Lavazza – kaffe med en klar mission

Vin 8. marts, 2023 0 Kommentarer

Siden Luigi Lavazza begyndte at lave sine egne blandinger af kaffe i 1895, har missionen for familievirksomheden Lavazza alle dage været at videreudvikle og udfordre opfattelsen af, hvad god kaffe er. Det sker blandt andet i tæt samarbejde med nogle af verdens bedste kokke, som i fællesskab med Lavazza søger at rykke grænserne inden for gastronomien i en ny, spændende retning.

Sponsoret artikel i samarbejde med Lavazza

Kaffe er ikke bare kaffe

Dykker du ned under laget af perfekt crema på din friskbryggede kop espresso, vil du erfare, at der er blevet truffet en lang række beslutninger, inden du kan lade den varme, aromatiske drik ramme dine smagsløg. Alle disse valg er selve essensen af det, som Lavazza har stået for, siden virksomheden så dagens lys.

Kaffepioner

I slutningen af 1800-tallet drog landsbyungersvenden Luigi Lavazza til Torino for at gøre sine hoser grønne, og i 1895 etablerede han varemærket Lavazza. I sin købmandsforretning blev han hurtigt optaget af kunsten at blande kaffe. På den måde kunne han opretholde samme høje niveau fra gang til gang, når hans kunder kom og bestilte en ny pose kaffe, men Luigi Lavazza var ikke tilfreds med kun at mestre kunsten at blande kaffe. Derfor rejste han til Sydamerika for selv at få syn for kaffedyrkningen. Her erfarede han, at de eftertragtede kaffebønner langt fra udelukkende blev anvendt til produktion af kaffe. De blev anvendt til alskens formål, heriblandt som belægning på vejene. Det huede ham ikke, at de ædle kaffebønner ikke blev udnyttet til det formål, de egnede sig bedst til. Derfor blev bæredygtighed – længe før det blev et fænomen – noget, som Luigi Lavazza prioriterede meget højt. Godt 125 år senere er bæredygtighed og den kontinuerligt høje kvalitet fortsat to hjørnesten i Lavazzas DNA.

lavazza

Lavazzas hovedkvarter, Nuvola, i Torino.

”For os er bæredygtighed ikke en udgift men en meningsfuld investering i fremtiden og en cirkulær måde at tænke på. Vi understøtter de kaffebønder, vi arbejder med, med sparring i forhold til, hvordan de bedst muligt dyrker deres jord, så de kan reducere brugen af pesticider og vand og samtidig få et bedre liv,” fortæller Marco Lavazza, fjerde generation i det italienske familieforetagende.

Læs også: Taittinger – grevinden af Champagne

lavazza

Marco Lavazza, fjerde generation i familievirksomheden.

Bankende hjerte for gastronomien

Kaffe er dog kun bæredygtig, hvis den bliver drukket, og derfor er Lavazzas andet store fokus, velsmag, altafgørende. Og eftersom kaffe er tæt forbundet med det gode måltid, har Lavazza en stor passion for gastronomi, som koncernen støtter med en lang række initiativer og samarbejder med nogle af verdens bedste kokke, heriblandt Alain Ducasse, den nulevende kok med flest michelinstjerner, Massimo Buttura, verdensberømt for sin restaurant Osteria Francescana, og Ferran Adriá, den vigtigste skaber af det molekylære køkken på den legendariske restaurant elBulli i Spanien. Samarbejdet har eksisteret siden 2002 og har udmøntet sig i en lang række spektakulære måder at anvende kaffen på.

lavazza

Kaffe-“kaviar” er en af Ferran Adrías kulinariske kreationer for Lavazza.

Den foreløbige kulmination er Lavazzas gourmet restaurant, Condividere, i Lavazzas nye hovedkvarter, Nuvola. Her har Ferran Adriá været med til at udvikle konceptet, der byder på et omfavnende verdenskøkken, som hurtigt efter åbningen blev belønnet med en michelinstjerne. Lavazza engagerer sig også i topgastronomi på dansk grund. Her har Lavazza et tæt samarbejde med kok og MasterChef-dommer Jesper Koch, kulinarisk direktør på Hotel Alsik og hjernen bag stjernerestauranten Syttende, hvor Lavazzas ypperligste kaffe fra mikroristeriet 1895 Coffee Designers By Lavazza serveres.

Lavazzas egen restaurant, Condividere, har en stjerne i Michelinguiden.

Indsatsen værd

Og så er vi tilbage ved den gode kop kaffe, som du måske snart har drukket. Nu ved du, at kaffe ikke bare er kaffe. Der ligger mange valg og værdier bag den gode kop kaffe, som gerne skal give en god smag i munden i mere end én forstand, når man drikker den. Det er ikke nemt, og vejen dertil er både udfordrende og kompleks, men den er indsatsen værd, hvis du spørger Lavazza.

Vidste du, at…?

  • Lavazza Foundation støtter 32 bæredygtighedsprojekter i 20 lande til gavn for mere end 146.000 kaffebønder.
  • Dyk længere ned i Lavazzas univers på Lavazza Museum i Torino og flagship-butikker i Milano og London.
  • Lavazza har mikroristeriet, 1895 Coffee Designers By Lavazza i Torino, her kan man smage de absolut fineste kaffebønner, vejledt af uddannede coffelier – kaffens pendant til en sommelier.
  • Lavazza har udviklet en serie af Coffee Designs, som er et udvalg af kreative maddesigns, der forvandler kaffe til en ægte kunstform, som fx. kaffekaviar.

Læs mere om Lavazza her.