Pinot noir. Kongen af røde druer i Bourgogne, og for mange én af de mest fornemme druesorter overhovedet. Jeg kender en del, som ikke har meget tilovers for anden rødvin på pinot noir end den fra Bourgogne, og det er synd. For eksempel findes der en masse lækker oversøisk vin, som er lavet på denne drue. Nej, det smager ikke som Bourgogne, men hvorfor skal det egentlig også det? Man forventer vel heller ikke, at en østrigsk riesling smager som en riesling fra Alsace, og det ene område er vel ikke mere rigtigt end det andet?
Med det på plads inviterede jeg tre kompetente herrer på besøg for at smage på tre oversøiske pinot noir-vine. Smagspanelet bestod – ud over undertegnede – af følgende personer:
– Christian Connie – uddannet sommelier ved vinakademiet og ansat hos L’Esprit du Vin.
– Valdemar Wulff-Jørgensen – tjener på Pastis Fishmarket i København.
– Jonas Gehl – Souschef hos Emmerys i Charlottenlund, selvstændig madservice ved selskaber og inkarneret vinentusiast.
De tre vine kommer fra Philipson Wine, som havde været flinke at sende dem til test – tak for det. De blev smagt blindt – de tre herrer vidste, at det drejede sig om oversøisk pinot noir, men ellers var der ingen hjælp. Jeg kendte naturligvis flaskerne, men fik skænket vinene med ryggen til, således at jeg ikke kendte serveringsrækkefølgen.
Den første vin var Casas del Bosque 2009 Reserva Pinot Noir fra Chile, som står til 69,95 kroner pr. stk. hos Philipson Wine ved køb af 12 flasker. Denne skuffede dog, så den vil jeg ikke bruge mere tid på.
Mere interessante var de to følgende, som kom fra den new zealandske producent Craggy Range.
Det smukke new zealandske landskab omkring Martinborough. Pinot noir er en svær drue at dyrke, fordi den ikke tåler for megen varme. Det gør New Zealand velegnet til pinot noir-dyrkning, fordi landet er smalt med en stor kyststrækning, der sørger for køligere klima.
Craggy Range, som er deres toplinie med enkeltmarksvine. Vi smagte Craggy Range Pinot Noir Te Muna Road Martinborough 2009 til 199,95 kroner pr. stk. ved køb af 12 flasker hos Philipson.
Vi oplevede følgende i vinen:
Farve: Mørkerød, som tydeligt indikerer, at det er en oversøisk pinot noir.
Duft: Varm og marmeladepræget (jammy), syntetisk sæbeduft.
Smag: Hindbær og kirsebær.
Craggy Range manglede helt klart syre, og den var for flad og forsvandt hurtigt i munden. Et udmærket glas vin, men ikke mere. Den blev vurderet helt ned til 50 kroner, og overordnet er den ikke prisen værd.
Wild Rock, som er lavet på regionale druer. På papiret er den et niveau under Craggy Range. Vi smagte lillebroderen til Craggy Range, som er Wild Rock Pinot Noir Strugglers Flat Martinborough 2009 til 79,95 pr. stk. ved køb af tolv flasker.
Overraskende viste det sig at være Wild Rock, der løb med sejren. Mens Craggy Range manglede mundfylde og syre, havde Wild Rock en god syrlighed, og det er en vin i god balance og flere elementer. Nogle af indtrykkene var følgende:
Farve: Mørk af en pinot noir.
Duft: Rabarber, vanille, urter, blomster, læder, eukalyptus og røde bær.
Smag: Salvie, rabarber, røde bær.
Wild Rock blev testens vinder med alle fire stemmer i smagepanelet. En dejlig vin og et godt køb.
Det er en vin som har en god balance, og den læsker dejligt i munden. Af de tre medsmagere blev vinen vurderet til at være ældre end 2009, hvilket i dette tilfælde er et godt tegn, og prisen blev vurderet til at være 160, 170 og 200 hos d’herrer. Dermed kan jeg kun anbefale denne vin, som er et rigtigt godt køb til prisen, og den giver et godt indtryk af, hvad god pinot noir er uden for Bourgogne.
