Annonce – betalt artikel i samarbejde med Visit Aalborg.
For blot 7-8 år siden havde det været svært at fylde en weekend ud med gode spiseoplevelser i Aalborg, men siden mit hidtil seneste besøg, som netop ligger otte år tilbage, er der sket utrolig meget i Danmarks fjerdestørste by, som for alvor begynder at få en madscene, der er værd at rejse efter. Jeg er netop kommet hjem fra fire gode dage i Aalborg, og her kan du læse mere om, hvordan jeg oplevede Nordens Paris fra et gastronomisk perspektiv, og se, hvor jeg anbefaler at tage hen, når du besøger byen.
Det er otte år siden, at jeg senest var i Aalborg. At der skulle gå så mange år, før jeg for nylig fik vendt snuden mod det nordlige Danmark igen, skyldes på ingen måde nogen foragt mod denne landsdel, men som bosiddende i København må jeg bare erkende, at der har været rigtig mange andre ting at tage sig af. Det er pinligt, men nu har jeg gjort noget ved det. Ved mit seneste besøg i byen besøgte jeg hedengangne Restaurant MEST såvel som byens ældste eksisterende gourmetrestaurant, Mortens Kro. Begge steder bød på dejlige oplevelser, men der var heller ikke meget mere at komme efter i byen, der først og fremmest var kendt for Jomfru Ane Gade og caféburgere.
Læs også: Disse vine skal du drikke til sommerens råvarer
Der er til gengæld kommet liv i restaurantscenen i mellemtiden, og da jeg sad og planlagde min rejse til Aalborg, efter at restauranterne langt om længe måtte åbne igen, kunne jeg hurtigt konstatere, at mine tre overnatninger ikke ville række til at nå igennem udvalget af seriøse spisesteder, selv om jeg hver dag indtog både frokost og aften på byens bedste spisesteder. Heldigvis giver det blot anledning til at vende retur til Aalborg, og det er bestemt heller ikke værst.
Hjemme fra Aalborg igen ser jeg tilbage på nogle gode dage, som bestemt har bekræftet min fornemmelse af, at Aalborg er på vej i den rigtige retning med mad på et højt niveau. Der var skuffelser undervejs, men der var bestemt flere lyspunkter, og med udgangspunkt i dem serverer jeg her min guide til en kulinarisk weekend i Aalborg.
Dag 1 – frokost på Struktur
Jeg anbefaler, at du ankommer omkring frokosttid til Aalborg, så du kan nå at få en frokost med på første dag. Når man lige skal lande, er det rart at begynde med noget, man kan forholde sig til, meget gerne i behagelige, afslappede omgivelser. Netop det er definitionen på Restaurant Struktur, som åbnede i februar 2019. Struktur er søsterrestaurant til Textur, som ligeledes ligger i Aalborg, og således har begge restauranter æren af at have kokken Dennis Juhl som bagmand. Sammen med sin forretningspartner Frederik Østeraa fra Textur gik han sammen Thorsten Stevnhoved om at åbne Struktur, hvor det franske køkken tilsat et skud dansk islæt og lokale råvarer er omdrejningspunktet. Restauranten ligger midt i den ene af Aalborgs to gågader og er således et oplagt sted at spise frokost, hvis man alligevel er ude at kigge i butikker. Det første, jeg lagde mærke til, da jeg kom ind i restaurantlokalet, var den særdeles smagfulde indretning med smukke træborde og -stole på det ditto yndefulde sildebensparketgulv. Langs væggene er der monteret sofaer betrukket med cognacfarvet læder, som ligeledes bidrager til en eksklusiv og samtidig afslappet atmosfære. I midten af lokalet finder man Strukturs cocktailbar, som ikke mindst er populær om aftenen. Her bliver der shaket, tvistet og skænket efter alle kunstens regler, og cocktailene er absolut anbefalelsesværdige.
Indretningen er absolut tiltalende på Struktur.
A la carte samt uhørt billig frokostmenu
Maden er så sandelig også anbefalelsesværdig. Man kan sagtens mærke Dennis Juhls fortid som køkkenchef på Ruths Hotel i Skagen, hvor han også arbejdede sammen med den levende legende Michel Michaud, som har været med til at give Dennis Juhl et værdifuldt indblik i det klassiske franske brasseriekøkken. Således finder man blandt andet rørt tatar, som er smagt perfekt til med tabasco, sennep og cornichoner, og der er naturligvis hjemmelavede fritter til. Der er østers, foie gras terrine, boeuf bearnaise og andre skønne ting, som enhver med blot en smule begejstring for det franske køkken vil finde fristende. Under mit besøg var jeg blandt andet begejstret for den cremede krabbesalat med asiatiske noter af soja, honning og ingefær samt sprøde, ristede mandler og saftig hjertesalat.
Læs også: Verdensklassepizza på Bæst i København
Rørt tatar på Struktur.
Hønsesalaten på sprødt brød toppet med store mængder sprødt kyllingeskind skal man bestemt heller ikke kimse ad, for her var der ligeledes helt styr på tilsmagningen såvel som sammensætningen af teksturer.
Er man til et stykke maritim luksus, kan jeg også varmt anbefale det generøse stykke pighvar stegt på ben serveret med nye kartofler og rigelige mængder stuvet spinat tilsat masser af dild og indkogt fløde.
Pighvar stegt på benet på Struktur.
Skulle du være det mindste i tvivl om, hvorvidt Struktur er noget for dig, vil jeg slå et slag for stedets frokostmenu, hvor man får to retter bestemt af køkkenet med to tilhørende glas vin til for 222 kroner. Det må være et af Aalborgs bedste tilbud!
Alt i alt kan jeg kun anbefale Struktur på det varmeste. Maden er veltilberedt, der er skarpe cocktails og lækker indretning, og så er betjeningen venlig, vidende og helt nede på jorden. Sådan skal det være.
Læs mere om Struktur på deres hjemmeside.
Kaffestop hos Penny Lane
Efter endt frokost på Struktur vil det være en god ide at gå en god, lang tur langs Aalborgs havdefront, hvor gamle industribygninger, moderne arkitektur og sportspladser mødes i smuk forening. Når appetitten så småt er genvundet, er det tid til at pege næsen i retning af Aalborg mest legendariske café: Penny Lane. Her kan man virkelig tale om originalitet, og Penny Lane vinder virkelig på sin personlige indretning, der er et overvældende sammensurium af mormor, marskandiserforretning og gammeldags købmandsbutik.
Der er hyggeligt hos Penny Lane.
Alt dette ville selvfølgelig ikke nytte noget, hvis de spiselige og drikkelige varer ikke var værd at indtage, men det er de så absolut. Der er et stort udvalg af brød, boller og croissanter, men den store attraktion hos Penny Lane er i mine øjne montren med kager. Her finder man alt fra det friske og syrlige til det helt tunge skyts med tætte, fyldige kager med nødder og chokolade. I den friske ende kan jeg bestemt anbefale den klassiske tarte au citron i miniatureudgave, og man skal heller ikke snyde sig selv for en eclair, det aflange vandbakkelsesbagværk, her med en luftig mokkacreme. Den helt store stjerne var dog for mig peanutbrownien bestående af et tæt, chokoladeintens browniebund og en endnu mere tæt, fudgelignende tekstur samt et lag chokoladeganache øverst. Det er et magisk stykke kage, som med fordel kan skylles ned med en stærk espresso, som Penny Lane naturligvis også er leveringsdygtig i. Penny Lane er et must, når man besøger Aalborg, og er vejret godt, kan man også nyde byens leben ved bordene uden for caféen.
Uimodståelig peanutbrownie hos Penny Lane.
Læs mere om Penny Lane her.
Middag på Alimentum
Restaurant Alimentum er Aalborgs seneste tilføjelse til segmentet af gourmetrestauranter i Aalborg. Restauranten har en stærk og gennemført bæredygtig profil, som i mine øjne afgjort er med til at gøre restauranten spændende. Restaurantens materialer lige fra interiør til gulvmåtter er udvalgt med øje for fremstillingsmetoden, og den røde tråd går igen på tallerkenen og i glasset. Vinene er med få undtagelser certificeret økologiske og/eller biodynamiske, mens råvarerne, der danner fundament for menuerne, i stort omfang kommer fra Alimentums egen gård i Mou en halv times kørsel fra Aalborg. Herfra får de alt fra nye kartofler til kålskud og urter såvel som svinekød af gammel dansk landrace.
Som bosiddende i København er en af de attraktive ting ved Aalborg, at de gode restauranter opererer med særdeles fair priser. Det gælder også på Alimentum, hvor man kan vælge mellem tre menuer:
Optimus – 20 serveringer med opgraderet champagne og 7 vine til 2000,-
For at komme godt rundt i Alimentums univers bør man som minimum prøve primus-menuen, og har man mod på det, skal man bestemt ikke holde sig tilbage fra at prøve optimus-menuen, hvor vinniveauet går et mærkbart niveau op, og serveringerne bliver flere. Jeg fik primus-menuen med enkelte tilføjelser hist og her, og det var en rigtig god oplevelse. I forhold til mange andre gourmetrestauranter, som ofte holder ved deres menuer i meget lang tid ad gangen, forekommer Alimentum mig at være en mere impulsiv restaurant, der bruger, hvad de har lige nu, og så serverer de det, så længe i den korte tid, hvor råvarerne lige præcis er i sæson. Det giver en god dynamik, og det er selvfølgelig også mere interessant som gæst at komme igen, når menuerne skifter ofte. Omvendt er risikoen for svipsere eller knap så skarpe retter naturligvis også til stede, når man skifter meget, og det var heller ikke alle retter på Alimentum, der sad lige i skabet. Det overordnede indtryk var dog uden tvivl positivt med masser af velsmagende serveringer undervejs. Blandt andet snackrunden med hjemmelavet coppa (charcuteri af svinenakke) og en lille vaffel med tatar af sommerbuk toppet med friterede fjordrejer.
Snacks på meget højt niveau på Alimentum.
Jeg var også rigtig glad for serveringen med saltet makrel serveret med en juice på grønne jordbær, der virkelig omfavnede den fede makrel på flot vis. Den lille pandekage med stegt jomfruhummer og revet vesterhavsost var rendyrket umamiluksus, mens det saftige stykke pighvar med papirtynd lardo på toppen samt en sauce på smør og tomater leverede en surf’n’turf-oplevelse af den særdeles opløftende slags.
Smuk og velsmagende – makrel og grønne jordbær.
Betjeningen, som ledes af den erfarne tjener og sommelier Simon Kvist Bjerre, kandiderer til prisen som Aalborgs bedste. Med stort vid og fornemmelse for rytmen i en veleksekveret spiseoplevelse sørger han for, at det hele gnider gnidningslyst fra start til slut.
Alimentums køkkenstil med køkkenchef Søren Birch i spidsen virker for mig drevet af den spontane glæde for at vise, hvad den aktuelle sæson har at byde på, og så skal det serveres, mens det er bedst. Derfor er der heller ikke tale om et lige så raffineret udtryk, som man kan opleve det på nogle af landets michelinrestauranter, men det gør for så vidt heller ikke noget. Jeg kan rigtig godt lide de umiddelbare, velsmagende serveringer parret med Simon Kvist Bjerres elegante vine, og det vil du helt sikkert også kunne, hvis du gæster Alimentum.
Læs mere om Alimentum her.
—
Dag 2 – frokost på Tabu
Jeg har de seneste to år haft fornøjelsen af at livekommentere uddelingen af årets michelinstjerner i Norden på Ekstra Bladets hjemmeside, og ud fra de mange kommentarer, der strømmer ind, har der siddet mange håbefulde ålborgensere og krydset fingre for, at Tabu skulle få en stjerne. Med andre ord har jeg tydeligt kunne fornemme, at mange har set Tabu som Aalborgs største kandidat til en michelinstjerne, og derfor har jeg naturligvis også været nysgerrig efter at besøge Michael “Miv” Pedersens gourmetrestaurant beliggende centralt i Aalborg.
Restauranten er flot indrettet med god balance mellem det urbane og elegante udtryk med rå murstensvægge i samspil med borde beklædt med strøgne, hvide duge og flotte træstole med behageligt ryglæn. Med tanke på, at dette er en af byens kulinariske spydspidser, må jeg igen nævne, at priserne absolut er til at overkomme. Tirsdag til torsdag kan man bestille en menu bestående af snacks, fem retter med tilhørende vinmenu og vand for 900 kroner, og tirsdag til lørdag er det ligeledes muligt at gå skridtet videre med seks retter med vin til 1.300 kroner.
Restaurant Tabu er nydeligt indrettet.
I trit med gourmetforskrifterne begynder middagen på Tabu med et udvalg af snacks. Tabu har en stærk relation til en landmand ved navn Pia uden for Aalborg, der leverer grønt til restauranten. Under mit besøg var der masser af spæde sommergrøntsager i form af nyhøstede, spændstige radiser med purløgsmayonnaise samt små tacopandekager med blomster og urter.
I den rustikke og mere fyldige afdeling stod den på et humoristisk indslag i form af “stadionpølser”, som til enhver tid vil udkonkurrere pølserne på Aalborg Stadion. Der var tale om ekstremt delikate pølser på sommerbuk glaseret i svampegastrik serveret med svampemayonnaise. Det var fodboldsnacks taget til næste niveau, og i modsætning til på stadion havde vi en våd klud af tørre hænderne i efter indtagelsen af de lækre, fedtede pølser.
“Stadionpølser” på Tabu.
Selve menuen byder på masser af velsmag med udgangspunkt i alt, hvad Miv og co. kan skaffe fra hav, skov og mark i og omkring Aalborg. Jeg var særligt begejstret for serveringen bestående af små nye kartofler serveret med hvide asparges i en cremet sauce på fuldfed cremefraiche og saft fra fermenterede hvidløg, der knækkede fedmen på yderst flot vis. Den ret var afgjort til en michelinstjerne, og der var også andre gode momenter undervejs, eksempelvis den grønne asparges tilberedt til perfektion og serveret med urter og en sauce hollandaise, der sad lige i skabet. Det skal også nævnes, at der var retter, der ikke helt levede op til stjerneniveau, hvilket jeg vil komme ind på i en selvstændig artikel inden længe, men overordnet set skal der ikke herske tvivl om, at Tabu serverer mad på et højt niveau, som også suppleres af glimrende vine undervejs, om end par stykker var til den kedelige side.
Formidabel ret med kartofler, hvide asparges og sauce med fermenteret hvidløgssaft.
Min fornemmelse er, at Tabu bevidst holder lidt igen for rent faktisk at kunne tilbyde en gourmetoplevelse til 900-1.300 kroner, og det forstår jeg godt, for der skal også være et klientel til den mad, man serverer. Jeg er dog sikker på, at Tabu har et ekstra gear, som de vil bringe i spil, den dag de føler, at tiden er rigtig.
I mellemtiden skal du ikke tøve med at tage på Tabu, og på en kompakt weekendtur, hvor der er meget på programmet, er det oplagt at gøre det til frokost, fordi der er tale om let måltid, der ikke ligger for tungt.
Læs mere om Tabu her.
Et glas vin (eller to) hos Ma Petite France
Efter frokosten på Tabu kan man eventuelt lægge vejen forbi Aalborgs smukke moderne kunstmuseum Kunsten, inden der igen skal indtages gode sager. Når tiden er inde, foreslår jeg, at næste stop skal gøres hos den lille, intime vinbar Ma Petite France, som ligger i Aalborgs anden gågade, Nørregade. Den drives af parret Majken og Christian Green, som åbnede vinbaren for et år siden.
Ma Petite France drives af Majken og Christian Green.
Deres ambition er først og fremmest at udbrede deres glæde for fransk vin, for som Majken Green siger: “Vi tjener de “rigtige” penge på noget andet (Christian Green er ingeniør, red.), så i vinbaren vil vi først og fremmest bare skabe en hyggelig stemning og servere god vin,” siger hun. Det lykkes de ganske glimrende med, og når vejret er godt, er det hyggeligt at tage plads ved et af de små borde udenfor til en omgang charcuteri og ost.
Det er hyggeligt at sidde foran Ma Petite France.
Vinkortet byder på et fint udvalg af vine fra det meste af Frankrig, og politikken er, at alle vine serveres på glas – dog med undtagelse af den kostbare Dom Pérignon, som også er at finde på kortet. Hver tirsdag er der “sjat-tirsdag”, hvor parret skænker ud af samtlige vine fra weekenden til en 50’er. Det er en fin måde at undgå spild på, som kommer alle til gode, fordi man ofte er heldig, at nogle af de dyrere vine er at finde blandt sjatterne. Med ændre ord: Læg vejen forbi Ma Petite France inden middagen. Det er hyggeligt og uformelt, og der er masser af god vin at vælge imellem.
Læs mere om Ma Petite France her.
La grande finale – omakasemenuen på Restaurant Fusion
Selv om det lå i kortene, at Tabu ville blive turens højdepunkt – uden ønske om at negligere Tabu – skulle det vise sig at blive en anden restaurant, der på baggrund af mit besøg i Aalborg, får status af titlen som byens bedste restaurant. Der er tale om Restaurant Fusion, som ligger på havnefronten med smuk udsigt over fjorden og kig til Nørresundby på den anden side af vandet. Restauranten fejrer i år sit 10-års jubilæum, og således er den sammen med Mortens Kro en af byens ældste gourmetrestauranter. Som navnet antyder, tilbyder restauranten på et køkken, der byder på en fusion af flere køkkener med det franske og det japanske køkken som de to mest dominerende. Det er den vietnamesiske kok Vinh Quoc Du, som sammen med sin familie kom til Danmark som bådflygtning, der sammen med sin hustru, Le Chung, driver Fusion.
Vihn Quoc Du er manden bag Fusion.
Her finder man blandt andet en tastingmenu i flere forskellige størrelser samt et bredt udvalg af sushi. Stedets seneste tiltag, som var det, jeg skulle prøve, er dog den helt nye, store attraktion, der i mine øjne er det mest interessante, den ålborgensiske madscene har at byde på lige nu. Der er tale om Fusions omakasemenu. Omakase er japansk og betyder løst oversat “kokken bestemmer”, og det er lige netop, hvad Vihn Quoc Du gør, når han tager sine op til otte gæster i den til formålet indrettede spisebar med på et kulinarisk ridt til Japan og tilbage igen, og i løbet af de tre-fem timer, oplevelsen står på, bliver man dynget til i luksuriøse råvarer fra nær og fjern. Menuen koster 1.200 kroner, og tilvælger du vinmenu, står aftenen dig i 2.000 kroner per person. Og om du skal have vinmenu eller ej, behøver du ikke at overveje længere, for det er meget nemt: Det skal du. Ved sin side i baren har Vihn Quoc Du nemlig restaurantchef og sommelier Kim Holmsgaard Toft, og han serverede en af de bedste vinmenuer, jeg har fået meget, meget længe, og prisen på 800 kroner er nærmest uhørt billig efter københavnske standarder.
Med liflige, spøde og harmoniske bobler anno 2012 fra champagneikonet Pol Roger i glasset var vi klædt godt på til at tage imod den stribe af små vidundere, vi endnu ikke vidste, at vi havde i vente. Jeg nævner i flæng den helt friske limfjordsøsters toppet med ponzu (en japansk sauce baseret på soja og citrussaft) og en skefuld Black Label-kaviar fra Rossini. Sammen med champagnen gav det fornemmelsen af, at man med udsigt til fjorden skyllede selve Limfjorden direkte ind i gabet, og var det dog skønt. Der kom mere kaviar samt wasabirod importeret fra Japan serveret med sashimi af humme, inden striben af nigiri en efter en blev placeret på vores lille tallerken. Jeg vil især fremhæve de sødmefulde rå rejer serveret svøbt i ponzugelé, den hånddykkede kammusling med soja og stykket med wagyukød af den fornemme A5-kvalitet, som er særligt fedtmarmoreret.
Østers, ponzu og kaviar på Fusion.
Dertil nød vi blandt andet herligt åben hvid bourgogne fra mesteren af netop hvid Bourgogne, Domaine Leflaive, nærmere betegnet en macon-verzé 2015. Endnu vildere skulle det blive med den hvide kult-chateauneuf Magis fra Clos Saouma, der drives af parret Rotem og Mounir Saouma, der er endnu bedre kendt for deres eftertragtede hvide bourgogner under navnet Lucien Le Moine. 2014-årgangen af Magis fremstod flot afrundet med masser af power elegance på en og samme tid, og den fungerede med sine ristede fadnoter godt til den mere intense del af måltidet.
Japansk wagyu og mere kaviar på Fusion.
En opvisning af japansk madtradition tilsat et solidt skud luksus og eksekveret på denne måde er ikke alene unik for Aalborg. Meget få sushisteder inden for de danske grænser kan måle sig med omakasemenuen i Danmark. Det er faktisk kun Sushi Anaba i København, der reelt kan være med på samme niveau, herhjemme.
Læs mere om Fusion her.
Slut af med en øl på Søgaards Bryghus
Efter en opvisning med formidable råvarer og store vine på Fusion kan det være godt at komme helt ned på jorden med noget håndgribeligt og velkendt i form af en god, kold fadøl. Den finder du på Søgaards Bryghus, som siden 2004 har produceredet kvalitetsøl på C. W. Obels Plads i hjertet af Aalborg. Der er et bredt udvalg af forskellige øltyper, så der vil med garanti også være noget, der passer til din smag.
Syrlig frugtøl foran Søgaards Bryghus.
Det er populært at tage plads foran Søgaards Bryghus, når vejret er godt.
Læs mere om Søgaards Bryghus her.
—
Inden du tager hjem – kaffe hos Behag din smag
Følger du mit program til punkt og prikke, vil du med garanti være mæt i fysisk forstand såvel som på indtryk, og derfor forestiller jeg mig ikke, at du har meget overskud, når det bliver søndag formiddag. Dog synes jeg ikke, at du må snyde dig selv for et besøg på Aalborgs bedste kaffebar, Behag din smag. Kaffebaren ligger ligeledes centralt placeret i Aalborgs bymidte, og her finder man et lækkert udvalg af lysristede bønner fra små, kvalitetsorienterede kaffebønder i Sydamerika og Afrika. Man kan naturligvis få en god espressobaseret kop kaffe, men jeg vil anbefale, at man kaster sig ud i en elegant kop filterkaffe brygget på V60. Det lette, florale udtryk med syre og friskhed passer godt til det fristende udvalg af kager. Jeg prøvede Behag din smags cheesecake med perfekt luftig mousse og et syrligt lag passionsfrugtgelé, som gav balance til kagen.
Cheesecake og lysristet kaffe hos Behag din smag.
Læs mere om Behag din smag her.
—
Det var min weekendguide til Aalborg, og efter at have tilbragt tre nætter i byen må jeg konstatere, at den aalborgensiske madscene for er i fremgang. Der har været megen snak om, at Aalborg er blevet forbigået af Michelinguiden de seneste år. Baseret på mine oplevelser, vil Aalborgs madscene have godt af at modne et par år mere. Stjerne eller ej – man kan uden problemer få en weekend – og mere til – til at gå i Aalborg. Jeg glæder mig til snart at komme tilbage, så jeg kan få besøgt Applaus, Nam, Textur og de andre gode steder, som jeg desværre ikke nåede i denne omgang. På gensyn!
feinschmeckeren.dk var inviteret til Aalborg af Visit Aalborg. Meningerne er helt mine egne.
