Anselme Selosse er en af de mest betydningsfulde vinmagere i Frankrig siden 1980’erne. Med sin på den tid uortodokse tilgang til champagneproduktion har han med Domaine Jacques Selosse revolutioneret regionen og skabt nye mulighed for små, uafhængige producenter. De seneste år har hans søn stået klar i kulissen, og at dømme ud fra en nylig smagning, ser det ud til, at Guillaume Selosse vil formå at føre sin fars arv videre med bravour.
feinschmeckeren.dk var inviteret til smagningen af den danske importør af Domaine Jacques Selosse, Esprit du Vin.
Selv om datoen blot viser 5. november, er forventningsglæden afgjort tilsvarende den, et 6-årigt barn har juleaftensdag. Vi befinder os på Charlottenborg ved Kongens Nytorv i København. Forklaringen på den infantile spænding blandt de 30-40 fremmødte skyldes aftenens æresgæst, Guillaume Selosse. Det er den 32-årige franskmands første officielle besøg i København i egenskab af sin rolle som vinmager og repræsentant for foretagendet Domaine Jacques Selosse, en af Champagnes mest berømte og eftertragtede producenter.
Guillaume Selosse
Fødselshjælperen
For den uindviede kan det måske fremstå en kende overdrevet af snakke om officielle besøg, som var den statsmand eller monark, der havde taget turen til vort lille kongerige. Inden for vinens verden er vi dog på det niveau, og der udvises også stor respekt og andægtighed hos den fremmødte gruppe mennesker. Guillaume har således også stået som tronarving til det lille men meget indflydelsesrige champagneimperium, som hans far, Anselme Selosse, har bygget op, siden han for alvor overtog styringen i 1980’erne fra sin far, Jacques Selosse. Det var sidstnævnte, der besluttede at gå fra at sælge sine druer til et af de store champagnehuse til at producere sine egne champagner, og det var Anselme Selosse, der for alvor tog det skridtet videre med en ny filosofi og tilgang til produktionen. Kort fortalt har det for de store huse i Champagne i århundreder handlet om at skabe en ensartet stil fra år til år, som ikke lod sig diktere af vejrmæssige udsving fra år til år. Anselme Selosse ønskede at gå en anden vej, hvor vinene i langt højere grad fik lov til at gå i den retning, de ville. Til undertegnede har han tidligere forklaret det således:
”Jeg ser mig først og fremmest som fødselshjælper. Det er min opgave at hjælpe vinene til verden, men ligesom børn skal de forme deres egen personlighed.”
Læs også: Anmeldelse af Krug 2008
I fars fodspor
Efter alt at dømme ønsker Guillaume Selosse, der har arbejdet tæt sammen med sin far på Domaine Jacques Selosse siden 2011, at føre stilen videre. Generelt kan man sige om champagnerne fra Selosse, at de er mere præget af kontakt med ilt, end man normalt kender det fra andre champagner. Det skyldes blandt andet lang tids fadlagring inden flaskning, og derudover er Anselme Selosse stærkt inspireret af måden at producere sherry på. Her blandes de på hinanden følgende årgange i et såkaldt solera-system, hvor vinene udsættes for yderligere ilt, og de mange gamle årgange er med til at sikre stor kompleksitet i vinene. Selv om Guillaume Selosse officielt har taget over, har han heller ikke behov for at give udtryk for, at han har visket tavlen ren og påbegyndt en ny retning.
”Jeg har overtaget ansvaret for arbejdet i kælderen, men min far er stadig stærkt involveret i processen. Jeg lærer fortsat rigtig meget af ham,” fortæller den ydmyge franskmand, som er tydeligt bevidst om, at det er en stor opgave at skulle overtage fra sin far. Desuden har Guillaume Selosse siden 2009 arbejdet på et lille sideprojekt under navnet Guillaume S., hvor han blandt andet laver champagne fra en meget lille parcel, som han fik af sin bedstemor, da han fyldte 18 år.
Læs også: Anmeldelse af Esmée – diskret luksus og velsmag ad libitum
De to herrer bag Domaine Jacques Selosse, far og søn, Anselme og Guillaume Selosse.
Ekstremt sjældne vine
Det er en dyr fornøjelse at være fan af vinene fra Selosse. Producentens billigste vin har på grund af de seneste års heftige stigning i efterspørgsel nået en pris på cirka 2.000 kroner, og derfra går det støt opad. En stor del af forklaringen skal også findes i, at mængderne er meget små. Smagningens højdepunkt for mange var utvivlsomt muligheden for at smage den såkaldte Collection Lieux-Dits, en samlet kasse med seks champagner fra seks forskellige små parceller tilhørende Selosse-familien. To ud af seks af disse vine sælges kun i denne kollektion, og der laves blot 600 kasser hvert år, som skal fordeles mellem hele verden. Derfor er den aktuelle pris for en kasse Collection Lieux-Dits også den nette sum af cirka 30.000 kroner. Tre af vinene er på ren chardonnay, mens to er rene pinot noir-champagner – en enkelt, Le Bout Clos, er et blend af de to druer.
Man kan så spørge sig selv, hvorfor så sjældne og svært kostbare champagner er relevante for menigmand. Her må svaret være, at selv om meget får muligheden for at nyde disse champagner, har Domaine Jacques Selosse været katalysatoren for den stærkt voksende bevægelse af små avlere, som har besluttet at lave vin af deres druer i stedet for at sælge dem til de store huse. Det har skabt et meget mere mangfoldigt udvalg på tværs af regionen, man som entusiast kun kan glæde sig over. Herunder følger højdepunkter fra den storslåede smagning.
Largillier Blanc de Noirs Extra-Brut, Guillaume S., Ville-sur-Arce, 3.495 kr.
Her har vi fat i en af de fornævnte champagner, som frigives under navnet Guillaume S. for at signalere, at der er tale om et solo-projekt fra Guillaume Selosses hånd; og hvilket projekt. Pinot noir-druerne får han fra sin vin Jérôme Coessens, og resultatet er mageløst. Markerne ligger meget tæt på Chablis og har således også samme ekstremt kalkrige jordbund. Vinens base er årgang 2015, og den har ligget tre år med gærresterne i flasken inden degorgering (processen, hvor gærresterne fjernes fra flasken, og den endelige prop sættes i). Det er en særdeles helstøbt champagne, som til perfektion illustrerer faderens filosofi om, at enhver stor champagne først og fremmest må være baseret stor vin. Der er delikate noter af røde æbler og røde bær, men det er især strukturen og mundfølelsen, der gør champagnen unik. Der er lige dele friskhed og cremet rigdom, og eftersmagen varer ved i flere minutter. Den trækker mundvand, så det driver, og i virkeligheden kan det hele koges ned til, at der er tale om ren livsglæde i flydende form.
Le Bout du Clos Extra-Brut, Grand Cru Ambonnay, 3.195 kr.
Her har vi fat i en af vinene fra Collection Lieux-Dits. Selosse overtog parcellen i 2002. Pinot noir udgør 80 procent af blendet, mens 20 procent chardonnay udgør den resterende del. Der er reservevin helt tilbage fra 2002 år i vinen, hvis base er 2014-årgangen. Det er nok det tætteste, en champagne kommer på fyldig rødvin (hvis vi ikke inkluderer de meget mørke roséer) forstået på den måde, at strukturen og fylden er ekstremt rig. Der er noter af røde bær, flintesten og røg. Koncentrationen er svimlende intens, og man kan virkelig sidde længe og nyde denne champagnes store rigdom og kompleksitet; en overvældende champagneoplevelse, hvis sidestykke – stil- såvel som kvalitetsmæssigt – er svært at finde.
Les Carelles, Blanc de Blancs Extra-Brut, Grand Cru Le Mesnil, 3.195 kr.
Vi skal naturligvis omkring en af de chardonnay-baserede champagner fra kollektions-kassen, og blandt de tre smukke champagner var det Les Carelles, som tog stikket hjem. I modsætning til Le Bout du Clos, som blandt andet får sin rigdom fra den lerholdige jord, er Les Carelles langt mere slank og elegant i sin fremtoning, hvilket blandt andet skyldes, at stokkene gror i en meget kalkrig jordbund. Der er noter af syltet citron, flintesten, røg og hvide blomster. Aromaerne skyder op fra glasset, og der er minutters fornøjelse i blot at dufte til vinen. Glæden stopper dog ikke dér, for i munden slippes magien ud på ny med lige dele cremethed og levende syrlighed. Basen er 2014, og reservevinen har komponenter tilbage fra 2003; et sandt mesterværk, som kun vil vinde yderligere ved 5-10 års lagring.
