Pingus – fra hobbyprojekt til verdenssucces

Vin 25. november, 2016 0 Kommentarer

Danske Peter Sisseck flyttede i begyndelsen af 90’erne til Ribera del Duero i Spanien for at lave vin for vinhuset Hacienda Monasterio. Efter nogle år følte han trang til at begynde sit eget lille hobbyprojekt ved siden af. At resultatet deraf, vinen Pingus, skulle blive en af verdens bedst bedømte og mest eftertragtede, havde han slet ikke fantasi til at forestille sig.

Det er en kølig men solbeskinnet novemberdag i vinområdet Ribera del Duero i den nordspanske region Castilla y Leon. Bussen har fulgt telefonens gps og holder nu ved et kryds i de smalle gader i landsbyen Quintanilla de Onésimo.

– Hvor finder jeg Dominio de Pingus, spørger chaufføren ud af vinduet til de tre ældre spanske mænd, der står midt på vejen og drøfter verdenssituationen.

Straks springer de til, forklarer vist en smule om vinhuset, og hvad de ellers måtte vide om stedets vin og peger så mod højre. Chaufføren har svært ved at krænge bussen ind ad den relativt smalle gade, så jeg går selv de sidste 50 meter op til en diskret indgang, hvor der ganske vist er en dørklokke men ikke noget navneskilt. En kvinde byder mig velkommen og beder mig om at følge med ovenpå. – Peter er her lige om lidt, siger hun.

Læs også: Hjemme – private dining deluxe

pingus
Her lagres Pingus og Flor de Pingus for et ganske anseeligt beløb.

Mens mange af de andre vinhuse i Ribera del Duero ligger på prægtige, arkitekttegnede vingårde, har danskeren Peter Sisseck fundet sin rette plads i denne bygning, der minder mere om en større privatbolig end en vingård. Telefonen ringer, og kontormedarbejderen – den ene af to – siger, at Peter Sisseck er gået direkte ned i vinkælderen. Her står han og snakker med en af medarbejderne, der er i gang med at tømme gæringstankene for den nye årgang, der netop er blevet færdig med at gære, og nu skal de flyttes over på træfade.

Verdensklassevin
Det er i denne – for en vinproducent – lille kælder, at Peter Sissecks vine lagrer. Der behøver sådan set ikke at være mere plads, for produktionen er naturligt begrænset til 6.000 flasker af topvinen, Pingus, samt hans anden vin, Flor de Pingus, som i 2016-årgangen når op på 70.000 flasker. Flor de Pingus er ikke – som mange ellers har misforstået – en andenvin til Pingus men en anden vin fra helt andre marker i Ribera del Duero. Mens Pingus siden 2004 har ligget mellem 98 og 100 point, har Flor de Pingus ligget lige i halen på den mellem 95 og 98 point. Det har fået Robert Parkers anmelder i Spanien, Jay Miller, til at konkludere, at hvis man kigger på sammenhængen mellem pris og kvalitet, er den formentlig Spaniens bedste vin. Flor det Pingus, som er en fantastisk elegant vin og et must for vininteresserede, ligger for den nyeste årgang, 2013, til 695 kroner.

Læs også: En hyldest til Søllerød Kro

pingus
Peter Sisseck var efter mit besøg i Spanien på visit i København for at afholde en smagning.

Tilbage til Pingus. Første årgang, der blev produceret, er 1995. Peter Sisseck fik job som chefvinmager hos producenten Hacienda Monasterio i 1990, men efter fire-fem år trængte han til nye udfordringer.

– Jeg syntes, at tingene gik lidt langsomt på Hacienda Monasterio. Der var mange beslutningstagere, og jeg havde lyst til at starte et hobbyprojekt ved siden år, hvor det kun var mig, der bestemte, siger han.

Peter Sisseck var på udkig efter en mark med gamle stokke, og det skulle være tempranillo, som er den primært anvendte druesort i Ribera del Duero. Det lykkedes ham at finde en mark på 4,2 hektarer nær byen Peñafiel. Den var anlagt helt tilbage i 1929, og stokkene havde derfor en høj gennemsnitsalder. Om end han havde en god mavefornemmelse i forhold til marken, havde han ingen ide om, hvad der ventede.

– Jeg kan tydeligt huske den følelse, jeg fik, da jeg smagte vinen for første gang. Den var lige blevet hældt på fad, og jeg kan huske, at den løb lidt over sine bredder, så i nærmest ren refleks lagde jeg munden til og smagte dér for første gang den helt unge vin. Jeg tænkte ”what the f …”. Jeg kørte nogle dage efter til min onkel Peter Vinding-Diers (som dyrkede vin i Bordeaux, red), og han råbte med det samme ”det er første cru, det er første cru (som reference til den fineste udmærkelse for en vin i Bordeaux, red)”.

I 1996 gav Robert Parker, verdens mest indflydelsesrige vinanmelder, fadprøven – altså den endnu ikke færdige og flaskede vin – 96-100 point, hvilket er det højeste interval på hans berømte skala (fadprøver får kun intervalkarakterer, men de færdige vine får en endelig karakter). Det fik interessen til at eksplodere, og med blot 6.000 flasker at sælge, fulgte priserne med efterspørgslen, og således ligger en flaske Pingus på cirka 7.-12.000 kroner afhængig af årgangen.

pingus 1995
Den legendariske 95’er – en fuldkommen harmonisk vin.

Terroir i højsædet
At diskutere, om en vin i det prisleje er pengene værd, bliver selvsagt et akademisk spørgsmål, men Peter Sisseck er overbevist om én ting, der er med til at få Pingus til at skille sig ud fra en lang række andre vine fra Ribera del Duero: terroir.

– Alle er enige om, at markerne til Pingus har et særligt terroir. Terroir er stadig ikke noget, man taler så meget om i Ribere del Duero, fordi det stadig er et nyt og ikke særlig udforsket område (Ribera del Duero blev officielt kategoriseret som vinområde i 1982, red.). Det betyder også, at der ikke er særlig mange gamle vinstokke i området. Pingus-marken har gamle stokke, og jeg er overbevist om, at gamle stokke er nødvendigt for at kunne tale om terroir, for det tager mange år for planterne at opbygge et tilstrækkeligt dybt rodnet til for alvor at tage for sig af jordbundens terroir, siger han.

Hvad angår Pingus’ kvalitet, stor det soleklart, hvor eminent et råmateriale Peter Sisseck har at arbejde med. Vi smager en fadprøve af Pingus 2016, der kun lige er blevet færdig med at gære, og som først vil blive sendt på markedet om cirka to år. Der er altså tale om meget ”banal” vin, men intet er banalt på Dominio de Pingus. Vinen smager allerede langt bedre end mange vine, der er færdiglagret og tappet på flaske, og det understreger blot, at Pingus er noget helt særligt.

pingus
Fadprøver af Pingus, Flor de Pingus og PSI.

Peter Sissecks passion for terroir og gamle stokke har skabt den langt mere prisvenlige vin PSI. Den er opstået på baggrund af et ønske fra danskeren om at bevare de gamle vinstokke, som stadig findes i Ribera del Duero.

– De gamle vinstokke er troede, fordi de giver et langt mindre udbytte i forhold til unge vinstokke; men i mine øjne er udtrykket i de gamle stokke langt mere interessant. Samtidig er gamle vinstokke en god indikator for, hvilke marker der er særligt velegnede til vindyrkning, fordi de netop er overlevet. Der er alt for stort fokus på udbytte og dyrkningspris, og det vil jeg gerne modarbejde. Ribera del Duero skal ikke blive det nye Australien, siger Peter Sisseck.

Det, Peter Sisseck gjorde, da han påbegyndte PSI-projektet i 2007, var at opsøge vinavlere, der stadig havde marker med gamle stokke. Ved at betale avlerne en bedre kilopris for druerne overbeviste han dem om ikke at rive dem op. Med årene er kendskabet til de enkelte plots blevet større og udvælgelsen mere kritisk, og i dag udvælger Peter Sisseck druer fra 600 ud af de 2.000 plots, der har været til rådighed. PSI koster 225 kroner per flaske og er således at væsentlig mere prisvenlig vej til at stifte bekendtskab med Peter Sissecks vinstil. PSI består primært af tempranillo men indeholder også en smule grenache. Vinene har stor koncentration, saft og kraft med markante tanniner, uden at munden bliver tørret ud. Vinene har på trods af deres store power også elegance, finesse og en flot frugt.

21 år i udvikling
Der er nu gået 21 år, siden Peter Sissecks eventyr i Ribera del Duero begyndte. I forhold til selve produktionen er der sket en del.

– I de første år lagrede jeg Pingus på helt nye fade, men det er jeg gået væk fra. Vinen skal ikke smage af vanilje og træ, den skal smage af terroir. Derfor er jeg gået over til at bruge fade, der har været brugt til lagring af én årgang Flor de Pingus, og det fungerer rigtig godt, synes jeg. 12 måneder på fad har vist sig at være perfekt. Det fjerner vinens råhed og ilter den tilstrækkeligt, uden at man får vaniljesmagen fra fadet med.

En anden faktor, som Peter Sisseck selv peger på som væsentlig gennem årene, er stabilitet.

– I forhold til for 21 år siden er jeg blevet meget mere erfaren; men derudover har jeg altid fokuseret meget på vindyrkningens historie, og jeg har altid interesseret mig for de store, klassiske vine. Jeg har aldrig fulgt trends, og samtidig er jeg blevet en bedre landmand. Sammenlignet med i begyndelsen føler jeg mig ikke længere som en novice blandt de største vinmagere, og det er stort for mig at blive spurgt til råds af nogle af de bedste vinhuse i verden, siger Peter Sisseck.

 

Kort om Dominio de Pingus
Peter Sisseck kommer ud af en familie med lang tradition for vindyrkning. Selv er han uddannet agronom på Landbrugsskolen i København, hvor der er mere forskning i biokemi ind på eksempelvis ønolog uddannelsen i Bordeaux. Denne videnskabelige tilgang har også gjort, at Dominio de Pingus i dag har et laboratorium, hvor der bliver foretaget prøver af egne vine, men også andre vinproducenter er begyndt at bestille analyser af deres vine i Dominio de Pingus’ laboratorium.
Dominio de Pingus arbejder efter de biodynamiske principper, fordi Peter Sisseck mener, at konventionelt landbrug ødelægger jorden.

– Man har glemt følelsen med jorden, siger han.