Firmaet bag Dom Pérignon, en af verdens mest berømte og eftertragtede champagner, har netop i disse dage lanceret årgang 2005 af deres hvide champagne. Det er en vin på den farlige side af 1.000 kroner, så er den overhovedet værd at dvæle ved?
Hvem bekymrer sig egentlig om champagne til over 1.000 kroner? Mange, må svaret nødvendigvis være, for champagne er noget særligt for både vinnørder såvel som folk med mange penge. Derfor forventer champagneproducenten Moët & Chandon, at deres prestigechampagne, Dom Perígnon 2005, allerede vil være udsolgt i løbet af efteråret. Ingen ved, præcis hvor mange flasker Dom Pérignon der bliver produceret årligt, men flere bud siger, at det ligger i et leje på omkring to til tre millioner flasker. 2005-årgangen produceres kun i noget nær halv mængde, for 2005 var et svært år med hårde vejrlig for de sarte druer, der i forvejen holder til i det nordlige, køligere Frankrig. Derfor gik en stor del af høsten til, og eftersom en årgangschampagne udelukkende må bestå af druer fra et og samme år, bliver produktionens størrelse derefter. Og det er i virkeligheden det, der gør denne nye årgang interessant.
Det, jeg ofte har det svært med, ved Dom Pérignon er, at den i høj grad er en vin, der appellerer til et klientel, der gerne vil vise, hvor mange penge og hvor godt et liv de har, og her er ”Dom P” alle tiders, fordi de omkringsiddende ofte vil bemærke og genkende den mørkegrønne flaske med den gyldne, næsten kongekroneformede etiket. Dermed ved folk, at man er i stand til at bløde nogle penge for vinen. Og vin er netop, hvad det er, og det er vigtigt at huske. En årgangschampagne skal lagre tre år på flaske, for at den må kaldes sådan, men Dom Pérignon ligger altid væsentligt længere, i dette tilfælde ni til ti år, hvilket er med til at udvikle smagen og gøre den mere kompleks, og den længere opbevaring og ”pleje” af vinen er naturligvis også noget af det, man betaler for, og samtidig får man en flaske med stort lagringspotentiale.
Spændende takter
Dom Pérignon er en champagne, der dybest set først viser sit reelle potentiale mange år efter lanceringen.
“Når vi lancerer en ny årgang, er den klar til at blive drukket, men i virkeligheden kan en flaske Dom Pérignon ligge meget længe. Lige nu er jeg rigtig glad for årgang 1976; gammel champagne er noget helt andet med en komplet anderledes farve og duft, og det er kun på grund af de små, fine bobler, at man bliver mindet om, at det er champagne. Omvendt er 2005 allerede meget åben og drikkelig nu, så det kommer an på, hvilken stil man foretrækker,” siger Axelle Araud, der er en del Dom Pérignons vinmagerhold.
Jeg har ikke været så begejstret for hverken årgang 2003 eller 2004. Førstnævnte har for mig været for sødmefuld og kluntet, mens 2004’eren egentlig er en rigtig god, klassisk champagne, hvor jeg dog ikke har kunnet retfærdiggøre prisen på godt 1.200 kroner. I det mindste indtil nu, for ved præsentationen af den nyeste årgang lagde vi ud med ’04, der er begyndt at vise modner noter af nødder og svampe, som kendetegner moden, god champagne.
Læs også: Test af Dom Pérignon 2004 og Moët & Chandon Grand Vintage 2006
2005 er jeg til gengæld mere tiltrukket af. Næsen er ekspressiv med noter af rå champignon, ristede skaldyrskaller og syrlig fast ost a la tomme de savoie. I munden er den let og intens på samme tid med en frisk syrlighed, som netop er dét, der glæder mig ved denne vin: Den er ganske enkelt mere frisk, og i løbet af en håndfuld år eller to vil vinen være endnu mere udviklet. Det fører frem til en vigtig pointe: Dom Pérignon skiller sig ikke mærkbart ud i sine unge år, men har man tålmodigheden til at lade den ligge i fem, ti eller sågar tyve år, begynder den at vise sit værd. Dom Pérignon er ikke den allerbedste champagne, jeg i mit liv har smagt, men den er så sandelig en reference inden for sin kategori og en spændende oplevelse for folk, der ønsker at lære champagne bedre at kende.
Dom Pérignon forhandles hos udvalgte vinhandlere i hele landet, og vejledende pris er 1.249 kroner.