Strangas Cakeaway – dessertkager og macarons på højeste niveau

Anbefalinger 14. december, 2012 0 Kommentarer
Aboulevard er ikke den smukkeste del af København, men Strangas Cakeaway er værd at gå efter.
Aboulevard er ikke den smukkeste del af København, men Strangas Cakeaway er værd at gå efter.

Bilerne suser forbi på de tresporede veje ind og ud af København og bidrager rundhåndet til lydbilledet. Det samme gør de mange cyklister, og få gør stop. Til gengæld er der få fodgængere, og egentlig er der heller ikke så meget at komme efter. Vi befinder os på Aboulevard i København, den meget trafikerede ind- og udfaldsvej. Det er ikke et sted, der umiddelbart er præget af shopping og travlhed til fods. Dog er der ét sted, som i højeste grad er værd at stoppe ved, uanset hvordan du kommer rundt. På et lille gadehjørne godt 200 meter fra Søpavillionen ligger Strangas Cakeaway. Her laver dessertkok, patisseur og charmetrold Nikolaos Strangas nogle af landets bedste dessertkager, altså ikke kaffe-og-kage-kager, men kager, der i smag, konsistens og udseende er yderst velegnede til elegante desserter. I disse tider, hvor Grækenland og grækerne har det særdeles svært, er Nikolaos Strangas skoleeksemplet på, at grækere sagtens kan være produktive, innovative og talentfulde.

Der er pyntet fint op til jul i vinduet.

Med en fortid som dessertkok på michelinrestauranten Era Ora på Christianshavn må hans evner siges at være konfirmerede, og Strangas er også manden, der leverer de søde sager, når virksomheder har brug for noget ektra godt til receptioner, pressearrangementer og lignende. Det er specielt hans vidunderlige macarons, han er blevet kendt for. Mens mange macarons bare smager af sukker er Nikos fyldt med smag af de råvarer, han bruger.

Senest er han blevet TV-kok på Go’morgen Danmark, hvor han kokkererer sine kager og desserter, mens han får Ibi Støvring til at falde i svime.

“Det er specielt hans vidunderlige macarons, han er blevet kendt for. Mens mange macarons bare smager af sukker er Nikos fyldt med smag af de råvarer, han bruger.”

Stjernen i egen høje person. Billedet er taget på Chokoladefestival 2012 i Tap 1.
Stjernen i egen høje person. Billedet er taget på Chokoladefestival 2012 i Tap 1.

Kom med indenfor i hans lille, hyggelige kagebutik. 

De smukke, runde macarons er blevet Nikolaos Strangas bedste varemærke. Han ved virkelig, hvordan de skal laves.

… og han laver dem i et hav af varianter. Lakrids- og karamelvarianterne er et must.

Hans kager er altid små skønheder, lavet af gode råvarer.

Læs også: Billedreportage fra Chokoladefestival 2012

Udvalget af søde sager er stort. Her er det små marshmallows i flere smagsvarianter.

Konditoriet er et oplagt sted at anskaffe sin nytårsdessert fra, så læg et besøg forbi.

Strangas Cakeaway

Åboulevard 7
1635 København V

www.strangas.dk