Det er svært at komme uden om, at Hellerup er forbundet med at være lidt fin på den; Strandvejen med de dyre butikker, ditto biler og spisesteder. Så hvad skulle tiltrække folk til en nyåbnet italiensk restaurant med fokus på simpel velsmag og rimelige priser på netop Strandvejen, når der ligger så mange gode bud inde i byen, tænker du måske. Det gjorde jeg i hvert fald, da jeg blev informeret om åbningen af Italian by Lantz, der har indtaget restauranten på Hellerup Parkhotel. Så meget desto mere grund til at tage ud at undersøge sagerne sammen med en god håndfuld andre madskribenter og bloggere en aften i marts.
Frank Lantz er manden bag projektet, og hvem er det nu lige, han er? De seneste 10 år har han hovedsagligt levet af konceptudvikling for større fødevarevirksomheder, hvilket har holdt ham lidt væk fra rampelyset; men inden da var han ejer af Krogs Fiskerestaurant, vel at mærke da restauranten havde sin storhedstid. Her var han blandt andet med til at udlære profiler som Rasmus Kofoed og Bo Bech, så madlavning og drift af restauranter har han tilsyneladende godt styr på.
Efter indledningen med et glas udmærket prosecco til 55 kroner glasset gik vi til bords, hvor et stort ”kaos”, som Frank Lantz ynder at kalde det, var under opsejling; altså et organiseret kaos, hvor en lang række retter, der lægger op til deling blandt bordets deltagere, kommer til i en lind strøm. Vi lagde ud med en række snacks og antipasti, der kom ind på fade, i skåle og dybe tallerkener. Vi kom blandt andet omkring sprøde bruschette med plukket krabbekød og mascarpone, røget laks samt et udvalg af charcuteri, hvor især en fennikelpølse med masser af anissmag skilte sig positivt ud.
Et stort udvalg af antipasti med delikat charcuteri, laks og bruschette.
I samme ombæring blev vi også præsenteret for en rød risotto (120,-), der havde fået sin kulør fra den kraftigt smagende jomfruhummerbisque, den var blevet tilberedt i. Stykker af dyrets hale med godt bid puttede sig imellem risene og var en delikat overraskelse.
Risotto, kogt i jomfruhummerbisque; intens, cremet og lækker.
Vi fik også sort pasta (120,-) indeholdende kul, der skulle have en udrensende effekt på systemet. Under alle omstændigheder skabte den glædeseffekt ved bordet, hvilket ikke mindst skyldtes den velsmagende trøffelsauce, de små pastabidder var svøbt i.
Sort pasta med trøffel. I den perfekte verden havde skiverne på toppen selvfølgelig været frisk trøffel, men i dette prisleje er syltet trøffel i orden.
Foccacia med urter og dejligt fedtet og sprød skorpe. Der står olivenolie og balsamico på bordet, som du kan mikse i små skåle til at dyppe brødet i.
Kødben i størrelse XL
Efter dette første heat, der bød på masser af velsmag og hyggelig plukken fra de forskellige retter, skulle vi nu til den mere potente afdeling. Med et strejf af sved på panden kom én af tjenerne til bordet med et bræt på størrelse med en mindre havelåge, som han – meget rimeligt – bad om hjælp til at få på plads blandt de mange skåle, vinglas og tallerkener. Især én af bestanddelene på brættet, en hel kalveskank, var i sværvægtsklassen med en kampvægt på mere end to kilo. Den havde hygget sig i timevis ved 54 grader i chianti, hvilket havde givet kødet en flot lyserød farve. Kødet var meget mørt og pakket med smag, og der var rigeligt til hele bordet. Prisen er 450 kroner, og der i hvert fald mad til tre-fire personer, og således bliver prisen meget rimelig.
Braiseret kalveskank i sin fulde størrelse; en svært tilfredsstillende servering.
Når du bestiller hovedret, vælger du et hovedemne, og det betyder, at du kun får eksempelvis kalveskanken, som den er. Dertil kan du tilvælge en lang række tilbehør til 30 kroner per styk. Vi smagte sødmefulde bagte peberfrugter med persille, sauterede courgetter med oregano, saftig spinat med tørret ricotta, kartofler med hvidløg og rosmarin samt ikke mindst nogle sprøde, syrlige løg, som jeg i hvert fald fik min andel af.
Saucer (20,-) er der også blandt tilbehøret, og her smagte vi en cremet gorgonzolasauce med masser af blåskimmelsmag.
Et pænt udvalg af grønne garniturer.
Middelhavsfisken dorade er også på kortet (145,-), og den blev på traditionel vis serveret hel med bugen spækket med citron og urter. Den var præcist tilberedt med saftigt kød som resultat, og der er altså noget hyggeligt ved selv at plukke kødet af fisken.
Delikate pizzaer
Pizza er også en mulighed på Italian by Lantz, og de er afgjort et skridt op ad stigen i forhold til de tarvelige udgaver, du bliver præsenteret for på en lang række pizzeriaer. Prisen er også højere, men én pizza kan sagtens udgøre en mættende hovedret. Vi prøvede henholdsvis en hvid og og to røde pizza, hvor førstnævnte var beklædt med tynde skiver kartoffel, pancetta, parmesan og trøffelpuré, og den var afgjort sine 135 kroner værd. Det samme var den røde med stærk italiensk pølse, pecorino og frisk oregano. Den sidste var med parmesan, parmaskinke og rødløg, hvor jeg dog gerne havde set parmesanosten i friskrevne flager frem for pulver. Dejlige pizzaer med sprød, tynd surdejsbund, der smagte tydeligt at ristet korn.
Her får du et glimt af versionen med parmaskinke, rødløg og parmesan. Sidstnævnte havde jeg dog foretrukket i flager frem for pulver.
Mens den fysiske sult for længst var overstået, var der stadig mental sult at spore, eftersom vi endnu havde desserterne til gode. Især min borddame, Anne au Chocolat, lyste op på ny, da de tre desserter kom til bordet, og at dømme ud fra hendes ivrige gåpåmod var hun ganske tilfreds, lige som jeg selv var det. Først en helt klassisk tiramisu, hvor der ikke var sparet på den luftige ægge- og mascarponecreme, som for mig, sammen med kaffesmagen, er det vigtigste for en god tiramisuoplevelse.
Tiramisu, der var lavet helt efter forskrifterne, og den smagte dejligt.
Dernæst en panna cotta, der var sat med ganske lidt husblas, hvilket gjorde den meget mere luftig og cremet en sin mere vanlige udgave, der har det med at indtage en noget buddingsblævrende konsistens. At den ydermere var tilsmagt med en behersket dosis rålakrids, som fremstod diskret og delikat, hev de sidste point i land.
Mere simpelt bliver det vist ikke, men det er også i orden, når serveringen sidder lige i skabet.
Sidste dessert i rækken var is på mørk chokolade, og også denne simple dessert brillerede ved sin rene smag af hovedråvaren. Mit problem med chokoladeis er, at det ofte smager mere af kakao end af chokolade, men i dette tilfælde var der dyb chokoladesmag til hele mundtøjet. Alle desserter koster meget rimelige 55 kroner.
Mørk, smagsintens chokoladeis, der ikke skuffede på nogen måde.
Til at afslutte måltidet måtte vi naturligvis have lidt kaffe, hvilket gav os anledning til at stifte bekendtskab med cocktailbaren, hvorfra vi fik en ’After dinner dance’ bestående at kaffe, bourbonwhisky, mørk chokolade, espresso og sirup. Den kølige cocktail var på alle måder en opfriskende måde af få sin kaffe på, og om end den blev afslutningen på en god aften, kunne den lige så godt have været begyndelsen på en god nat i baren.
Jeg må fastslå, at jeg på baggrund af vores aften finder Frank Lantzs nye koncept på Hellerup Parkhotel meget vellykket. Der er ikke stor detaljerigdom i retterne, og du vil ikke blive opleve vilde teknikker og komplekse smage. Har du til gengæld lyst til italiensk mad i sin simple, altid velsmagende form, er Hellerups nye italiener afgjort en overvejelse værd. Jeg agter i hvert fald at komme igen.
Læs flere anmeldelser her.
Italian by Lantz
Strandvejen 203
2900 Hellerup
Tlf: 9152 2900
Email: hellerup@italianbylantz.dk
Hjemmeside
