Hvert år nominerer Den Danske Spiseguide en række restauranter til at blive årets restaurant i Danmark, og i år er de nominerede:
Søllerød Kro, Holte
Slotskøkkenet, Dragsholm Slot, Hørve
Restaurant Hesselet, Nyborg
Jordnær, Gentofte
MeMu, Vejle
Tree-Top, Vejle
Det er ikke noget, jeg er involveret i, men derfor kan jeg godt være med som gæst alligevel, og det var netop, hvad jeg var, da det d. 19. august blev Søllerød Kros tur til at vise, hvad de kan. Blandt de nominerede restauranter er der gået en del sport i at give den så meget gas som muligt, og derfor kan jeg varmt anbefale at holde øje med disse nominerendsmiddage, hvor man ofte får ekstremt meget for pengene.
Runden af nominerendsmiddage er endnu ikke slut, og jeg kommer langt fra til at deltage i dem alle, men jeg tør godt konkludere, at Søllerød Kro med sin præstation ikke spillede sig ud af konkurrencen om førstepladsen. Her får du en billedkavalkade med de vidunderlige retter fra Brian Mark Hansen og hans hold.
Sprøde kartoffelskaller med aspargesmayonnaise og hasselnødder samt “amagerstang” af selleri og sorte oliven.
Røget æggeblommecreme med silderogn og caviar.
Belugakaviar fra Gastro Unika med karamelliseret fløde. Noget af det bedste, jeg nogensinde har smagt.
Caviar en surprise – en søllerødsignatur med sellerimousse nederst, knivmusling i midten og oscietrakaviar på toppen. Serveret med en sprød sandwich med peberrodscreme.
Rødtunge, persille og mere kaviar.
Gillardeauøsters, peberrod, portulak og et strejf af røg.
Guddommelig hvid bourgogne fra Jan Restorrfs imponerende udvalg af vin.
Kammusling, syltede asparges, røget smørsauce og hasselnødder – fuldkommen fantastisk.
Stegt jomfruhummer, borretaneløg, “flæskesvær” og sauce på jomfrusmør.
Hummerhale med tomat, gran og bouillon på skallerne.
Pighvar, vinbjergsnegle, ramsløg og olivenskind – igen en guddommelig servering.
Og det blev ved! Sødmælkskalv, blomsterkål, trøffel og sauce på foie gras(!). Så intenst og velsmagende, at det skal opleves, før man forstår det.
Den måske bedste osteservering, jeg har fået: Hodde Kristian, sauce på vin jaune, morkler og røgede valnødder.
Citronsorbet, hvid chokolade, mandler og ingefær. En virkelig frisk og elegant dessert.
Fersken, hindbær, rødvin og timian.
Sødt til kaffen – pandekage inspireret af crepe suzette.
Mere sødt – kirsebær med trøffel og chokolade med røget whisky.
Macarons og “københavnerstang”.
Læs mere om Den Danske Spiseguides nomineringer her.
Like this:
Like Loading...