C.C. Bach Gastroriste – risten, der ikke giver rengøringstraumer

Anbefalinger 11. december, 2021 0 Kommentarer

Vi kender det alle: Det er herligt at smide en lækker kylling eller en god flæskesteg ind på en rist i ovnen, så skind såvel som svær kan blive dejligt sprødt under grillen, mens garnituren hygger sig nedenunder; dramaet, der udspiller sig, når det forbandede metal skal rengøres igen, er til gengæld alt anden end en lise for sjælen. Sådan har opfinder Carl Christian Bach det også, og derfor har han opfundet en rist, som er ufatteligt nem at rengøre og umulig at slide op. Jeg har testet risten fra C.C. Bach Gastroriste, og dommen får du her.

Sponsoreret artikel i samarbejde med C.C. Bach Gastroriste

Indrømmet: En madlavningsrist er ikke det mest sexede eller på anden vis mest ophidsende produkt, jeg har omtalt her på siden. Ikke desto mindre er de riste, vi bruger i ovnen og på grillen et essentielt redskab i den daglige madlavning. Det er utrolig nemt at lave en bradepande eller fad med grøntsager, hvorpå man så stiller en rist med en kylling eller en flæskesteg, som kan stå og dryppe sine velsmagende safter ned på de øvrige komponenter. Til gengæld er der nærmest ikke grænser for, hvor meget brændte løg blandet med fedt og lignende kan brænde sig fast på en sådan rist. Det er nærmest umuligt at gøre den ren uden brug af produkter, der ætser huden er dine stakkels hænder, inden risten er noget nær ren igen. Madresterne sætter sig i lodninger og sammenføjninger, som ofte er svære at tilgå, hvorfor der næsten altid er afkroge og hjørner af risten, som aldrig bliver helt rene.

Læs også: Anmeldelse af Silberbauers Bistro – som i Frankrig … bare bedre

bach gastroriste

I dag skal vi kigge på en funktionel rist i nydelig indpakning.

Simpel, funktionel og praktisk

Så selv om en rist som skrevet ikke er det mest sindsoprivende produkt, man kunne komme i tanke om, lod jeg mig alligevel overtale, da C.C Bach Gastroriste tog kontakt for at høre, om jeg kunne overtales til at teste deres mest solgte rist, Gastrorist 1. Den har dimensionerne 27x18x7cm og koster 399 kroner. Risten er designet og udviklet af blikkenslager, smed, byggekonstruktør, fagskolelærer, bådebygger, ballonskipper og ikke mindst madkunstner Carl Christian Bach for 20 år siden. Takket være mødet med Morten Ladefoged, som nu er partner i foretagendet, har opfindelsen nu fået nyt liv.

Førstehåndsindtrykket ved modtagelsen er rigtig godt. Risten kommer i en lækker, tyk æske, som virker holdbar og praktisk til opbevaring af risten, når den ikke er i brug. I æsken finder man også en ståluldsbørste, som jeg dog endnu ikke har haft brug for, fordi rengøringen indtil videre er gået som en leg. Selve risten er meget ligetil. Den minder nærmest om et varmelegeme i sit design med sin tykkelse og nydeligt afrundede former udført i kirurgisk stål.

bach gastroriste

Ja, det er jo “bare” en rist, men mere har man som heller ikke brug for.

Ristens fødder hæver den tilpas højt over bradepanden, fadet, eller hvad du nu bruger. Dermed får emnet på risten ikke unødigt meget damp eller kommer i kontakt med garnituren under den. Det første, der slår mig er, at der ikke er en eneste lodning eller vinkelret hjørne, hvor man ikke for alvor kan komme til. Tværtimod kan man med en skuresvamp eller lignende nemt følge ristens forløb og således komme hele vejen rundt på ganske kort tid.

Det er nemt at komme til alle dele af risten.

Læs også: Anmeldelse af Silberbauers Bistro – som i Frankrig … bare bedre

Den virker!

De førnævnte løg er fantastiske at lave i ovnen, men det er også noget af det, der brænder sig mest fast på metal. Derfor har jeg også testet risten med netop løg – både ved at lade risten fødder hvile på løgene, mens de karamelliserer, og jeg har også lagt løg ovenpå, for at de rigtig kunne (forsøge) at brænde sig fast. Konklusionen er, at selv de mest sorte, svedne plamager af brændt løg nemt fjernes med den grove side af en skurebørste. Og bruger man ståluldsbørsten, går det endnu hurtigere.

Et stykke temmelig beskidt rist …

… og et stykke rist, der er ren på ny.

Alt, hvad jeg ellers har udsat risten for, hvad end vi taler kylling, flæskesteg eller andet, hvor fedt og sukkerstoffer brænder sig fast, har jeg ligeledes nemt kunne fjerne. Derfor er der ikke så meget at sige, ud over at risten fra C.C. Gastroriste virker. Det er en af hverdagens små glæder, at man ikke skal frygte den efterfølgende opvask, og med sin forholdsvis beskedne størrelse er den nem at få plads til i skabe og skuffer. Størrelsen passer rigtig fint til en kylling, flæskesteg eller lignende. Dens kompakte størrelse gør den også praktisk, hvis du eksempelvis skal lade en bøf eller kotelet hvile uden at optage alt for megen køkkenplads. Jeg er allerede blevet ganske glad for min rist, og jeg har også givet samme model til familiemedlemmer, som også hurtigt har set fidusen i dem.

Oplagt julegaveidé

C.C. Bach Gastroriste har yderligere to riste i porteføljen. Gastrorist 2 og Gastrorist 3. Førstnævnte passer til to kyllinger, mens sidstnævnte er den helt store rist i to dele, som fylder en hel bradepande. Den er således velegnet til de helt store emner, der skal tilberedes. Det korte af det lange er: Risten fra C.C. Gastroriste virker, og er du træt af den rist du har, er det et ganske oplagt gaveønske op mod på den forestående højtid. Den synes umulig at slide op, så jeg vil anslå, at man har den for livet.

Læs mere om C.C. Bach Gastroriste, og køb deres produkter her.