Videointerview med Wassim Hallal, Frederikshøj

Begivenheder 20. marts, 2014 2 Kommentarer

Vi har gået og puslet med det længe, og i dag er der præmiere på en – for mig – ny formidlingsgenre på feinschmeckeren.dk. I samarbejde mellem Morten Ildal og Lars Kiilerich fra Grydeskeen.dk og undertegnede præsenterer vi vores første videoprojekt. Vores ønske har været at finde tilbage til et format, hvor der er tid til at gå i dybden med spændende personer, hvorfor vi i stedet for hurtig klipning og korte punchlines har valgt at lave et interview i én optagelse, hvilket giver hovedpersonen tid til at forklare sig ordentligt.

I dag får du serveret næsten en halv times guldkorn fra en af landets bedste kokke, Wassim Hallal.
I dag får du serveret næsten en halv times guldkorn fra en af landets bedste kokke, Wassim Hallal.

Og netop hovedpersonen er jo det interessante ved hele dette projekt. To gange, i 2006 og 2013, har han vundet titlen ‘Årets Restaurant’, som udnævnes af Den Danske Spiseguide. Du kender ham måske også som den barske køkkenchef og dommer i programmet Helvedes Køkken, der løb over skærmen på TV2 i bedste sendetid for nogle år siden. Manden er Wassim Hallal, og han er en af landets allerbedste kokke. På sin restaurant, Frederikshøj, pumper han velsmag og luksus af sted efter sine gæster i et omfang, der er sjældent set herhjemme.

Læs feinschmeckeren.dks anmeldelse af Restaurant Frederikshøj

I videoen forsøger vi at komme nærmere, hvad det kræver at drive restaurant på topniveau, og hvorfor Wassim Hallal vælger at ofre så meget i jagten på den perfekte restaurant. Og hvad er egentlig fremtidsdrømmene? Kom tæt på en kok, der forklarer, hvorfor tonen til tider bliver ganske hård, hvis man sammenligner med andre arbejdspladser. Det forarger mange, men hør, hvad der ifølge topkokken forarger gæsterne endnu mere.

God fornøjelse – vi håber, at det vil falde i din smag. Husk at se den i HD. Tøv ikke med at kommentere i feltet nedenfor.

  • Anders Damm Gastromand

    Fedt fedt fedt koncept drenge og lækkert indblik i en interessant koks tanker.

    But loose the music.

    Den kvindelige interviewer er i øvrigt ret lækker! 😀

    • Rasmus Palsgård

      Tak skal du have, Anders. Den kvindelige interviewer er smigret til bristepunktet af at få professionel såvel som privar ros af selveste stifteren af Gastromand.dk.