt for kluntet og tykt i materialet, fik vi 2012 Chablis fra producenten Samuel Billaud. Den havde ikke været på træfade og fremstod frisk, citrusdomineret og umiddelbar. Den blev en anelse metallisk sammen med rognen, og jeg tænker, at en chablis med en anelse fad, som giver cremethed og fylde, kunne have omfavnet retten en anelse bedre.

Fire lækkerier på lige linje, og det var lige så velsmagende, som det var stilrent.

Fire lækkerier på lige linje, og det var lige så velsmagende, som det var stilrent.

Anderledes storartet passede samme vin til anden ret, en grøn fuglerede, der omkredsede en let confiteret, cremet æggeblomme (95 kr.). Selve reden bestod af kål med brændte nuancer, som blev understøttet af en hvid puré på brændte porrer. Køkkenet havde elegant fået sneget godt med brunet smør ind i retten, hvilket gav de nøddesmagende noter, der klædte den brændte kål. En virkelig god servering, der på trods af sit visuelt grønne udtryk bød på masser af fedme og lækkerhed, og her fik den syrlige vin lov til at skære igennem og skabe balancen.

Æg i rede af brændt kål og porre. Vegetarer behøver ikke at være triste.

Æg i rede af brændt kål og porre. Vegetarer behøver ikke at være triste.

Tatar i rødbedely

Tatar er i høj grad en del af restauranttrenden lige nu, og det gjaldt også i The Lobby. På en sort tallerken lå en blodrød tue af rå skiver rødbede, hvorfra blomsterkarse stak ud. Underneden lå oksetataren (145 kr.), der var rørt med sennep og semidehydrerede stykker rødbede, der gav struktur og sødme. Denne tatar var skrabet og helt moset i strukturen. Jeg foretrækker en grovere version, hvor man skal tygge kødet en anelse. Rødbederne og den sprøde rugbrødscrumble kompenserede dog udmærket og gav knas til retten. Smagen var rigtig god, og med den skriggrønne purløgs- og kapersmayonnaise var der et strejf af skarphed til tataren, som var ganske klassisk i sin smagsprofil.
Vinen og maden matchede farvemæssigt, for der var rosé i glasset. 2012 Rho fra producenten Domaine des Espérances i regionen Aude i Languedoc-Roussillon, Sydfrankrig. Næsen var domineret af jordbær og kirsebær, og frugtnoterne klædte det rå kød på glimrende vis.

Tataten gemte sig i ly af de tynde skiver rødbede og blomsterkarse.

Tataten gemte sig i ly af de tynde skiver rødbede og blomsterkarse.

Sidste indslag i den salte afdeling scorede højt på velsmagsbarometret med perfekt rosastegt and (155 kr.), der lå på et kulsort penselstrøg af fermenteret hvidløgspuré. Fermenteringen fremhæver hvidløgets karamelnoter, mens den nedtoner den skarpe duft. Således komplementerede hvidløgets sødme andens ditto sammen med bagte løgskaller og skorzonerrødder, der var bagt så længe, at de var blevet seje som blød lakrids, hvilket er en lækker, ofte overset konsistens, som bringer et ekstra lag til en given servering. Lynstegte andehjerter gav dybde og fylde, mens en olie af ramsløg gav kontrasterende skarphed til den forførende servering, der forenede nordiske råvarer og fransk velsmag. Flot.
And og vin fra Côtes du Rhône er ikke en ukendt kombination. Jeg foretrækker generelt vinene fra Nordrhône, og derfor var det glædeligt at se 2011 Vin de Pays L’Âme Souer fra Domaine M&S Ogier, som holder til i Côte-Rotie i netop det nordlige Rhône. Den duftede af tørret kød og timian og havde en saftighed, der gjorde den lækker til anden. Et velafstemt match.

Læs også: Rasteau på førsteholdet i Côte du Rhône

Mere bistromad som denne, tak!

Mere bistromad som denne, tak!

Dessert og tør champagne

Hvor and og vin i den forudgående ret var et sikkert valg, viste desserten (95 kr.) sig at byde på en sjældent set kombination med tør champagne, som ellers er det, samtlige vinkendere fraråder folk, når de skal vælge vin til kransekagen nytårsaften; men her fungerede det ovenud glimrende, fordi desserten var så frisk, syrlig og nedtonet i sødme. I bunden lå en crumble af citronmåne (ikke den fra tanken), og ovenpå en dyne af luftig mousse på fermenteret honning og kærnemælk, hvori en kugle sorbet på citronolie og -saft samt kamille puttede sig i midten. Fermenteringen gjorde honningen ekstra aromatisk og floral, og smagen mindede mig om den ædelråddenskab (botrytis), der angriber druerne og giver eksempelvis sauternes og tokaj deres karakteristiske præg. For at forstærke smagen af blomsterduftende honning lå der bipollen, endnu en reference til helsetankegangen, på toppen, mens flager af marengs under moussen gav sprødhed.
Den tørre champagne, Brut fra R&L Legras havde det fortrinligt sammen med den syrnede kærnemælk, og fordi både mad og vin havde samme grad af syre, var det en virkelig flot parring, som opfriskede i stedet for at parkere én udmattet i sofaen. Dette viste sig at være helt bevidst, da vi efterfølgende blev budt på Gromit Eduardsens ’After Dinner Dance’, en afart af ’Espresso Martini’. Denne gav fylde og de mørke noter, som kendetegner afslutningen på et måltid, men samtidig havde drinken den opkvikkende virkning, som navnet lægger op til.

Læs også: Den store champagnetest

Med en dessert kan du enten gå den tunge og mørke vej, eller du kan afslutte let og elegant, og her havde køkkenet afgjort valgt sidstnævnte mulighed.

Med en dessert kan du enten gå den tunge og mørke vej, eller du kan afslutte let og elegant, og her havde køkkenet afgjort valgt sidstnævnte mulighed.

20 minutter i bil nordpå fra København kræver det at komme til Kurhotel Skodsborg. Så er du lige ved Strandvejen, Dyrehaven og sublim velvære for alle sanser. The Lobby er kun en forsmag på, hvad Philip Scheel Grønkjær og Gabriel Hedlund kan. Senere på året vil Kurhotel Skodsborg lancere en gourmetrestaurant, hvor køkkenet får lov til at rulle sig helt ud, og det tror jeg, at alle tilstedeværende ved arrangementet glæder sig til. At kalde The Lobby for en luksusbistro er i hvert fald ikke at tage munden for fuld, og på en solrig sommerdag, er Kurhotel Skodsborg et fantastisk sted at opholde sig.

Nyd maden i de skønne omgivelser, lad dig udrense i wellness-området, og overnat i de dejlige senge. Hotellets ide er at fungere som fortidens hoteller, der lå langs Frankrigs hovedveje, hvor gourmander og andre livsnydere kunne gøre stop i bekvemmelige omgivelser og nyde det simple livs luksus. Det er lykkedes, og skal du og dine nærmeste forkæle jer selv, kan en tur til Skodsborg klart anbefales.

Kurhotel Skodsborg
Skodsborg Strandvej 139,
2942 Skodsborg
Hjemmeside