Annonce i samarbejde med Vinens Hus og Vinho Verde
Det portugisiske vinområde Vinho Verde er historisk mest kendt for nogle meget simple, let mousserende hvidvine med en vis sødme, som ikke har vundet den store respekt hos folk, der går op i vin; men regionen har gjort meget for at ændre på sit image, som efterhånden er ganske misvisende. Der bliver nemlig lavet seriøs vin af høj kvalitet i Vinho Verde, tilmed til meget fordelagtige priser.
For nylig testede jeg og en forsamling på cirka 25 personer, hvordan vinho verde passer til mad, da Vinens Verden på vegne af Vinho Verde inviterede til smagning på Restaurant Trio.
Foto: Jacob Christian Hansen
Man ligger, som har redt, siger et gammelt ordsprog, og ganske ofte passer det. Det gør det i hvert fald for vinområdet Vinho Verde i det nordvestlige Portugal, som ikke nødvendigvis er kendt for noget synderligt positivt blandt folk, der sætter pris på god vin. Vinho Verde er nemlig alment kendt som et område, der producerer let prikkende vine med en udtalt grad af sødme og en overordnet kvalitet, som ikke er værd at skrive hjem om. Og det er sådan set rimeligt nok, for sådan har vinene været gennem årtier, og der har ikke for alvor været nogen grund til, at man skulle skele i den retning, medmindre pris har været det altdominerende parameter. Derfor er det også svært, når man pludselig vil til at være et område, der er kendt for at lave god vin. Som skrevet: Man ligger, som man har redt. Til gengæld skal Vinho Verde roses for, at de rent faktisk har lagt handling bag deres ord ved rent faktisk at løfte kvaliteten markant. Det stod klart, da en række sommelierer og skribenter for nylig var samlet på Restaurant Trio i København. Her skulle vi finde ud af, hvordan vinene passer til forskellige typer mad.
Trios selskabslokaler dannede ramme for smagningen.
Hvidvin i fokus
Der produceres alle former for vin i Vinho Verde, som i øvrigt er Portugals største vinområde med 21.000 hektarer vinmarker. Det er dog hvidvin, der er områdets specialitet, og hele 86 procent af den samlede produktion er hvidvin. Det skyldes i høj grad områdets forholdsvis kølige og i særdeleshed fugtige klima, hvilket egner sig dårligt til rødvin, fordi druerne ganske enkelt ikke bliver modne nok. Faktisk regner det mere i Vinho Verde, end det gør herhjemme. Der anvendes hele 47 druesorter i Vinho Verde, men af disse er det hovedsagligt arinto, azal, loureiro og alvarinho, der er værd at snakke om. Specielt sidstnævnte, som også er kendt for at lave skønne vine på den anden side af grænsen i spanske Rias Baixas, leverer vine af høj kvalitet.
Det er altid farligt at generalisere, men skal jeg beskrive vinho verde som vintype, er der tale om en let, frisk stil med en medium til høj syre. Der er noter af pære, æble, fersken og citrusfrugter, ofte ledsaget af en udtalt mineralitet, som giver en salt karakter af hav til vinene. Ydermere har nogle af dem et næsten olieret udtryk, uden at man decideret kan tale om fedme, og slutteligt har nogle af vinene også en anelse restsødme, hvilket også gør dem interessante i forhold til mad.
Vi smagte i alt ni vine fra Vinho Verde.
Det sure med det søde
Restauranten serverede to tallerkener med en række små serveringer på, som vi kunne teste sammen med de ni vine, der blev skænket. Den første fokuserede på fisk og skaldyr, mens den anden bød på lidt mere fyldige retter samt ost. Generelt vil jeg sige, at vinho verde har det rigtig godt sammen med sur-søde elementer, hvilket bekræftede mine erfaringer fra en smagning i fjor. Med andre ord er smørrebrød, hvor der næsten altid optræder noget syltet, en helt oplagt spise til vinho verde. Her får vinens frugt og den ofte tilstedeværende snert af sødme lov til at gå flot i spænd med remoulade, stegte sild, rødkål, og hvad vi ellers kan komme i tanke om. Det blev også bekræftet på Trio, hvor der blandt andet var en servering med rimmet kammusling og syltede stykker agurk, og det var netop sidstnævnte, der især havde det godt med vinene. Vi fik også serveret grillet blæksprutte med syltede ramsløgsblomster, hvilket ligeledes fungerede strålende.
Specielt blæksprutten (øverst tv.) havde det godt med de friske hvidvine.
Hold det simpelt
Lad det være sagt med det samme: Vinene fra Vinho Verde er ikke de mest komplekse vine i verden, og i og med, at de ligeledes er ganske lette i stilen, skal man passe på med alt for komplicerede og smagsintense retter som ledsager. Portugiserne ynder selv at drikke vinho verde til grillet fisk og skaldyr serveret helt simpelt, og det var faktisk også det, der fungerede bedst ved vores smagning. Det var den førnævnte blæksprutte et godt eksempel på, og der var ligeledes rødtunge, som med sin sarte smag harmonerede godt med de friske, syrlige hvidvine. Så læren er afgjort at holde det simpelt.
Der blev også serveret en svampetoast med forskellige svampe og friskrevet trøffel, og her kom de friske, umiddelbare vine til kort. Vinho verde kan med tiden udvikle petroleumslignende noter, som vi kender fra riesling, og her havde det være interessant at se, om en moden vinho verde kunne have klaret opgaven.
Vi smagte ligeledes et par oste, hvor især den faste gedeost fra Tebstrup Gedeosteri spillede godt op til de syrlige, frugtige vine. Den lagrede comté fungerede ikke dårligt sammen med vinene, men omvendt ville et glas oxideret vin såsom sherry eller vin jaune have fungeret bedre.
Jeg vil også betegne vinho verde som rigtig god frokostvin takket være dens lethed og friske syre – og så er vi tilbage ved smørrebrødet …
Ikke alt for stærke oste passer glimrende til vinho verde.
Super value for money
Én ting er dog helt entydig, og det er, at Vinho Verde byder på vine med et fortrinligt forhold mellem pris og kvalitet. Jeg var eksempelvis imponeret over vinen Grande Escolha 2018 fra Adega Ponte da Barca Branco til blot 60 kroner (blandt andet i Meny) – en særdeles frisk, sprød og ren hvidvin, som man absolut ikke skal skamme sig over at servere for sine gæster.
Til 89 kroner hos drikportvin.dk får man ligeledes en skøn vin i form af Arinto 2018 fra Quinta de Linhares, som med sin rige mineralitet og lette fedme er en fremragende allround-vin, som også smager herligt på egen hånd som aperitif.
Ønsker man at prøve noget af det bedste, Vinho Verde har at byde på, bør man afgjort stifte bekendtskab med producenten Soalheiro, som altid er garant for vine i uhyre flot balance mellem frugtighed og mineralitet – stor elegance. Ved denne smagning smagte vi blandt andet Granit 2018 på ren alvarinho, som virkelig brillerede med flot mineralitet. 149 kroner skal du slippe hos Vinspecialisten, og det kan man ikke sige noget til.
Jeg var især begejstret for denne vin fra Soalheiro, som er en af topproducenterne i området.
Konklusion
Hvis du er på jagt efter en let, forfriskende hvidvin, som skal kunne indlede et måltid og ledsage simple retter med fisk, skaldyr og lyst fjerkræ, er vinho verde et rigtig god bud, og til smørrebrød er disse vine selvskrevne takket være deres evne til at håndtere det sur-søde smagsunivers. Til ost klarer de sig også strålende, og så er priserne for vinho verde meget fordelagtige, fordi området fortsat er præget af et blakket ry. Giv vinho verde en chance.
Undertegnede i godt selskab med Nana Wad, medindehaver af Victoria Vine.
