Den portugisiske vinregion Vinho Verde er kendt for sine simple, let perlende, halvtørre vine, som gennem årtier har defineret området; men en bred skare af producenter ønsker at vise, at området også formår at lave vine af en høj kvalitet. At det i høj grad lader sig gøre, fik Rasmus Palsgård bekræftet på sin nylige tur til det frodige nordlige hjørne af Portugal.
Sponsoreret artikel i samarbejde med Vinho Verde
Det er ikke på en varm dag sidst i juni, at man for alvor får fornemmelsen af, at Vinho Verde skulle være Portugals mest kølige, regnfulde vinregion. Termometret viser 32 grader i skyggen, og regn er ikke på tapetet inden for den nærmeste fremtid. Ikke desto mindre er vinregionen, som ligger i den nordlige del af Portugal rundt om byen Porto, netop kendt for sit forholdsvis regnfulde klima. Bevares, alt er relativt, men regionens placering ud til Atlanterhavet betyder, at regionen er præget af kølige vinde og nedbør modsat vinområderne på den anden side af bjergene, som adskiller Portugal og nabolandet Spanien.
Som et resultat deraf er landskabet – inklusiv vinmarkerne – i det hele taget væsentligt mere frodigt, end man umiddelbart kunne forvente i et så sydligt beliggende område som Vinho Verde.
Praktisk opbinding
Blandt andet derfor blev vinstokkene historisk opbundet som pergola. Pergolaopbindingen giver mere ventilation mellem planterne og deres vinklaser. Det er en fordel i et fugtigt område, hvor svampesygdomme hurtigt indfinder sig i marken. De lokale vinbønder var ligeledes glade for denne opbindingsmetode, fordi det gav plads til, at man underneden kunne dyrke andre afgrøder og på den måde få mest muligt ud af sin jord. Ulempen ved pergolasystemet er dog, at druerne ikke bliver eksponeret for sol i samme grad som ved mere moderne opbindingssystemer, og derfor bliver druerne mindre modne. Det er – sammen med områdets frodige natur – årsagen til, at området fik sit navn, Vinho Verde, som betyder ”grøn vin”. Stilen var og er let og simpel, og mange vine blev tappet på flaske, inden gæringen var helt færdig, hvilket resulterede i nogle let perlende vine med sødme, fordi al sukkeret ikke var gæret væk. Denne stil holder mange producenter fast i, om end man i dag benytter sig af mere moderne teknikker, hvor man kan kontrollere mængden af sukker i vinen, såvel som at boblerne tilsættes til vinen. Udtrykket er let og frisk og kan – let forsimplet – betegnes som sportssodavand til voksne. Prisen er lav og appellerer således til et bredt publikum i hele verden.
Nye vinde blæser
Om end der som sådan ikke er noget galt med disse simple, prisvenlige vine, er det en vinstil, som i længden savner noget kompleksitet og en gastronomisk kvalitet. Flere og flere producenter ønsker at vise, at Vinho Verde kan mere end det, som området er kendt for. Flere og flere producenter går væk fra pergolaopbindingsmetoden til gengæld for mere moderne opbindingsmetoder, hvor druerne får en bedre soleksponering og i det hele taget en større modenhed og potentiale for dybde i smagen. Dernæst prioriterer producenterne at bruge mere tid og flere ressourcer i vinkældrene, blandt andet ved omrøring af gærcellerne under lagringen, som i flere tilfælde foregår på egetræsfade, brugte såvel som nye, afhængig af mængden af fadnoter, en given producent gerne vil frembringe i sin vin.
Få et indblik i Vinho Verde som vinområde her.
Holistisk tilgang
Det ser man eksempelvis hos en række producenter, der slet ikke beskæftiger man sig med de simple, halvtørre vine. Her dedikerer man al plads og ressourcer til at skabe et holistisk miljø, hvor ikke blot vinstokkene, men også anden flora og fauna kan trives. Vi oplever store arealer med vild skov, som optager store dele af producenternes samlede jord. Den resterende del, som er dedikeret til vindyrkning, er præget af mange andre former for vegetation, som får lov til at vokse mellem rækkerne af stokke. Desuden har man plantet blandt andet fennikel, som tiltrækker bestemte insekter, som spiser uønskede insekter og andre uønskede organismer i en vinmark. I kældrene kan man opleve alt fra rustfrie ståltanke til betonæg og fade, som hver især bidrager med karakter til vinene. Hos Ameal er sorten loureiro den kongen, og den kommer – for undertegnede – til udtryk på en imponerende mineralsk vis med stor dybde og kompleksitet, som flot illustrerer, at Vinho Verde kan lave vin af høj kvalitet.
Terroir i fokus
Apropos holistisk vindyrkning er det også noget, man ser i underregionen Monçao & Melgaço, hvor det er sorten alvarinho, der dominerer. Det er den druesort, som over en bred kam præsterer bedst i Vinho Verde, hvis man er interesseret i min ydmyge mening.
Man forsøger sig med økologi og sågar biodynamisk dyrkning, og man er ekstremt optaget af at vise Monçao & Melgaços terroir (kombinationen af klima, jordbund, dyrkning mv., som gør området unikt), hvorfor flere af deres vine repræsenterer druer fra forskellige højdemeter og jordbundtyper for at vise diversiteten inden for blot nogle hundrede meters afstand af hinanden.
Spændende brydningstid
For flere producenter er et fokus i retning af de mere ”seriøse” vine (det lyder kedeligt, men det er det bestemt ikke) er ikke nødvendigvis et farvel til den traditionelle stil i Vinho Verde. Sidstnævnte har sin plads på vinscenen og er desuden – eller måske først og fremmest – det store økonomiske trækplaster for producenterne; men flere vil mere end det, og det er tydeligt på turen rundt i Vinho Verde, at det er her, passionen ligger hos den nuværende og kommende generation af vinmagere i området. Er du nysgerrig efter konkrete anbefalinger fra Vinho Verde, anbefaler jeg, at du læser med næste gang, hvor jeg vil fremhæve nogle af mine yndlingsvine fra rejsen til det nordlige Portugal.
#EnjoyItsFromEurope #GreatEuropeanWines #VinhoVerdeWineLover #VinhoVerde #chiarettodibardolino
#luganalover #gardawines #vinocustoza