Søndag d. 3. maj blev danmarksmesterskabet i blindsmagning afholdt for anden gang. Det er en begivenhed, hvor vinnørder har mulighed for at prøve deres evner til at gætte en bestemt vin af og i bedste fald løbe med sejren; men blindsmagning – at smage vinen uden at vide, hvad det er – kan også skærpe sanserne for mindre trænede vinnydere, som ønsker at søge nye oplevelser med vin og måske få af- eller bekræftet en fordom eller to om vin.
Dugen foran dig på bordet er hvid, og der er ingen duftforstyrrende elementer omkring dig. Fra en neutral glasflaske får du skænket en vin, og det eneste, du kan se, er, om den er hvid eller rød – eller måske en mellemting. Dernæst kan du dufte og smage, og så skal dommen falde: Hvilken vin er i glasset? På besvarelsesskemaet foran dig kan du gætte på druesorter, oprindelsesland, område, årgang, producent og sågar den mark, vinen kommer fra. Lyder det som en svær opgave? Det var den udfordring, 33 tremandshold d. 3. maj udsatte sig selv for, da Hotel- og Restaurantskolen i Valby lagde lokaler til Vinakademiets anden udgave af DM i blindsmagning. Sejren gik til tre vinjournalister, som havde sat al ære på spil, men de bevarede køligheden og viste deres evner som blindsmagere.
– Vi skabte DM i blindsmagning, fordi der ikke var andre, der havde lavet den konkurrence, vi gerne selv ville være med i. Det er noget, jeg har dyrket privat, for det er en sjov og god leg. Vi savnede et supplement til de meget teoretiske konkurrencer, hvor vi kunne sætte fokus på legen i det at smage blindt på en seriøs og underholdende måde, siger Thomas Ilkjær, stifter af Vinakademiet og medarrangør af DM i blindsmagning.
Kort fortalt går blindsmagning ud på, at man får skænket en vin i sit glas, uden at vide hvor den er fra, hvilke(n) drue(r) der er brugt og så videre, og ifølge Thomas Ilkjær er det en rigtig god ide at blindsmage i ny og næ.
– Når man smager vine blindt, skærper man sanserne; man bliver simpelthen opmærksom på et helt andet niveau, og det sker helt automatisk. Man dufter, kigger og smager mere, og det er altid til gavn, uanset om man er sommelier eller helt vinnyder. Det handler derfor som sådan ikke om nødvendigvis at gætte den specifikke vin, men nærmere om at forholde sig til den konkrete, man har i glasset, siger Thomas Ilkjær.
På Vinakademiet, der uddanner folk til sommelierer, bruger de blindsmagning som et analytisk redskab til at vurdere en vin. Det handler først og fremmest om at finde frem til, hvordan en given vin er, frem for hvilken vin det er, for i professionel sammenhæng er det ikke vigtigt at kunne gætte vinen, men til gengæld er det afgørende, at man for eksempel kan sætte den rigtige vin til en bestemt ret på en restaurant, således at gæsterne får en god oplevelse.
Thomas Ilkjær mener dog, at blindsmagning kan være en rigtig god øvelse for folk på alle niveauer, der ønsker at blive klogere på vin. For de fleste handler det om at finde frem til nogle gode vine, som man kan stole på, når man køber dem i butikken, og nogle gange kan det også føre til overraskelser at smage blindt.
– De fleste vil have nogle forud antagne meninger, hvis de kender vinen på forhånd, men dem fjerner man, når man smager blindt. Det kunne jo føre til den katastrofe, at den vin, du har købt de sidste fire år, ikke viser sig at være den, du bedst kan lide, i et felt med andre vine. Det kan selvfølgelig også gå den anden vej, så du pludselig godt kan lide en bestemt druesort, som du ellers altid har ment, at du ikke bryder dig om. Det er altid godt at få rusket op i sine meninger, og så er blindsmagning bare en god selskabsleg, som man også kan lære noget af. Det kræver ikke noget bestemt bundniveau at få noget ud af en blindsmagning, så prøv eksempelvis at sammenligne din yndlingsvin med nogle andre vine, siger han.
Gode råd til blindsmagning
Der er forskellige grader af blindsmagning. Den mest ekstreme version ville være at give folk bind for øjnene, så de ikke kan se, om vinen er rød eller hvid (hvilken er sværere at vurdere for mange end som så). Hvis man er en meget erfaren vindrikker, kan blindsmagningen være helt åben og byde på vine fra hele verden uden et specifikt tema, mens det for mindre trænede kan være en god ide at lave en afgrænsning, så man kan udvide sit repertoire i mindre bidder. Et par bud på gode blindsmagninger kunne således være:
– Udforsk et bestemt land: Måske gik den seneste ferie til eksempelvis Italien, og vinene derfra spillede egentlig ganske udmærket. Så kan det være en ide at plukke en god håndfuld vine fra forskellige områder og finde frem til, hvad man bedst kan lide. Italien er blot ét eksempel på et land med et meget varieret udvalg af stilarter, så alene her kan man lære meget.
– Lær en specifik region at kende: Måske finder du frem til, at vinene fra Toscana lige er dig. Prøv at udvælge vine fra forskellige områder i Toscana, eksempelvis Brunello di Montalcino og Chianti, for at finde frem til, hvad du bedst kan lide. Prøv også vine i forskellige prisklasser, men afslør ikke priserne på forhånd.
– Oplev en druesorts diversitet: Der er et hav af druesorter, eksempelvis Chardonnay. Denne dyrkes over stort set hele verden, og det giver et meget varieret udtryk, selv om det er samme drue. Her spiller klima, jordbund og vinbonde ind i processen. Prøv at sammenligne chardonnay fra Frankrig, Australien, Chile og USA for at se, hvor stort spændet kan være. Når du så finder frem til et favoritland, kan du gå mere i dybden og udforske dettes forskellige områder for at finde ud af, hvor de laver den bedste chardonnay.
Rent praktisk er det en fordel at have flere vinglas per person, for det giver bedre mulighed for at sammenligne vinene. At pakke vinflasken ind i stanniol er en gængs metode til at skjule flaskens identitet, men nogle vindrikkere er så erfarne, at de eksempelvis kan se på en flaske, om den kommer fra Bourgogne. Derfor kan du alternativt hælde vinene i en neutral flaske, inden du skænker ved bordet.
Læs mere om DM i blindsmagning.