Sponsoreret indlæg i samarbejde med Lavazza.
Hvis du drikker kaffe og har været i Italien, har du ikke kunnet undgå at fornemme den passionerede kaffekultur, der lever, i støvlelandet. Der er noget særligt over den. Der er et hav af uskrevne regler, og mens vi herhjemme kan få et hav af espressobaserede kaffer, holder italienerne sig primært til espresso og cappuccino, sidstnævnte primært om formiddagen. Det behøver ikke at være så svært.
At drikke kaffe i Italien behøver i modsætning til herhjemme ikke et flere timer langt ritual. Man går ind, bestiller sin kop kaffe, får den et minuts tid senere, man sludrer måske lidt med sidemanden, og så er det videre i teksten. Til gengæld kan man gøre det flere gange dagligt, for en espresso koster sjældent mere end 1,50 euro.
Familiefirmaet Lavazza hører til blandt de vigtigste bidragydere til den italienske kaffekultur (det kan du læse mere om her), og de holder til i byen Torino. Der tog jeg til for et par måneder siden for at blive klogere på Lavazzas tilgang til kaffe gennem tiden.
Det hele begyndte på Via San Tommaso i 1895:
San Tommaso 10 med Feinschmeckeren Rasmus Palsgård from Lavazza DK on Vimeo.
Lavazza nøjes ikke med at brygge kaffe på sædvanlig vis. De forsøger at udvikle nye anvendelsesformer i eksempelvis madlavningen i samarbejde med dygtige kokke, heriblandt Igor Macchia fra michelinrestauranten La Credenza i Torino. Ham mødte jeg på et af byens mange markeder:
Porta Palazzo med Feinschmeckeren Rasmus Palsgård og michelinkokken Igor Macchia from Lavazza DK on Vimeo.
Men hvordan gik det så med Igor Macchia og de dejlige råvarer, der skulle i spil sammen med Lavazzas kaffe? Det må du se i andet og sidste indlæg om min lille tur til Torino, der kommer i næste uge, hvor Igor og jeg går i køkkenet på Lavazzas udviklingscenter i Torino.