ChampagneHub bringer udvalgte champagner lige til døren

Annonce l i samarbejde med ChampagneHub

I fjor var jeg en tur i Champagne og Paris i forbindelse med lanceringen af Dom Perignon 2008. Det spottede danske Peter Cummings, som bor i Paris. Vi havde ikke tidligere mødt hinanden, men han tog initiativ til, at vi skulle mødes. Den var jeg med på alene af den grund, at jeg ved, at Peter ligeledes sætter stor pris på god mad og vin. Han præsenterede en ide for mig, som handlede om at få den gode champagne fra små, selvstændige producenter med hjertet på rette sted ud til flere mennesker. Cirka et år senere var ChampagneHub blevet en realitet. Helt kort fortalt kan du som medlem vælge mellem en pakke på to, tre eller seks champagner, som vil blive leveret til din dør (eller det sted, du nu ønsker det) hver, hver anden eller hver tredje måned.
Peter Cummings har sendt mig en kasse med de tre champagner, der udgør nytårskassen. Den fortæller jeg nærmere om længere nede, men først skal du høre lidt om konceptet bag ChampagneHub, for jeg har taget en snak med Peter Cummings.

Hvorfor valgte du at starte ChampagneHub?
For mig har champagne altid været et fast omdrejningspunkt i forbindelse med en god aften i byen, afslapning i solen eller over en dejlig middag. Det har naturligvis betydet, at vi har haft en del rejser til Champagne. Under en af disse rejser besøgte vi Aline på den lille vinbar og spisested Au Bon Manger i Reims, og hun introducerede os for små økologiske og biodynamiske champagneproducenter. Tidligere var mine personlige favoritter prestigecuvéer fra de store, kendte mærker, men ud af det blå åbnede der sig en helt ny verden af champagne for mig. Vi besøgte disse små producenter, og hvor jeg tidligere var vant til store “champagnefabrikker”, blev produktionen meget personlig og intim. Disse små producenter arbejder med teknikker, som ikke er rentable for de store huse. Det drejer sig eksempelvis om gæring i amforakrukker og “single barrel-champagne”, altså hvor vinen fra kun ét enkelt fad bliver flasket som sin egen cuvée. Ofte bliver disse champagner kun lavet i et antal på ganske få tusinde flasker, nogle gange helt ned til nogle få hundrede flasker. Vi opdagede, at de store, kendte huse søger et standardiseret udtryk år efter år, selv i deres prestigecuvéer, og når man tænker over, at mange af de kendte, store cuvéer – ingen nævnt, ingen glemt – bliver lavet i mange millioner flasker om året, så er der jo ikke meget plads til kærlighed og håndværk.

Læs også: Langtidstilberedt svineskank med rødkål og løgpuré

Hos de små producenter er det helt anderledes. her søger man efter at fremhæve forskellighederne i terroiret. To champagner med samme druekomposition fra to forskellige marker, som ligger næsten ved siden af hinanden, kan være vidt forskellige i udtryk og oplevelse. Mange folk kender de tre primære druer i Champagne (pinot noir, meunier og chardonnay, red.), men hvad færre ved, er, at der derudover faktisk er fire sorter, som må bruges til produktion af champagne: pinot blanc, arbanne, petit meslier og fromenteau (pinot gris) – disse druer ser man også i stigende grad i mere eller mindre rendyrkede udgaver fra de små producenter. Vi oplever også større variation i selve vinifikationen, hvor der for eksempel eksperimenteres med gæring i amforakrukker, lerkrukker, cementæg, termostyrede ståltanke og fade i forskellige størrelser; meget af det, som for eksempel Jacques Selosse blev kendt for, findes i stor udstrækning hernede. Traditionelt set opfatter mange champagne som en aperitif eller som den oplagte drik til en speciel anledning, men når man kigger på de små håndværksproducenter, bliver spektret og potentialet for Champagne helt enormt og meget mere spændende end det, de to procent mest kendte mærker står for. Det er mange flere “gourmet-champagner”, altså champagner, som sagtens og helst skal nydes til mad. Spektret går helt fra ultra tør og nærmest stringent til kraftig og cremet fylde med toner af lagret champagne – det er virkelig helt utroligt.
Vi valgte at starte ChampagneHub netop for at kunne give alle, der har lyst, muligheden for at opleve en helt ny side af Champagne. Det er nemlig relativt svært at komme i nærheden af disse champagner, medmindre man faktisk bor her. Der er enkelte gode steder i Danmark, hvor man kan finde visse producenter, men vi arbejder i øjeblikket med mere end 50 forskellige producenter, og vi lægger 3-5 nye til hver måned. Det ville være helt umuligt at administrere, hvis man ikke er en del af økosystemet hernede.

Læs også: Trediberri – fra børshaj til vinbonde

Vil du ikke lige forklare konceptet helt grundlæggende?
Det er egentlig ganske enkelt: Hver måned udvælger vi forskellige champagner, og ud fra dem sammensætter vi kasser af to, tre eller seks flasker. Vi vedlægger en lille folder, hvor vi fortæller om de konkrete producenter og de tekniske detaljer om champagnen samt vores smagenoter, så der også er lidt at snakke om. Man vælger selv størrelsen af kassen, man gerne vil modtage, og om man vil modtage fire, seks eller tolv kasser om året – vi garanterer, at man aldrig vil få den samme champagne inden for samme år, hvis overhovedet, for vores mission er at vise størst mulig variation.

Hvordan finder I de champagner, I udvælger?
Det er lidt svært at svare generelt på, men først og fremmest sender vi ikke noget af sted, vi ikke selv føler, vi kan stå inden for. Dernæst er det vigtigste nok klarheden I champagnernes udtryk. Det vil sige, at den ikke er blevet “bedøvet” med sukker. Det sidste trin i produktionen af champagne er, at gærresterne fjernes fra flasken, og derefter justeres sødmegraden med en blanding af vin og sukker. Det er på den baggrund, at en champagne bliver brut nature, extra brut, brut og så videre. Champagne, der er masseproduceret ved hjælp af en masse kemikalier, pesticider og andre “tricks”, vil ofte have et meget ubehageligt udtryk i sin reneste form. Derfor bliver disse champagner ofte oversødet med sukker for at undertrykke og maskere disse ubehageligheder, og det er desværre ofte standarden i den champagne, man normalt finder uden for Frankrig. Disse champagner kan give en meget ubehagelig hinde i munden og mangler ofte harmoni. Champagner, som bliver håndlavet i små oplag fra økologiske og biodynamiske druer, har den fordel, at de typisk opnår en langt større modenhed end de masseproducerede druer. Derfor kan man reducere eller helt fjerne behovet for ekstra sukker og dermed frembringe en meget klar, præcis og harmonisk champagne. Det er lidt ligesom at købe sprøjtede drivhusjordbær fra Spanien i januar versus at plukke solmodne danske jordbær om sommeren – dem fra Spanien ligner jordbær, men de smager ikke af noget, mens de danske er en ren fryd at spise. Slutteligt arbejder vi jo selvfølgelig for at vise det størst mulige spektrum, så vores kunder får en stor variation.

Er der nogle kriterier for, hvad champagnerne/producenterne skal kunne for at komme med?
Ja, vores nytårskasse består kun af økologiske og/eller biodynamiske champagner, og det er udelukkende det, vi kommer til at arbejde med fremover. Vi har tidligere arbejdet med bæredygtige producenter også, men desværre føler vi, at reglerne for dem ikke er stramme nok, da der for eksempel må bruges op til 350 forskellige kemikalier og pesticider samt op til 200 mg/l sulfitter. Det er op til producenten, hvor meget denne vælger at bruge, og ja, der er mange, som ikke burger noget som helst, men vi har valgt kun at arbejde med producenter som har “committet” sig til økologisk og/eller biodynamisk produktion. Vi arbejder også kun med producenter, som forestår hele produktionen fra druer til flaske, da vi mener, at det giver den højeste kvalitet. Der er enormt mange champagnemærker, som bliver produceret af kooperativer, lidt på samme måde, som vi kender det fra mejerierne – man kan dyrke druer, som man høster og sender til kooperativet, og så får man mere eller mindre færdig champagne tilbage med sin egen etiket. Faktisk er der mange champagnemærker, hvor ejeren bare bestiller 10.000 flasker efter en speciel specifikation, og dermed kan alle få sit eget champagne-brand – det er ikke et segment, vi er interesserede i. Vi arbejder som sagt kun med producenter, hvor vejen fra vinstokk til flaske kan spores og genkendes champagnen.

Hvorfor blev det lige champagne, I satsede på?
Fordi potentialet i Champagne er voldsomt overset, og så bor vi midt i regionen. Økologisk og biodynamisk vin er som sådan ikke noget nyt eller ukendt fænomen, men de små champagneproducenter har ikke budget eller volumen til virkelig at få udbredt deres vine, og de kan slet ikke konkurrere med det store mærker. Samtidig er der stor interesse for disse mere ukendte champagner, så derfor lå det lige for at etablere denne service.

Går I med andre tiltag i ChampagneHub, som snart ser dagens lys?
Ja, vi har en masse ideer, som alle går på at udbrede kendskabet til økologisk og biodynamisk champagne men også Coteaux Champenois, som er rødvin og hvidvin fra Champagne-området, samt Ratafia, som er en helt fantastisk sød hedvin, der også producers her. Vi arbejder i øjeblikket sammen med en del restauranter om at lave middage, hvor der bliver serveret champagne til hele menuen. Vi vil også gerne lave ture til Champagne med dybdegående besøg hos champagneproducenterne samt dejlige middage på de bedste steder i regionen. Og så kommer vi til at tilbyde nogle nye kasser blandet andet “Le Magnum”, som er en magnumkasse, samt vegansk champagne – ja, det findes faktisk!

Jeg siger tak til Peter Cummings for svarene – her får du mine smagenoter til vinene fra den førnævnte nytårskasse på tre flasker, som koster 175 euro, hvis man blot køber en kasse én gang, mens den koster 157,50 euro, hvis man binder sig til et medlemskab hos ChampagneHub.

VB02 Extra Brut, Elemart Robion
Denne champagne på 90 procent pinot meunier og 10 procent pinot noir viser sig – i mine øjne – at være den mest klassiske af de tre champagner. Den åbner med en generøs næse med noter af brød, gær, svampe, nødder, flint og et strejf af røg. I munden viser den sig hurtigt at være særdeles helstøbt og harmonisk med stor fylde, en cremet struktur og en velintegreret syre, som frisker op uden at insistere på at dominere. Denne champagne vil være oplagt til dem, der først og fremmest sætter pris på, at vinen er produceret med hjertet på rette sted, for den smager ikke af naturvin på nogen vis. Det er som bekendt ikke et krav eller en kritik. Det betyder blot, at man får et lækkert, klassisk champagneudtryk med masser af intensitet og fylde. Takket være sin sprødhed kan den sagtens fungere som aperitif, men jeg vil også på det kraftigste anbefale, at man tager den med til bords. Jeg tænker frisklavet pasta med svampe og trøffel.

Cuvée CCCI, Champagne Augustin
Uha, den smager godt, denne rene pinot noir-champagne. Den kommer fra gamle stokke i Avenay Val d’Or, og de dyrkes biodynamisk af Augustin. Vinen er åben fra første sekund i glasset med noter af fersken, røde æbler og rå champignon. Den er ekstremt generøs i stilen med stor fylde, en oxideret note på den særdeles gode måde, fuldmoden frugt og nødder. Der er masser af frisk syre i denne extra brut, som trods sit helt lave sukkerniveau fremstår rund og fyldig med en cremet finish. Den kan sagtens ledsage en lang række retter lige fra kammusling til stegt fisk, en skaftkotelet, kalv eller en moden fast ost. Mums!

A Travers Celles Extra Brut, Etienne Sandrin
Ved første tår bliver jeg en anelse nervøs, for den virker temmelig tyndbenet og blottet for frugt, men allerede efter to minutter i glasset sker der ting og sager – rigtig gode ting og sager. Den åbner med en delikat næse af modne pærer og citrus suppleret af en behagelig smørret karakter og et hint af svampebouillon; men det er faktisk især mundfølelsen, der begejstrer mig mest, for den leverer lige dele lethed, finesse og dybde med en flot integreret syre og en fantastisk cremet struktur. Det er en champagne, som både fungerer strålende som aperitif og til mad. Jeg vil vove at påstå, at den kan gå til alt fra stegt fisk til kalvekød, modne oste og trøffel. Et super glas champagne!

Du kan læse mere om ChampagneHub lige her.