At høje ambitioner ikke er forbeholdt gourmetkokke, er en ny restaurant på Nørrebro et godt eksempel på. På Jagtvej, tæt på Nørrebro Runddel, har tre herrer åbnet en lille restaurant, hvor de serverer japansk gademad, som du kan spise på stedet eller tage med. Det er vist ingen hemmelighed, at ikke alle spisesteder på Nørrebro lægger hele deres hjerte og sjæl i den mad, de langer over disken. Det virker det til gengæld til, at de gør på Kuma. Efter en flot omtale på AOK, der ligeledes fik mig til at prøve Kuma af, er de tre gutter blevet lagt ned. Den tirsdag aften, vi var forbi, var flere dele af menukortet allerede udsolgt, mens køen for afhentning af takeaway kun blev større og større.
Hjertet på rette sted
Der var med andre ord rygende travlt, og de to herrer, der var på arbejde denne aften, så også til tider ret tomme ud i blikket – de var ganske enkelt blevet løbet over ende blot to uger åbningen; men midt i al travlheden tog de sig tid til at forklare, hvad vi fik at spise. Vi hørte om retternes tilblivelse, da interessante råvarer, der kendetegner det japanske gadekøkken og så videre. Det var tydeligt at mærke, at de gik op i at forklare maden ordentligt.
Hvad angår priserne, er der ikke meget at klage over. Kumas største servering er en okonomiyaki, en mellemting mellem en omelet og en pandekage, der består af æg, mel, vand, kål og dashi. Man kan komme forskellige former for fisk og kød i dejen, inden den steget på en varm plade eller pande. Kumas lacer tre varianter med henholdvis kylling, bacon og svampe. Vi prøvede de to førstnævnte, der begge var delikate og fyldt med smag. De var toppet med okonomiyakisauce, der minder om barbequesauce, mayonnaise, revne gulerødder og de dansende små flager af katsuobushi, tørret tun, som bliver høvlet meget fint. Okonomiyakierne havde en fin balance mellem det friske og sprøde og det fede og “snaskede”, som man gerne vil have, når man spiser gademad.
Kuma serverer også en række forskellige sticks. Byde kylling og svineslag var udsolgt, så vi prøvede dem med bacon og tomat samt svampe. Begge var ganske banale og kedelige, og det var, hvad det var, tilmed i en lettere rå udgave uden tilsmagning, hvilket formentlig skyldes tidspresset i køkkenet.
Langt bedre gik det med de kyllingenanbans, som var næste indslag. Kort fortalt er det stykker af kylling vendt i en luftig, ægholdig dej, der puffer op og bliver sprød, når stykkerne lander i den varme olie. Her blev de serveret med fintsnittet hvidkål og tatarsauce, og mens skorpen var dejligt sprød, var kødet imponerende saftigt og delikat.
Med en pris på 12 kroner løb vi ikke den store risiko ved at prøve desserten, som var mochi med fyld af kokosis. Mochi er en særlig japansk dessert, der laves af meget stivelsesholdige ris, der bogstaveligt talt får nogle tæsk, således at dejen bliver ekstremt elastisk. Desserten var ikke større end en golfbold, men den seje mochi var delikat uden for megen sødme, og de samme gjaldt isen med tydelig smag af kokos.
Vi var fire personer, der spiste for 378 kroner. Skulle vi have været helt mætte, skulle vi nok have haft en runde okonomiyaki og/eller nanban mere, men vi havde en bagkant. Uanset hvad er Kuma afgjort et sted, jeg kunne finde på at tage hen igen, når lysten melder sig til japansk gademad og kolde øl.
Kuma
Hjemmeside