Tapas er formentlig Spaniens mest kendte bidrag til det gastronomiske verdenskort. De små induviduelle retter, der hver især bidrager til et god middag, er perfekte at mødes over, fordi man deler med hinanden, hygger og har mulighed for at diskutere de forskellige retter under afslappede forhold. Afslappede forhold var, hvad jeg søgte, da jeg skulle finde et spisested til min medspiser og jeg, og valget faldt på den spanske tapasbar CANblau i Aarhus. Manden bag er Jimmy Holm, der har arbejdet på elBulli, den nu lukkede restaurant, der var verdens bedste restaurant fire år i træk før noma, og El Cellar de Can Roca, som ligger nummer to på selvsamme liste. elBulli havde tre stjerner i Guide Michelin, og det samme har El Cellar de Can Roca i dag. Jimmy Holm har altså erfaring ud i gourmetmad på højeste niveau, og selv om CANblau på ingen måde skal forestille at være michelinmad, så er stedets tapas afgjort i den mere raffinerede ende af tapasafdelingen.
Denne aften havde mødet med min medspiser mit primære fokus, og derfor vil jeg ikke tillade mig at lave en decideret anmeldelse af stedet. En anbefaling fortjener CANblau dog i højeste grad. Det, jeg især værdsætter, er, at stedet benytter råvarer af høj kvalitet, for eksempel duroc-gris til deres spareribs, og skinken er selvfølgelig fra sortfodsgris. Jeg havde fra flere hørt, at CANblau var dyrt. Vi fik dagens menu med otte serveringer plus snacks til 298 kroner per person, så den påstand må jeg skyde til jorden; det er meget rimelige priser. At drikke til fik vi Rey Fernandos glimrende finosherry (48 kroner per glas). Den bød på citrusnoter, nødder og tørret frugt.
Herunder kan du se følger en billedkavalkade med de retter, vi fik at spise.
Glimrende saltmandler.
Ditto velsmagende oliven.
Store, spændstige rejer med aioli.
Guddommelig rillette af sortfodsgris med intens smag af modnet svinekød med frugtige og syrlige undertoner. Aftenens favorit blandt alle de gode tapas.
Fløjlsblød serranoskinke med stor smagsrigdom og mørhed. Enhver, der kun har smagt de harske skiver fra supermarkedet, skylder sig selv at smage ordentlig serranoskinke.
Salat med cecina, syrlig dressing og revet manchego. Cecina er en spansk type tørret okseinderlår, igen med masser af smag.
Patatas bravas – sprøde kartofler; stykker af kartofler dampes, vendes i majsmel (det hemmelige trick, som jeg har fået fra en pålidelig kilde) og friteres. Med en god mayonnaise spiller det altså bare.
Spareribs af duroc-gris, hvis kød bare faldt fra benet. Ribbenene havde sødme fra marinaden, og den blev brudt af en frisk tomatsalsa. Sådan burde alle spareribs smage.
Lammekød med grønne tomater og en fed dressing med fin syre. Lige som med de øvrige kødserveringer var mørheden helt i top.
Glad for tapas? Læs også feinschmeckeren.dks tapas-tips fra Madrid.
CANblau
Klosterport 2
8000 Aarhus C
