Julefrokostsæsonen er skudt i gang, og det betyder for rigtig manges vedkommende tiden, hvor utallige ufrivillige glas snaps bliver bundet i én mundfuld med sure grimasser og væmmelig fornemmelser i kroppen til følge. Det er synd for snapsen, at den er stavnsbundet til sådan en urimelig tradition, hvor fuldskab er den eneste mission, folk har for øje, for det er faktisk en dejlig og ganske kompleks drikkevare, hvis man lærer at nyde den på rigtig vis. Derfor får du i denne guide en introduktion til, hvordan du kan få mere nydelse ud af din snaps, som kan være en rigtig god ledsager til dansk mad.
Aalborg Jule Akvavit anno 2014 ser således ud. Tip: Det er den samme opskrift, der bruges hvert år, så det er mere flaskerne end indholdet, der udgør samlerobjektet.
Et forædlet produkt
Snaps er blevet en fællesbetegnelse for både sig selv og akvavit. Eksempelvis bliver Rød Aalborg i vidt omfang kaldt for snaps, selv om den faktisk er en akvavit. Hvorvidt det er det ene eller det andet, afhænger af fremstillingen. Definitionen på en akvavit, som er en beskyttet titel, er, at duft og smag skal være præget af dild- og eller kommenfrø, og den skal indeholde mindst 37,5 alkohol. Destillatet er som udgangspunkt lavet af korn og/eller kartofler. Snaps derimod er en ubeskyttet titel, der kan bruges om al smagstilsat spiritus, eksempelvis en kryddersnaps med porse, du selv har plukket.
Læs også: Her er årets julecocktail
At akvavit trak det korte strå og blev synonym for den danske juledrukkultur, slører i høj grad for det faktum, at det er en alkohol, som går igennem flere forædlingsprocesser. Først gæres kornene eller kartoflerne for derefter at blive destilleret til klar spiritus. Dernæst tilsættes som minimum et dild- og/eller kommendestillat og eventuelt flere, eksempelvis varme krydderier eller rav, som det er tilfældet i Aalborg Nordguld Akvavit. Slutteligt foreligger muligheden for at lagre akvavitten på fad, som især svenskerne og nordmændene har stor tradition for, mens vi i Danmark i mindre grad har benyttet os af den mulighed. Med andre ord er akvavit en kompleks spiritus med ganske mange aromastoffer i spil, som kan skabe nydelse – men hvordan?
Du skal nippe til den
Første vigtige spilleregel er, at du ikke skal bunde snapsen i én mundfuld. Alkoholniveauet er ganske enkelt for højt, til at det vil føles behageligt i din mund. Nipper du til gengæld til snapsen, vil forholdet mellem mundvand og alkohol være i balance, og henholdsvis de vand- og alkoholopløselige aromastoffer vil blive frigivet. Det bedste resultat får du, hvis du nipper til snapsen, umiddelbart efter at du har sunket sidste bid af din mad, som meget vel kunne være smørrebrød, eftersom denne spise ofte er kendetegnet ved en vis mængde fedme og nogle syltede elementer i form af alt lige fra syltede agurker til eddikemarinerede sild. Akvavit og snaps er særdeles gode til at give modspil til fedtstoffer, hvilket vil resultere i en vellykket smagsoplevelse, men husk nu, at du skal nippe til snapsen. Eftersom julefrokostbordet i høj grad består af gengangere fra de klassiske smørrebrødssedler og i høj grad er bygget over samme læst, kan du passende nyde snapsen dertil. For at få så mange smags- og duftnuancer frem er det bedst at servere din akvavit og snaps omkring køleskabstemperatur – ikke direkte fra fryseren, eftersom det vil gøre den meget neutral (hvilket selvfølgelig er en fordel, når man skal bunde et utal af dem i løbet af aftenen).
Sild og akvavit er rigtig gode venner. Prøv det! Her er det Øl & Brøds version med hjemmesaltede sild og rødbedesalat med et strejf af peberrod.
Læs mere om Øl & Brøds spændende smørrebrødskoncept
En god hjemmelavet hønsesalat, gerne med sennep og svampe, passer fortrinligt til de lidt mørkere, mere krydsere akvavitter og snapse. Igen er det Øl & Brød, der står bag.
Læs også: Flæskesteg, som du ikke har fået den før
Gode snapse
Hvis Rød Aalborg efter gentagne branderter er blevet for meget for dig, findes der andre gode alternativer, og her får du nogle af mine favoritter:
Aalborg Dild Akvavit: Denne akvavit har en tydelig smag af frisk dild, hvorfor den gør sig strålende til fisk og skaldyr og selvfølgelig til retter, hvor dild i forvejen indgår. Prøv den til eksempelvis til hvide sild, æg og rejer eller en krebsesalat. Til en klassisk lammefrikassé vil den heller ikke gøre sig dårligt. Går du i øvrigt med ambitioner om at lave rimmet laks til dine julefrokostgæster, vil et skvæt af denne akvavit kun gøre tingene bedre.
Masser af dild og friskhed i smagen. Brug den især til lette retter med dild i.
O.P. Anderson Klar Økologisk Akvavit: Denne akvavit spiller på mange af de samme tangenter som ovenstående fra Aalborg Akvavit, men i udgaven fra O. P. Anderson er dildnoterne en anelse mere diskrete, hvilket gør plads til et delikat strejf af citrus fra den tilsatte citronskal. Den er ligeledes velegnet til fisk og skaldyr og andre lette retter såsom tatar med dildmayonnaise. En rigtig god begyndersnaps, fordi friskheden gør den nemmere at gå til i forhold til de meget kraftige og krydrede af slagsen.
Læs også: Gourmettatar med syltede løgskaller og confiteret æggeblomme
O.P. Andersons klare akvavit har en mere diskret dildsmag og friske noter af citrus.
Læs også: Moderne risalamande anno 2014
O. P. Anderson Original Økologisk Akvavit: Den oprindelige akvavit fra O. P. Anderson har en tydelig smag af kommen, som dog ikke får lov til at stjæle hele billedet. Der er også plads til prikkende noter af anis og fennikel, mens otte måneder på fad har gjort den blød og cremet i munden. Foruden smagen af lakrids er der også karamel og vanilje at spore, hvilket gør den til en fyldig, velbalanceret akvavit, der med fordel kan nydes med røgvarer i form af laks eller ål, til fiskefilet, hønsesalat og sågar medisterpølse med grønlangkål såvel som flæskesteg.
Et sikkert kort på (jule-)frokostbordet med sin gode krydring, der især går godt til de lidt tungere retter.
Rigtig god fornøjelse med alle julefrokosterne!
