Rasteau på førsteholdet i Côtes du Rhône

Vin 12. juni, 2013 4 Kommentarer

I det sydlige Côtes du Rhône ligger landsbyen og vinområdet Rasteau, som er relativt ukendt i Danmark. Det ændrer sig måske, for Rasteau er blevet ophøjet til det fine cru-selskab i Rhône bestående af for eksempel Chateauneuf-du-Pape og Hermitage.

Acceptabel udsigt?
Acceptabel udsigt? Velkommen til Rasteau

På torvet i Rasteau flyver det rundt med stråhatte, som er blevet udleveret i forbindelse med den årlige L’Escapade des Gourmets i maj, hvor mere end 1.300 feststemte mennesker går seks kilometer gennem vinmarkerne i Rasteau for at fejre den lokale vin. Årsagen til de flyvende hatte kunne skyldes den festlige stemning, men primært er det mistralen, der tager æren. Mistralen er en kold, kraftig nordvestenvind, der jævnligt blæser ind over det sydøstlige Frankrig. Ud over at sætte franske kvinders frisurer på prøve spiller mistralen en væsentlig rolle i vinproduktionen i Rasteau, der ligger i den sydlige del af Côtes du Rhône, hvor det er meget varmt. Her sørger vinden for at køle druerne, så de ikke bliver modne for hurtigt. En længere modningstid giver druerne mulighed for at udvikle sig og blive mere komplekse og intense i deres smagsudtryk.

– En anden væsentlig faktor er, at mistralen holder druerne tørre, hvilket gør det svært for svampekulturer at leve på vinplanterne, og derfor er der samtidig et mindre behov for at sprøjte med pesticider, siger Alexis Cornu, der er chefvinmager hos byens kooperativ, der primært producerer vin af druer, som de opkøber hos nogle af områdets vinbønder, Cave de Rasteau.

Alexis Cornu og fortæller om terroiret i Rasteau.
Alexis Cornu og Robert Charavin, formand for vinsyndikatet i Rasteau, fortæller om det lokale terroir.

Forfremmet til topområde

Det interessante ved Rasteau i disse år er, at appellationens tørre rødvine i 2010 blev ophævet til cru. Det betyder, kort fortalt, at vinene teoretisk set er på samme niveau som de mere kendte appellationer Chateauneuf-du-Pape, Hermitage og Côte-Rotie, som har haft cru-status i flere år. I alt har 16 appellationer nu cru-status i Côtes du Rhone. Udmærkelsen betyder, at fx Rasteau må skrive ”AOC Rasteau” på etiketterne, hvor de tidligere blot måtte skrive Côte du Rhône Villages Rasteau, som er niveauet under cru. Når et område i Rhône får sin egen AOC, er det et bevis på, at du her finder et enestående område, der byder på en kvalitet, der er god nok til udelukkende at kunne bære sit eget navn på etiketterne.

Den nye cru-status er et resultat af lang tids hårdt arbejde, for allerede i 80’erne besluttede sammenslutningen af vinbønder i Rasteau, at de ville ansøge om cru-status hos den overordnede klassificeringsorganisation, INAO. I årene derefter arbejdede vinbønderne for at bevise, at de havde niveauet. Hvis en appellation skal forfremmes, kræver det fx, at høstudbyttet per hektar er på et relativt lavt niveau (i Rasteau 3.800 liter per hektar). Det handler også om at forstå sit områdes terroir, altså: Hvordan er jorden, solen, vinden – alle forhold, der kan have indflydelse på den endelige vin. Ud fra de givne forhold skal områdets producenter vise, at de blandt andet forstår at plante de rigtige druesorter på de rigtige marker, og hvornår druerne skal høstes. Den slags tager tid. Rødvinene fra 2010 er den første årgang, der må bære ”AOC Rasteau” på etiketten.  Nogle producenters 2010-årgange er på markedet, mens andre endnu lagrer. I mellemtiden kan du trygt tage for dig af tidligere årgange, selv om etiketten siger ”Côtes du Rhône Villages Rasteau”, for der er tale om et stabilt højt niveau i Rasteau gennem de seneste mange år.

Kraftige rødvine

Og hvordan smager vinene så? Godt, er det korte svar. Det længere svar er, at der er tale om nogle meget kraftige, mørke rødvine, der egner sig fortrinligt til det sydfranske køkken, der ofte byder på lam med masser af rosmarin, rødt kød, mørkt fjerkræ, stegte svampe og generelt fyldige, mørke retter. For at en vin fra Rasteau må kalde sig AOC Rasteau, skal den indeholde 50 procent grenache, som er verdens mest plantede druesort. Derudover indeholder de fleste vine typisk både druerne syrah og mourvèdre.

Til de franskkyndige: Disse druer anvendes i Rasteau.
Til de franskkyndige: Disse druer anvendes i Rasteau.

Se opskrifter fra feinschmeckeren.dk

Der er umiddelbart to stilarter i Rasteau. Den ene er den mest udbredte med et ”muldet” udtryk af jordbund, svampe, krydderier og af og til en autentisk duft af stald. Frugten har det med at være mere subtil i disse vine med noter af solbær, brombær og kirsebær. Nogle af dem er meget ”stramme” i strukturen og har godt af at få nogle år i flasken eller at blive drukket til mad. Andre er anderledes bløde og letdrikkelige i en ung alder.

Den anden stilart har frugten som sit primære udtryk. Det er dybrøde, ungdommelige vine, som byder på en ren duft af mørke bær og et sandt bombardement af selvsamme i munden. De unge vine kan virke en anelse voldsomme på grund af den meget bombastiske, varme frugt og nogle grove tanniner; men i løbet af to til fire år udvikler de sig til bløde, mere feminine vine, hvor frugten stadig er dominerende, men i en mere rund, mild og balanceret udgave. Nogle af producenterne i Rasteau går i retning af en mere elegant, frisk og let stil, men generelt er der tale om bredskuldrede vine med saft og kraft, som typisk holder en alkoholprocent på 15.

Varieret jordbund

Jordbunden, der præger området, er med til at give rasteau-vinene karakter. Områdets 1.300 hektarer består af tre typer jordbund:

I 320 meters højde er vinstokkene plantet i mergel, en meget kalkholdig lerjord, hvor minimum én til to meter fra overfladen og ned er ekstremt kalkholdig. Overfladen er knastør med sprækker overalt, som gør det svært at forstå, hvordan noget levende kan gro dér. Graver du blot 10 centimeter ned, er jorden overraskende fugtig. Det skyldes, at mergel holder utrolig godt på vandet, og det er en stor fordel i Rasteau, hvor vejret er meget varmt med gennemsnitstemperaturer i dagstimerne på 31 grader i juli og august. Merglen er ifølge vinfolkene i Rasteau med til at give den intense, mørke farve og kraftige tanniner til vinene.

Der er langt ned fra dette plateau, der tydeligt viser den lyse, kalkholdige jordbund, som er vigtig for vinene her.
Der er langt ned fra dette plateau, der tydeligt viser den lyse, kalkholdige jordbund, som er vigtig for vinene her.

I 160 til 290 meters højde er skråningerne hovedsagligt sydvendte, og jordbunden består af gule, grå og blålige kalksten, leret mergel og småsten. Hovedparten af Rasteaus vinmarker ligger her, og vinene får deres rasteau-karakter med fylde, krydderier og intens frugt fra dette terroir.

Læs også: feinschmeckeren.dks store champagnetest

Selv i Rasteau risikerer de at få store mængder regn, og derfor er den anden type, rød lerjord, prisværdig, når vinen får meget vand. Hvor den kalkholdige mergel binder en masse vand, lader rødleret vandet passere dybere ned i jorden. Dermed undgår jorden at blive oversvømmet, hvilket ville gøre druerne mindre koncentrerede og vinplanterne mere udsatte over for sygdomme. Cirka 15 procent af arealet består af rødler. De varierede jordbundstyper dræner vandet og sikrer, at vinene får den rette mængde vand hele året.

Réserve du chasse - jagtreservat. Der er en del vildsvin i området, som ynder at guffe friske, solmodne druer; det sætter vinbønderne personligt en stopper for...
Réserve du chasse – jagtreservat. Der er en del vildsvin i området, som ynder at guffe friske, solmodne druer; det sætter vinbønderne personligt en stopper for…

Det er karakteristisk for Rasteau, at mange af vinmarkerne er dækkede af sten fra de gamle floder. Stenene bliver varmet op af solen i løbet af dagen og holder på varmen i løbet af natten. Om natten reflekterer stenene varmen, som er med til at holde gennemsnitstemperaturen højere og dermed sikre modne, koncentrerede druer, som også giver muligheden for at lave den naturligt søde vin doux naturel. I dag, hvor varme på ingen måde er et problem, kan man diskutere, om det er en fordel i forhold til at sikre velbalancerede druer, men historisk betyder de mange sten meget for Rasteau.

Mange vinmarker i Rasteau er dækket af sten, som holder på varmen. De mange sten kommer oprindeligt fra de omkringliggende floder.
Mange vinmarker i Rasteau er dækket af sten, som holder på varmen. De mange sten kommer oprindeligt fra de omkringliggende floder.

Kend din Rhône-vin – Côtes du Rhône er niveauinddelt på følgende vis:

Côtes du Rhône AOC

Det laveste niveau i Côtes du Rhône. Med 35.036 vindyrkede hektarer i 171 kommuner er Côtes du Rhône AOC det enkeltniveau (appellation), der producerer mest vin. Vinene repræsenterer områdets karakteristika med ukomplicerede, umiddelbare udtryk af kraftig frugt og en smule krydderier.

Find flere artikler om vin

Côtes du Rhône Villages AOC

Niveauet højere, hvor vinene bliver mere komplekse med noter af krydderier og urter, og vinene giver et mere nuanceret billede af de enkelte egnes forskelligheder. 95 kommuner må skrive ’Côtes du Rhône Villages AOC’ på etiketten, og heraf må 17 kommuner tilføje deres navn. Det gælder fx Cairanne (der ligger lige op ad Rasteau), Séguret og Puyméras. 9.671 hektarer med vinmarker dyrkes under ’Côtes du Rhône Villages AOC’.

Cru

Topniveauet, hvor 16 kommuner har lov til udelukkende at skrive deres navn på etiketten. Det er Côte du Rhônes mest koncentrerede og komplekse vine, hvor det i høj grad er muligt at fornemme områdets forskelle, fx mellem Côte-Rotie i Nord og Rasteau i syd. Cru-vinene har også det klart bedste lagringspotentiale. De 16 cru’er producerer vin på i alt 13.598 hektarer.

Vin Doux Naturel

Faktisk har Rasteau allerede siden 1944 haft cru-status. Den fik de for deres naturligt søde vin, Vin Doux Naturel (VDN) Rasteau. Både hvide og røde druer benyttes, og de høstes meget sent for at sikre et højt sukkerindhold. Dernæst tilsættes neutralsmagende sprit af druedestillat med 96 procent alkohol, som giver VDN en alkoholstyrke på minimum 21,5. Rosé-typen er den mest udbredte med 65 procent af de producerede VDN’ere. Stilen er meget kraftig, sød og en anelse klodset uden syrligt modspil. Til mørk chokolade fungerer de røde VDN’ere dog udmærket.

En enkelt skilte sig positivt ud ved en større smagning, og det var Domaine Wilfrieds 1995-årgang, som er på markedet nu. Den lange lagring har gjort den ravgylden med en duft af ahornsirup, nødder og varme krydderier, der har ligheder med sød sherry. Desværre importeres Domaine Wilfried ikke til Danmark, men hvis turen går til Rasteau, er deres domæne et besøg værd.

Vil priserne stige?

Formentlig ikke. Foreløbigt i hvert fald. Rasteau var tidligere kendt som det gode Côtes du Rhône Villages-køb blandt kendere, fordi kvaliteten reelt har været en cru-status værdig. Selv om Rasteau nu har fået cru-status, er appellationen endnu en af de mere ukendte i Rhône. Det vil formentlig tage nogle år at komme ind i folks bevidsthed, og indtil da kan Rasteau ikke tillade sig at hæve priserne mærkbart.

 

Gode bud på vin fra Rasteau

Gourt de Mautens

Rasteaus sorte får, Jérôme Bressy, er højt respekteret for sin biodynamisk dyrkede vine og mindre respekteret for sin meget reserverede væremåde. Han holder sig for sig selv sammen med sin mere imødekommende hustru. Han overtog produktionen fra sin far i 1996. Han tror meget på diversitet i sine marker, og derfor planter han mange forskellige sorter imellem hinanden. Det er uden tvivl Rasteaus bedste vin, og derfor koster den også mere end de andre rasteauer, men i forhold til topvinenes priser mere kendte områder af Côte du Rhône, får du meget vin for pengene her.

Han laver én rødvin, og de enkelte vine udtrykker i høj grad årgangenes forskelligheder. Fx er 2007’eren mere maskulin og kraftig end 2008, som er mere elegant og frisk. Uanset hvad, er vinene i flot balance mellem frugt og jordbundsnoter, og er et spændende køb for Rhône-fans.

Vejledende pris er 299,- på www.thewinecompany.dk.

Biodynamikeren Jérome Bressy med sin hustru ved sin side.
Biodynamikeren Jérôme Bressy med sin hustru ved sin side.

Domaine La Colliere

Den altid smilende og underholdende Georges Perrot er ikke vokset op i vinbranchen. Siden 2003 har han produceret vin, og han er tydeligvis lærenem, for vinene smager dejligt. Hans 2010 virker lovende med en bløde tanniner, frugt i form kirsebær og brombær, kombineret med en cremethed og noter af skovbund. Årgang 2009 har samme karakteristika, og den kan købes for meget rimelige 114,- på www.jyskvin.dk.

Domaine des Coteaux de Travers 

Drives af Robert Charavin, som er formand for vinmagernes syndikat i Rasteau. Han har lavet sin vin efter de biodynamiske principper siden 2010. Coteaux de Travers betyder noget i retning af ”på tværs af skråningerne”, som altså henviser til de skråninger, hvor Robert Charavin laver sin vin. Hans Rasteau Cuvée Prestige 2009 er krydret med noter af peber, men også masser af frugt. Hans vine bliver elegante, når de får lov at ligge 4-5 år. Cuvée Prestige forhandles blandt andet hos godevine.dk til 150,-.

Biodynamiske Coteaux de Travers er én af de gode producenter i Rasteau. I solstrålen ses en ældre årgang, som var et dejligt bekendtskab.
Biodynamiske Coteaux de Travers er én af de gode producenter i Rasteau. I solstrålen ses en ældre årgang, som var et dejligt bekendtskab.

Domaine Elodie Balme

Unge Elodie Balme etablerede sit domæne i 2006, hvor hun overtog nogle få hektarer fra sine forældre, som altid har leveret druer til et større kooperativ. Hun er endnu en biodynamiker, formentlig inspireret af sin læremester, Michel Richaud, fra naboappellationen Cairanne. Elodie Balme står i høj grad for den frugtbårne stil, hvor de unge vine er deciderede frugtbomber med noter af mørk, moden frugt, som skyder op af glasset. En smagning af 2007-årgangen viser, at vinene i løbet af 3-5 år bliver mindre bombastiske og mere elegante og feminine, stadig med frugten i fokus.

Hendes rasteau forhandles til 125,- hos atomwine.dk

Fakta om AOC Rasteau

–       Ophøjet til cru d. 24. november 2010. Gælder kun for områdets tørre rødvine, mens hvidvinen er AOC Côte du Rhone

–       Områdets søde vin, vin doux naturel, har været AOC Rasteau siden 1944

–       Areal: 1.300 hektarer

–       Ligger centralt i det sydlige Côte du Rhône, nord for Chateauneuf-du-Pape og nordvest for Gigondas

–       Der er 47 producenter

–       98 procent af al vinproduktion bliver til tør rødvin

–       Indeholder minimum 50 procent grenache

–       Det maksimalt tilladte høstudbytte er 3.800 liter per hektar

Kommende grenache-druer.
Kommende grenache-druer.

Kunne du lide, hvad du læste? Vi vil blive meget taknemmelige for et ‘like’ her.

  • Kasper

    Super spændende indlæg og jeg er helt enig med dig at Rasteau er et både spændende og ukendt/undervurderet område, som nok skal få stigende opmærksomhed med tiden. Du nævner selv Domaine La Colliere som også er en af de producenter jeg selv synes super godt om – en af mine andre personlige favoritter i Rasteau er Domaine la Soumade. De fortjener bestemt også et kig (eller rettere drik) hvis man ikke allerede er stødt på dem og winemakeren Andre Romero.

    /Kasper – http://www.vinmm.dk

    • Feinschmeckeren

      Hej Kasper

      Tak for din kommentar. Dejligt, at du også har fundet glæden ved vinene fra Rasteau.
      Soumade er helt sikkert også en dygtig producent.

      Skål!

  • Byens Spiseguide

    Rigtig god og velskreven artikel som giver en god baggrundsviden – stor ros herfra. Spændende at følge prisudviklingen de næste år. Jeg er dog bange for, at vinene fra Rasteau vil stige markant, på grund af den popularitet området har fået. Men håber på, at du får ret i, at priser ikke vil stige yderligere. Jeg skal på vintur i Rhone til efteråret, og vil sende din artikel ud til deltagerne:) /Jan

    • Feinschmeckeren

      Hej Jan

      Tak for din kommentar. Jeg tror, at priserne vil stige, men der går lang tid. Rasteau er stadig et lilleput-område i forhold til Chateauneuf, Hermitage etc., så de er nødt til at holde igen med prisstigningerne, tænker jeg; det bliver spændende at se.

      God tur til Rhône – jeg håber, at deltagerne vil tage godt imod læsestoffet 🙂

      Alt godt
      Rasmus