Introduktion til Bourgogne og vinene derfra

Vin 30. januar, 2022 0 Kommentarer

Bourgogne er for mange vinentusiaster den hellige gral; men hvad er det, der gør de elegante vine så eftertragtede? Det kigger vi nærmere på i denne introduktion til dette mytiske område, der lægger land til verdens dyreste vine fra berømte kommuner såsom Vosne-Romanée, Gevrey-Chambertin og Puligny-Montrachet. 

 

Har man stiftet bekendtskab med vinene fra eksempelvis Meursault, Puligny-Montrachet og Vosne-Romanée, er det en nærmest mytisk oplevelse at bevæge sig gennem det bugtende landskab, som Bourgogne byder på. Den ene legendariske kommune afløser den næste, og det giver gåsehud, når man står foran eksempelvis marken Le Montrachet, verdens mest berømte hvidvinsmark, som deles af de to nabokommuner Chassagne-Montrachet og Puligny-Montrachet. Man ser de gamle mure, der omgærder marken, og på portene ind til den nærmest hellige jord finder man navne som Domaine Leflaive og Domaine de la Romanée-Conti side om side. For langt de fleste er det blot en urealistisk drøm at smage disse producenters vine fra denne mark, som når femcifrede beløb i den høje ende uden problemer, men alene drømmen om en dag at smage dem kan holde fascinationen i live.

To druer

Koger man Bourgogne helt ind, er det i virkeligheden ret simpelt: Der er to druer, chardonnay og pinot noir, som henholdsvis bruges til produktion af hvidvin og rødvin. Bevares, druer som aligoté og gamay eksisterer også i området, men det er de to førstnævnte druer, det drejer sig om. De hvide bourgogner er kendt for deres smørfyldige, cremede viskositet og noter af citrus, melon, toast og vanilje, mens de røde er kendt for deres finesse, elegance og lethed. Har man styr på det, er man allerede godt klædt på, når snakken falder på Bourgogne. Det er dog også her, det simple ophører. Området er nemlig et kludetæppe af små landsbyer og marker, og på grund af et forholdsvis kompliceret arvesystem i Frankrig er der ofte et hav af jordejere på de forskellige marker. Derfor er det bestemt ikke ligegyldigt for pris såvel som kvalitet, hvilket producentnavn der står på etiketten. Det betyder også, at en mere simpel vin fra en god producent kan være markant dyrere end end mindre feteret producents vin fra en topmark.

Læs også: Fem gode granske vine at åbne året med

pinot noir
Pinot noir, her fra kommunen Auxey-Duresses.

Fem underområder

Bourgogne er inddelt i fem overordnede underområder. Nordligst finder man Chablis, som faktisk ligger ganske tæt på Champagne, hvilket også betyder, at jordbunden og klimaet minder mere om det, man finder i dér. Det er udelukkende hvidvin på chardonnay, der må bryste sig af “Chablis” på etiketten.

Bevæger man sig mod sydøst, kommer man til Côte de Nuits, hvor man finder den største koncentration af grand cru-marker i hele regionen. Her ligger det primære fokus på rødvin i modsætning til næste underområde, Côte de Beaune, som ligger i sydlig forlængelse af Côte de Nuits. Det er her, de største chardonnay-vine i Bourgogne dyrkes og produceres, eksempelvis i berømte kommuner såsom Meursault, Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet. Derudover produceres der ligeledes formidable rødvine. Côte de Nuits og Côte de Beaune udgør tilsammen det, man kalder Cote d’Or, som regnes for at være hjertet af Bourgogne blandt mange.

Bevæger man sig længere sydpå, kommer man til det mindre kendte Côte Chalonnaise. Her produceres både hvid- og rødvin, og kommuner som Rully og Mercurey er blandt de mest kendte.

Læs også: Silberbauers Bistro – som i Frankrig, bare bedre

Sydligst finder man Mâconnais, som er godt på vej mod Lyon og dermed Beaujolais og sidenhen Rhône-dalen. Nogle bourgogneentusiaster vil mene, at Mâconnais’ klima er for varmt til for alvor at dyrke elegante vine, men det stemmer nu ikke helt. Her finder man gode kommuner såsom Saint-Véran og Pouilly-Fuissé – sidstnævnte nu med hele 22 premier cru-marker efter 10 års hård kamp for at få anerkendt områdes kvalitet. Vine fra disse marker kan nu anføre “Premier Cru” på etiketten fra årgang 2020 og frem. I Mâconnais er det primært hvidvin, der fokuseres på.

I takt med at priserne i Côte d’Or er skudt markant i vejret, er vinene fra disse sydligere områder blevet mere og mere eftertragtede, fordi priserne her er nogle helt andre, og det er jo desværre ikke alle med smag for bourgogne, der er mangemillionærer.

Klassifikationssystemet

Man arbejder med fire niveauer i Bourgogne. Det laveste er det, som mange refererer til som “generisk bourgogne”. I praksis betyder det, at der er tale om hvid- eller rødvin lavet af henholdsvis chardonnay og pinot noir inden for Bourgognes grænser.

Ofte står der “Bourgogne Chardonnay” eller “Bourgogne Pinot Noir” på etiketterne, og det er den eneste klassifikation, hvor druen er anført på etiketten. De fleste generiske bourgogner laves af druer fra de flade, lavtliggende marker, hvor hverken soleksponering eller jordbund er helt i top. Der er dog også masser af eksempler på, at disse vine er baseret på druer fra nogle af de bedste marker, blot fra meget unge stokke, som endnu ikke lever op til deres fulde potentiale, hvorfor man “deklassificerer” druerne, som det hedder.

Næste trin er village-vinene. Her er der tale om vine udelukkende baseret på vine fra én kommune. Køber du en rødvin, hvorpå der står “Gevrey-Chambertin”, ved du altså, at druerne kommer fra denne specifikke kommune. For 10-15 år siden var villages-vinene til at komme i nærheden af for penge, men i dag er de gode af slagsen ikke til at komme i nærheden af for under 300 kroner per flaske.

Næstøverste niveau er premier cru. Her er der tale om vine fra marker med rigtig god soleksponering mod syd og sydøst. Her kan producenten vælge at skrive markens navn på etiketten, eksempelvis “Chassagne-Montrachet Morgeot Premier Cru”, hvor Morgeot er navnet på marken. Nogle vælger også blot at skrive “Chassagne-Montrachet Premier Cru”. Det sker typisk i de tilfælde, hvor en producent ikke har en tilstrækkeligt stor andel af en eller flere givne marker, til at det giver mening at flaske vinene individuelt. Er marken ikke anført, er der altså typisk tale om et blend af druer fra flere forskellige premier-cru marker.

Den metode går dog ikke på det øverste niveau, grand cru. Her er der udelukkende tale om vine, der kommer fra én mark, eksempelvis Corton-Charlemagne Grand Cru. Marken ligger ganske vist i kommunen Ladoix-Serrigny, men det anføres ikke på etiketten. Her antager man, at kunden nogenlunde ved, hvad der er tale om, og er man ikke det, er det blot at se på prisen, som sjældent ligger under 1.000 kroner, uanset hvilken af de i alt 33 grand-cru-marker vinen kommer fra. Blandt de mest berømte grand cru-marker er Le Montrachet, Romanée-Conti og Le Chambertin for blot at nævne nogle stykker, og vinene fra de bedste besiddere af disse marker bliver solgt for svimlende summer, endda sekscifrede beløb i visse tilfælde.

le montrachet
Bourgogne er omgærdet af mystik. Her ses marken Le Montrachet, hvorfra verdens dyreste hvidvine kommer.

Bourgogne = terroir

De eksorbitant høje priser skyldes til dels, at der for længst er gået spekulation i vin. Først var det vinene fra Bordeaux, der steg voldsomt i pris, og sidenhen er vinene fra Bourgogne fulgt efter, og nogle koster både 10 og 20 gange så meget som nogle af de mest eftertragtede bordeaux-vine; men spekulationen er selvfølgelig ikke opstået ud af det blå. Det er de bedste bourgogne-vines helt ekstraordinære finesse og elegance, der har gjort, at vinentusiaster verden over drømmer om at smage det bedste, området har at byde på.

Bourgogne er i sandhed et område, hvor det giver mening at tale om det franske begreb terroir. Der findes ikke nogen direkte oversættelse på hverken dansk eller engelsk, men det dækker over summen af alt det, der ligger til grund for en vin; jordbunden, klimaet, vinklingen i forhold til solens stråler, vejrliget fra år til år, dyrkningsmetoden, vinmagerens præferencer, brug af fade og så videre. Bourgogne er placeret på en cirka 200 millioner år gammel havbund fyldt med kalk, og det er denne kalkrige jord, der menes at være med til at give bourgognerne deres unikke mineralitet. Og fordi der er så mange individuelle producenter fordelt de på samme stykker jord, kan man virkelig fornemme terroiret, og hvordan den enkelte vinmager formidler det.

Jeg håber, at denne lille introduktion har givet dig blod på tanden til at dykke ned i Bourgognes forunderlige univers – det er i hvert fald en lærerig og særdeles velsmagende rejse, du i så fald vil komme ud på.

Vidste du …

… at nogle af de mest eftertragtede bourgogner kommer fra Domaine Leroy, Domaine d’Auvenay, Domaine de la Romanée-Conti, Domaine Georges & Christophe Roumier og Domaine Leflaive. En søgning på wine-searcher.com viser, at den mest kostbare bourgogne på markedet i skrivende stund er en Musigny Grand Cru fra Domaine Leroy. Den handles ifølge wine-searcher.com til en gennemsnitspris på knap 277.000 kroner … per flaske. Skål på den!

bourgogne
Et gammelt skud af to flasker gevrey-chambertin 1982 fra Maison Leroy, dengang de var nogenlunde til at betale. Det er ikke tilfældet længere.

Hvis du gerne vil nørde mere i dybden med Bourgogne og konkrete vine derfra, forefindes der et hav af fremragende artikler hos min gode vinskribentkollega René Langdahl.