Normalt finder man vinplanter stående på rad og række rundt omkring i verden, men sådan arbejder georgiske Giorgi Natenadze ikke. Han har opdaget og kortlagt vilde vinstokke i vinregionen Meshketi i det sydlige Georgien på grænsen til Tyrkiet. Herfra samler han druer til maksimalt nogle få tusinde flasker om året til sit projekt, Natenadze Wines.
Foto af Felix Chamorro
Det er efterhånden næsten svært at forestille sig, at vinstokken før menneskets indblanding var en vild, utæmmet plante, som groede på lige vilkår med naturens andre planter, men sådan var det ikke desto mindre, før mennesket kultiverede den og gjorde den til en del af landbruget. Det ældste bevis på vindyrkning er fundet i Georgien syd for hovedstaden, Tbilisi, og man har kunnet bevise, at fundet er cirka 8.000 år gammelt – eller sagt på en anden måde: Vindyrkning fandt allerede sted minimum 6.000 år før Kristi fødsel. Georgien regnes derfor også for at være vinens vugge, og i takt med de seneste årtiers begejstring for naturvin er georgisk vin igen blevet moderne. Her anvender vinbønderne fortsat gamle lerkrukker – amforaer – til at lagre deres vin i, inden den – helt uden tilsætningsstoffer – bliver hældt på flaske.
Meshketis omgivelser fejler ikke noget.
Det gælder også for Giorgi Natenadze, der tilmed har taget den skridtet videre. I stedet for at dyrke vinstokke, har han opstøvet og kortlagt vilde vinstokke i regionen Meshketi i det sydlige Georgien. For 500 år siden var Meshketi den førende vinregion i landet, men med invasionen fra Osmannerriget, der besatte landet i fire århundreder, blev samtlige vinmarker ødelagt, og vinkulturen i området gik tabt. Siden blomstrede vinproduktionen i andre dele af Georgien, men Meshketi blev aldrig det samme igen. Det har Giorgi Natenadze dog tænkt sig at ændre på, og hans drøm er at genopbygge hele regionen og bringe den tilbage til sin storhed.
Læs også: Introduktion til vinene fra Vinho Verde
Som gigantiske kvælerslanger snor de vilde vinstokke sig om træerne.
Begrænset udbytte
Natenadze har afsøgt området for vilde vinstokke, og han har efterhånden fundet tilstrækkeligt mange, til at han kan lave nogle få tusind flasker. Flere af disse vinstokke er mere end 100 år gamle, og de ældste er omkring 400 år gamle, og flere har vokset sig så store og tykke som fuldvoksne træer. Det er dog umuligt for ham at forudse udbyttet på forhånd, for de enkelte stokke giver ikke nødvendigvis druer hvert år. Sagen er den, at vinstokke som udgangspunkt kun sætter frugt, hvis de ikke er tilfredse med de forhold, de befinder sig i. Så sætter de frugt, som de vilde dyr guffer i sig, og når kernerne kommer ud den anden vej, vokser nye vinstokke op af jordet – det er det grundlæggende princip.
”Det betyder, at druesammensætningen i de enkelte årgange er helt forskellig. Det afhænger af, hvad Giorgi finder. Jeg har ikke hørt om andre, der gør noget lignende, slet ikke i Meshketi, som ingen bekymrer sig om i dag. Giorgi drømmer om igen at gøre Meshketi til et af Georgiens bedste vinområder,” fortæller Felix Chamorro, som importerer Natenadzes vine til Danmark.
Læs også: Mine bedste retter i 2019
Her ses Felix Chamorro, der importerer vinene til Danmark.
Det faktum betyder også, at udtrykket bliver forholdsvis forskelligt fra år til år, for der er mange forskellige sorter i spil. Foreløbig er det i samarbejde med et laboratorium lykkedes Natenadze at identificere 24 sorter blandt de stokke, han har fundet. Han sporer de enkelte vinstokke ved hjælp af GPS, så han kan finde dem igen.
I de hidtidige årgange er det ikke lykkedes Natenadze at skrabe druer sammen til mere end 1.600 flasker, men i 2018 er det lykkedes ham at samle tilstrækkeligt med druer til at lave cirka 5.500 flasker hvid- og rødvin.
Her ses Natenadzes “chateau”.
Sælger ikke i Georgien
Hvad, der kan komme som en overraskelse, er, at Giorgi Natenadze ikke sælger sin vin på hjemmemarkedet i Georgien. Den skal ud af landet til de sommelierer og konsumenter, der værdsætter autentisk georgisk vin lavet helt simpelt uden tilsætningsstoffer, forklarer Felix Chamorro.
”Problemet i Georgien er, at nogle folk har fået øjnene op for, at georgisk vin er blevet populært på de gode steder rundt omkring i verden, og de vil selvfølgelig også have en bid af kagen. Så dyrker eller skaffer de nogle druer af dårlig kvalitet, og så følger de den klassiske opskrift, hvor druerne ligger i lerkrukkerne og trækker med skallerne i seks måneder efterfulgt af seks måneder uden skindkontakt, hvorefter de flaskes, og så forsøger de at sælge dem til udenlandske importører til overpris. Vi ser altså de negative konsekvenser af Georgiens opblomstring på den internationale vinscene, og resultatet er, at 95 procent af vinen er elendig, fordi folkene bag ikke ved noget om jorden og stokkene. De forsøger bare at presse priserne op,” siger Felix Chamorro.
Antitesen må siges at være Giorgi Natenadzes vine, og man må tage hatten af for, at han bevæger sig rundt i 1.000 til 1.650 meters højde for at samle vilde druer hist og her. Jeg har smagt på den seneste frigivne årgang, 2018, og det var bestemt en god oplevelse, som du kan læse mere om i boksen herunder.
Der er ikke noget fancy over produktionsforholdene, men sådan har man altid gjort i Georgien, og det virker.
Sådan smager den vilde vin
2018-årgangen i hvid og rød udgave.
Meskhuri Tetri 2018 (hvidvin), 375 kroner
På trods af hele seks måneders kontakt med drueskallerne, som er dem, der giver farven til vinen, er den forbløffende lys og let i farven. Natenadze anvender ikke svovl eller andre former for konserveringsmidler, og mens de resulterer i meget urene udtryk hos mindre dygtige vinmagere, er frugten her ren og delikat. Der er noter af eukalyptus, mentol og krydderurter iblandet en note af varme krydderier. Næsen er forholdsvis tilbageholdende lige nu, men mon ikke den kommer, når vinen har fundet sig til rette i flasken. I munden fremstår den med en afdæmpet syre, som kunne være mere fremtrædende, og en cremet struktur. Der er masser af mineralitet, som bidrager til et elegant, komplekst udtryk. Der er ikke tale om en vin, der smager komplet anderledes end ”normal” vin, men der er masser af personlighed i den.
Meskhuri Red 2018, 375 kroner
Her er der skruet gevaldigt op for intensiteten sammenlignet med hvidvinen. Næsen er udtryksfuld med en meget markant note af hindbær suppleret af kirsebær og rosenblade. I både næse og mund er den afsindigt frisk og spændstig og uden nogen af naturvingenrens dårligdomme såsom oxidation eller duft af kål og lignende. Den er saftig og intens, og der er en tydelig, røget mineralitet, der lader tilbage til den vulkanske jordbund i Meshketi. En sjov, levende rødvin med masser af energi.
Ekstra – Meshkuri Red 2014: Det var lykkedes Felix Chamorro at få fingrene i en rød 2014’er, som var fuldkommen anderledes i udtykket end 2018’eren, og dermed tjente den som et perfekt eksempel på, hvor forskellig druesammensætningen kan være fra år til år. Den var lidt mørkere i farve og struktur, og koncentrationen var imponerende intens. På trods af sine fem-seks år på bagen fremstod den ekstremt frisk, og man må igen tage hatten af for Natenadze, der som skrevet ikke tilsætter sulfitter til sine vine.
Natenadze Wines importeres til Danmark af Fuco Wine.
