Moët Hennessy er mest kendt for sine luksuriøse champagnebrands, men nu har koncernen kastet sig ud i et nyt, storstilet projekt under sydligere himmelstrøg. For tre år siden erhvervede man sig det hensygnende Chateau Galoupet i Provence, som man satte sig for at omdanne til et ambitiøst bæredygtighedsprojekt, der skal være med til at vise vejen for fremtidens vinproduktion. Rasmus Palsgård har besøgt vingården for at se nærmere på, hvad det rent faktisk indebærer.
feinschmeckeren.dk var inviteret af Moët Hennessy til Chateau Galoupet.
Foto: PR
Det er blevet forår i Provence, og på de krogede, gamle vinstokke med udsigt til den franske sydkyst er knopperne begyndt at skyde. Og det er ikke kun vinstokkene, der er begyndt at vokse i takt med de stigende forårstemperaturer. Det samme gælder de omkringstående blomster, græs, urter og andre gevækster, som får lov til at vokse sig store mellem rækkerne af vinstokke; et forholdsvis usædvanligt syn i en vinmark, der ikke flugter med den monokultur, som i årtier har hersket i de seneste mange årtier, hvor vinproduktionen er blevet mere og mere industrialiseret og distanceret fra naturen. Det er dog helt med vilje, forsikrer daglig leder af Chateau Galoupet, Mathieu Meyer, os om.
”Da vi overtog Chateau Galoupet for tre år siden, var der intet liv omkring vinstokkene i markerne. Vi har plantet et hav af forskellige planter som en del af en plan om at skabe større biodiversitet i marken. Samtidig tjener planterne en vigtig funktion i forhold til at skabe et langt større rodnet i jorden, som skal gøre den mindre kompakt. De meget små mængder nedbør i Provence er en stor udfordring, og når din jord er helt kompakt og stenhård, når vandet aldrig ned til vinstokkenes rødder, når der endelig falder regn,” fortæller han.
At så forskellige planter mellem sine vinstokke hjælper selvsagt ikke på verdens klimaudfordringer alene, men den er et af mange initiativer, som koncernen Moët Hennessy, der blandt andet ejer Moët & Chandon, Dom Pérignon og Veuve Clicquot, har taget i retning af bæredygtig vinproduktion, siden man overtog Chateau Galoupet for tre år siden. Den konventionelt dyrkede vingård var på daværende tidspunkt ganske bedaget, og på trods af sin status som cru classé-producent var kvaliteten af vinene ikke noget at skrive hjem om. Det gjorde vingården til et oplagt sted at starte på en frisk med et på papiret storstilet projekt, der skal fremme bæredygtig vinproduktion og være med til at sætte en ny standard for fremtiden.
Tæt samarbejde med eksperter
Den slags kunne lyde som en smart marketingidé, der skal få noget til at lyde af mere, end det er, men der synes at være endog meget om snakken. Det åbenbarer sig, i takt med at vi bevæger os længere om i det kuperede, rå terræn. Chateau Galoupet er nemlig ikke kun i besiddelse af 69 hektarer vinmark: Yderligere 77 hektarer af ejendommen er beskyttet skovområde, og det er netop samspillet mellem de to – den dyrkede jord og den vilde natur – der skal løftes på Chateau Galoupet, som lige nu er i gang med at konvertere til certificeret økologisk dyrkning; en proces, der tager tre år.
”Ud fra en traditionel tankegang giver det måske ikke den store mening at investere en masse penge i at bevare og styrke den vilde natur, som jo ikke direkte giver os nogen indtægt den anden vej; men vi tror på, at det er vigtigt, at det er noget, vi bør gøre, og at det rent faktisk også vil styrke vinens kvalitet, at vi arbejder for større biodiversitet,” siger Jessica Julmy, direktør for Chateau Galoupet.
Med rovfugle flyvende over os og insekter summende omkring os gør vi stop ved et plateau, hvorfra vi kan se nogle af de 200 bistader, som Chateau Galoupet har sat op i samarbejde med non-profit-organisationen OFA (Observatoire Francais d’Apidologie), der består af eksperter med særligt stor viden om biers gøren og laden og – ikke mindst – deres vigtighed for naturen. I alt cirka 50 millioner bier flyver således rundt i skovområdet og i vinmarkerne, hvor de bestøver de mange blomster. Og selv om vinplantens blomster ikke er afhængige af bestøvning, tror Jessica Julmy og OFA’s eksperter på, at bierne også kan have en positiv indvirkning på vinplanternes sundhed og vinens kvalitet. En del af planen er blandt andet at se på, hvordan man kan udnytte propolis – et stof bestående af voks, harpiks, flavonoider og pollen, som bierne indsamler fra træer og planter og bruger til at tætne deres bikuber og beskytte dem mod bakterier og svampeinfektioner.
”Propolis er kendt for sit hav af positive egenskaber i mange forskellige sammenhænge, og vi tror på, at vi kan lære at bruge det på en måde, som vil styrke vinplanterne og eksempelvis også være et alternativ til de gængse sprøjtemidler,” forklarer Jessica Julmy.
Et andet af Chateau Galoupets initiativer er, at man har dedikeret 3,5 hektarer af sine vinmarker til et samarbejde med nationale og lokale jordbundseksperter, som anvender det udvalgte areal til at forske i fremtidens vindyrkning. Blandt andet eksperimenter de med mere varme- og tørkeresistente druesorter, som kan føre til, at man ikke i samme grad bliver afhængig af kunstvanding i området. Ønsket og planen er at dele de opdagelser, man gør sig, med den øvrige del af branchen for på den måde at være med til at løfte hele vinindustrien i en mere bæredygtig retning.
Ny letvægtsflaske
Tilbage på vingården skal vi også smage på varerne, for hvis de viser sig at være udrikkelige, kan det hele som bekendt være lige meget. Først skal vi smage på producentens flagskibsvin, Chateau Galoupet Cru Classé Rosé 2021. Det skal siges, at undertegnede ikke er den store rosékonsument, men her er der tale om rosé af en kaliber, som man sjældent finder. På trods af sine 14 procent alkohol (frembragt af de høje temperaturer i området) fremstår vinen frisk og spændstig med en klar syre og en rank mineralitet. Der er masser af fersken at spore i både duft og smag, og der suppleres subtilt med krydrede undertoner og et nænsomt og vellykket præg af fad fra gæringen og lagringen på kvalitetsfade, som man er begyndt at lagre vinen på efter overtagelsen af ejendommen. Med en vejledende pris på 55 euro (cirka 410 kroner) er der bestemt også tale om en rosé i den absolut høje prisklasse, så der skal selvsagt også være en større kompleksitet og nydelse til stede end i en normal supermarkedsrosé, og det er der så afgjort også.
Det er også interessant at hæfte sig ved to detaljer ved den anvende flaske. For det første er den ikke lavet af klart glas, som man ellers kender det fra rosé fra Provence. Det skyldes, at klart, transparent glas laves at nyt glas, mens de mørke flasker i højere grad er lavet af genanvendt glas – i dette tilfælde 70 procent. Ydermere er flasken med sine 499 gram i den lette afdeling for vinflasker, som typisk svinger mellem 600 og 900 gram ifølge producenten.
”Når man analyserer, hvad der virkelig belaster miljøet ved vinproduktion, er især transporten af vinen en af de helt store syndere. Du kan være nok så økologisk og gøre alt rigtigt i marken, men hvis du ikke tænker over transporten af dit produkt, når du slet ikke i mål. Ved at bruge de lettere flasker er vi med til at reducere den belastning, der er forbundet med transporten,” forklarer Jessica Julmy.
I en endnu lettere vægtklasse finder man det store sats fra Chateau Galoupets side i form af Galoupet Nomade, som kommer i en flad plastikflaske på 63 gram lavet af opsamlet plastik, der ellers ville være endt i verdenshavene. Takket være den nye form kan der være seks flasker i en kasse på størrelse med en skotøjsæske, og vægtmæssigt sparer man altså adskillige kilo per afsending. I skrivende stund er vinen, som i øvrigt ligeledes er en frisk, sprød provence-rosé, lavet af druer fra egne marker, men planen er, at den skal laves af druer købt fra andre avlere i området med henblik på at motivere dem til at konvertere til en mere bæredygtig vinproduktion.
”Vi ved ikke, om verden er klar til kvalitetsvin i plastikflasker, men vi føler os forpligtede til at gøre forsøget,” slutter Jessica Julmy.
Chateau Galoupet bliver lanceret i Danmark i løbet af foråret og sælges hos udvalgte forhandlere landet over.