Madeira – den oversete juvel i Atlanterhavet

Vin 8. juli, 2016 0 Kommentarer

Mens portvin er en udbredt og anerkendt delikatesse fra Portugal, ser det anderledes ud med madeira, der kommer fra øen af samme navn, som ligger i Atlanterhavet ud for Marokko men tilhører Portugal. Madeira rummer noget af den ældste vin, man kan komme i nærheden af, og det er til priser, der ikke tilnærmelsesvis står mål med anstrengelserne bag og kvaliteten i glasset.

madeira
Madeira er i stor udstrækning funderet på klipper og vulkansk jord. Foto: PR.

Når man først dykker ned i vin, er det ofte en kompliceret sag. Tager man eksempelvis Bourgogne i Frankrig, finder man et område, der er inddelt i et hav af små kommuner med endnu flere appellationer i form af enkeltmarker, som administreres af mange små producenter. Det tager lang tid og koster mange penge at blive klog på vin fra Bourgogne, men der er alternativer, der er mere overskuelige at kaste sig over, og som rummer underholdning til langs tids research.

Læs også: Veuve Clicquot 2008 er frigivet

Et eksempel er vinen Madeira fra øen af samme navn, som ligger i Atlanterhavet ud for Marokkos kyst, om end den tilhører Portugal. I alt har øen otte vinproducenter, der fremstiller vin af druer fra i alt 500 hektarer, som set i det store perspektiv er lig med ingenting.
Øen har tilbage i historien fungeret som optankningssted for skibe på farten, der skulle have nye forsyninger af vand og naturligvis også vin. Legenden siger, at en af øens producenter tilbage i det 15. århundrede fik nogle fade retur, som havde krydset ækvator flere gange på turen til og fra Indien. Den var blevet markant bedre af den relativt høje opvarmning, og derfor begyndte madeiraproducenterne at sende deres vin med på lange skibsrejser alene af den grund, at de skulle blive bedre til søs og derefter komme retur.

Alt imod sig
De blot 500 hektarer er ydermere fordelt på hele 1.300 avlere, hvilket giver et gennemsnit på 0,2 hektar per avler. Kun to af producenterne har egne marker, mens de seks øvrige køber druerne fra avlerne, hvor af nogle af dem har så lidt som tre stokke med vin.

Placeringen i Atlanterhavet betyder, at det ikke er nogen leg at dyrke vin på Madeira.

”Madeira er et af de mest udfordrende steder i verden at lave vin. Alt er dybest set imod dig, for øens beliggenhed midt i Atlanterhavet gør, at der konstant er kold vind fra alle fronter, og desuden regner det rigtig meget. Derudover bliver det ikke særligt varmt, og temperaturen når sjældent over 22-23 grader. Det giver producenterne den samme udfordring som i Champagne: manglende modenhed,” forklarer den portugisiske vinekspert og journalist Rui Falcão.

Naturen på Madeira er alsidig og udfordrende. Bemærk vinmarken nederst i billedet. Foto: PR.
Naturen på Madeira er alsidig og udfordrende. Bemærk vinmarken nederst i billedet. Foto: PR.

Hvis man tager basisvinen til henholdsvis champagne og madeira, vil man opleve, at de har det til fælles, at de har et ekstremt højt syreniveau. Det gør det ofte til en sur fornøjelse at drikke dem, som de er, hvorfor begge områder arbejder med sødme for at udligne balancen. I Champagne tilsætter de sukker sidst i processen, mens de på Madeira forholdsvis tidligt tilsætter finsprit af druedestillat for at stoppe gæringen, når det ønskede sukkerniveau er opnået.

På Madeira tilsætter man finsprit, så vinen når en alkoholprocent på 19. Med andre ord lader man ikke alt sukkeret blive omdannet til alkohol, således at vinen gærer ud og bliver tør, som man kender det fra størstedelen af verdens vinproduktion. Netop det høje syreniveau kombineret med fortifiseringen, som er det ord, man bruger for tilsætning af finsprit, er det, der giver madeira et af sine vigtigste karaktertræk: evnen til at blive gammel – meget gammel.

Læs også: Piemontes nye generation imponerer

”Den ældste vin, jeg har smagt fra Madeira, er fra 1715. Madeira er den længst levende vin i verden. Normalt er det noget særligt, når man får en 20-30 år gammel vin, men på det tidspunkt er livet dårligt begyndt for en flaske madeira; men det handler selvfølgelig ikke kun om forventet levetid, men især også om kvalitet, og her er syren det altafgørende, der adskiller madeira fra de fleste andre søde vine,” siger Rui Falcão.

Fire stilarter
Der arbejdes med fire overordnede stilarter baseret på sødmegraden. Her er det meget praktisk, at de fem primære druesorter er fordelt på hver type. De fem sorter er de grønne sercial, verdelho, boal, malvasia samt den blå drue tinta negra, og de fordeler sig således:

Sercial = tør (dry)
Veldelho = halvtør (medium dry)
Boal = halvsød (medium rich)
Malvasia = sød (rich)

Tinta negra = bruges til alle typer og er samtidig den vigtigste sort med en andel på 82 procent af de plantede druesorter. Indtil en ny mærkning fra 2015 var det aldrig angivet på etiketten, hvis det var tinta negra. På den måde kunne man bruge udelukkesmetoden, hvis en af de øvrige sorter ikke var anført. I dag er producenterne dog begyndt at skrive ”tinta negra” på etiketten.

Barbeito er en af de producenter, der er værd at stifte bekendtskab med. Foto: PR.
Barbeito er en af de producenter, der er værd at stifte bekendtskab med. Foto: PR.

Når først sødmegraden er bestemt, skal man kigge på, om flasken med madeira foran en er et blend eller årgangsvin. Blends er inddelt efter alder og betegnelserne går over 3, 5, 10, 15, 20, 30, 40, 50 og over 50 år. Disse aldersbetegnelser er ikke baseret på yngste eller ældste bestanddel eller et gennemsnit. Producenten indstiller sin vin til en af de givne betegnelser, og et smagepanel tager stilling til, om vinen lever op til standarderne for eksempelvis et 20-årsblend.

”Man må ikke blive mistroisk og tro, at der så ikke er noget gammel vin i flasken. Tværtimod kan man være sikker på, at der er masser af vin, der er væsentligt ældre end angivelsen, i flasken,” siger Rui Falcão.

Årgangsvinene er derimod karakteriseret ved at have ét bestemt årstal på etiketten, der indikerer vinens årgang. Her er der forskellige udgaver, som indikerer, hvor længe vinen har lagret. Den fineste hedder frasqueira, som minimum har lagret på fad i 20 år. En mindre eksklusiv, men stadig yderst delikat version, er colheita, der minimum skal have lagret i fem år på fad.

To fremstillingsmetoder
Lagring er alfa og omega for madeira. Det er den, der giver madeira sin karakter af tørrede svesker, figner og chokolade for blot at nævne nogle af de komplekse aromaer over tid.

Der er to overordnede fremstillingsmetoder, som på hver deres måde tilsigter at efterligne den smag, som blev opdaget på madeiraens rejse frem og tilbage over Ækvator. Den første kaldes estufagem. Her varmes vinen op via damp i store ståltanke til mellem 45 og 50 grader. Temperaturen forbliver konstant over en periode på tre måneder, hvorefter vinen skal ”hvile sig”, inden den kommer på fad og lagrer, indtil den skal sælges. Denne proces anvendes for at fremskynde processen, og den bruges primært til de billigere udgaver af madeira.

Den anden kaldes canteiro. Vinen kommes i store, gamle træfade og lagres under naturligt varme forhold i minimum to år. Eftersom vinen fordamper en smule hvert år, udsættes vinen for en løbende oxidation, som er med til at give den dybe karakter, som madeira besidder. Canteiro anvendes til de bedste madeiravine, fordi den mere langsommelige proces giver et mere komplekst resultat.

Det interessante og fordelagtige for os forbrugere er, at man slet ikke betaler det, man burde, når man ser på den kvalitet, man får. Eksempelvis kan man for 79,95 kroner i Kvickly få et 5-årsblend i den søde udgave fra producenten Henriques & Henriques, og den er et glimrende eksempel på, hvad madeira kan: Selv i denne søde udgave er syren så udtalt, at man ender med et friskt udtryk, der blender fint sammen med de modne noter af tørret frugt og nødder. Andre gode producenter er Barbeito og Justino’s, som forhandles hos henholdsvis Vinmonopolet.dk og Laudrup Vin. I den dyrere ende har sidstnævnte blandt andet et 70-årsblend (!) fra producenten Justino’s på den sjældne sort terrantez til 1.313 kroner, hvilket ikke kan siges at være dyrt for vin, som nogen har passet på i så mange år.

Justino's er en af de "store" producenter på Madeira, og de gør det rigtig godt.
Justino’s er en af de “store” producenter på Madeira, og de gør det rigtig godt.

Alsidig madvin
Madeira kan på sin vis beskrives som en mellemting mellem sherry og portvin, hvor det er noter af nødder og tørret frugt, der dominerer. Det spændende er som tidligere beskrevet syren, som gør madeira helt unik inden for genren af forstærket vin. Det faktum, at madeira findes i både tørre og søde udgaver, gør, at den kan bruges til alt lige fra tapas til dessert med brændte figner og vaniljecreme. Prøv især at give den tørre sercial en chance. Det er en rig, intens mundfuld, som man altid kan drikke et glas af til charcuteri, faste oste eller kødretter.
Glem alt om de små glas, din mormor plejede at servere madeira i. Der skal vinglas til, og det gør ikke noget, at de er rummelige, så vinen kan få plads til at vise sin karakter. Madeira skal serveres kølig, gerne omkring 12-13 grader.

Desuden har madeira den fortrinlige egenskab, at man kan uden problemer kan opbevare den i køleskabet i mindst et år efter åbning, hvis man ellers kan holde fingrene fra den – man får nemlig smag for madeira, når først man har prøvet det.

Som skrevet er der blot seks producenter, der eksporterer, så det er bare med at komme i gang med at danne sig et overblik.