Restaurant Radio, der ligger ved Forum på grænsen til Frederiksberg, har i efterhånden mange år været et solidt kort for dem, der har sat pris på nordisk funderet mad med udgangspunkt i de enkelte sæsoners bedste råvarer. Sådan er det stadig, og med Patrick Godborg ved roret som køkkenchef har restauranten efterhånden nået et niveau, som er en michelinstjerne værdigt – blot til den halve pris.
feinschmeckeren.dk var inviteret af Restaurant Radio.
Det er ikke blevet til så mange anmeldelser og restaurantomtaler her på siden i den seneste tid. Én ting er dog sikker, og det er, at jeg ingenlunde har mistet appetitten på god mad og det at opleve dygtige kokke fremføre den. Således var jeg også nysgerrig forud for mit besøg for nylig på Restaurant Radio, som ligger ved Forum på grænsen til Frederiksberg. Jeg skrev første gang om restauranten tilbage i 2011, da den som en af de første restauranter i byen introducerede et prisvenligt bud på nynordisk gastronomi, som ellers tidligere havde været forbeholdt folk, som havde midlerne til at besøge gourmetrestauranterne. Manden bag var Claus Meyer, hvis ide var at lade Restaurant Radio være stedet, hvor man kunne komme og spise ekstremt sæsonbetonet gastronomi med udgangspunkt i den nynordiske tankegang. Dette udgangspunkt fastholdes af de nuværende ejere, LOCA Restauranter, som foruden Restaurant Radio tæller Almanak i Operaen og Studio, der om kort tid relanceres i nye lokaler i Carlsberg Byen.
Ny køkkenchef
Køkkenchefen hedder nu Patrick Godborg, der har en fortid som køkkenchef på blandt andet gourmetrestauranterne Restaurant Babette i Vordingborg og Kokkeriet bag sig. Med andre ord ved han godt, hvordan en gourmetmenu skal skæres, og det har man som gæst på Restaurant Radio mulighed for at opleve. Det fine ved stedet er, at man kan nøjes med tre retter til 395 kroner (kun tirsdag til torsdag), når det ikke skal være en helaftensforestilling. Man kan bevæge sig videre op i størrelse med fem retter (485 kr.), eller man kan gå hele vejen med syv retter til 695 kroner. Vi valgte sidstnævnte med champagne, den opdragerede vinmenu, kaffe og sødt til 1.995 kroner. Således rammer man også et prisniveau, hvor køkkenet gerne skulle levere en vis vare, så lad os komme i gang med at kigge på, hvordan tingene udspillede sig.
Himmelsk aspargessuppe
Vi er som bekendt trådt ind i den kolde, mørke del af året, og på den baggrund var det vidunderligt at indlede middagen med en skummende suppe på hengemte hvide asparges, som gav mindelser om forårets bugnende aspargesmarker, samtidig med at varmen og den åbenlyst smørmættede eliksir sørgede for et indvortes kram af de helt store.
Aspargessuppe med rigelige mængder smør.
Vi fortsatte med nænsomt tilberedt torsk serveret med jordskokpuré og chips samt en sprød “dentelle” lavet af hønsefond og grisefødder. Slutteligt var der en pæn mængde kaviar centralt på tallerkenen, som med sine nødde- og æggeblommetoner nydeligt forbandt de øvrige elementer på tallerkenen.
Læs også: 8 ting, du skal vide, om ægte kaviar
Torsk, kaviar og jordskokker.
Efterfølgende var det tid til kartoffelpuré, der ligeledes havde fået et solidt skud smør. Den blev serveret med persille og en luftig sauce på saurkrautlage; en velsmagende servering, som dog blev en anelse monoton i længden på grund af den ganske store mængde kartoffelpuré, der gemte sig i den skålen – en detalje, der nemt kan rettes til, hvis man blot reducerer rettens samlede størrelse.
Kartoffelpuré og sauerkrautsauce.
Næste servering var der til gengæld intet at udsætte på. I bæredygtighedens – og den sunde fornufts – navn havde man taget de resterende dele af torsken, når de reelle fileter er skåret fra, og lagt i et stegt spidskålsblad sammen med diverse sennepsurter. Retten blev fuldendt med en luftig bisque-baseret sauce på hummerskaler – maritim velsmag af den fineste slags.
Resterne fra torsken, kål og hummerbisque
Aftenens hovedret byd på filet af dyrevildt nedlagt i Dyrehaven nord for København. Det perfekt stegte kød blev serveret med selleripuré og fermenterede karljohansvampe samt en intens og kompleks sauce på benene fra dyret. Alt i alt var der tale om en veritabel efterårsservering af den fineste slags, som blev fuldendt med fremragende barolo anno 2015 i glasset fra en af mine favoritmarker Rocche dell’Annunziata frembragt af Aurelio Settimo. Den bød på masser generøse mængder kirsebær, rosenblade og skovbund og flugtede således perfekt med indholdet på tallerkenen. I øvrigt blev den skænket fra magnum, hvilket – ud over at vinen ofte har det bedre på magnumflaske – også bidrager med lidt ekstra til oplevelsen ved bordet.
Dyrefilet nedlagt i Dyrehaven.
Suveræn kaviardessert
Vi bevægede os nu ind i den søde afdeling, hvor Patrick Godborg dog ikke kunne dy sig for at snige et element fra det salte køkken ind. Således var der mere kaviar på tallerkenen, denne gang Black Label fra Rossini, som tronede på toppen af en baskisk chessecake-is med masser af vaniljenoter og et syrnet islæt, som antageligt kom fra flødeost. Nederst på en crumble med brunet smør, som bidrog med karamel- og hasselnøddenuancer samt knas. Slutteligt blev retten færdiggjort med valmøddemælk, der med sin subtile smag flot fuldendte retten, hvor man kunne fornemme hvert enkelt element, samtidig med at de i deres helhed fremstod særdeles helstøbt – en dessert af høj, høj klasse.
Baskisk cheesecake-is, valnøddemælk og kaviar.
Der var også ost i den følgende servering, denne gang den danske gedeost Tilia Mundo i reven form på en crumpet (de små luftige engelske stegte brød) med kompot af pære og ristede hasselnødder – endnu en uhyre velsmagende servering, hvor velsmagen og balancen var helt i top.
Gedeost, pære og crumpet.
Den sidste servering var ganske nordisk i sin tankegang med brug af rødbede som element i en dessert. Rødbeden var tørret og rehydreret i små, seje tern vendt med blåbær, og oven på lå en is på yoghurt. Jeg siger ikke, at rødbede ikke kan fungere i en dessert, men her blev dens til tider jordslåede smag lidt for gennemtrængende, og desværre formåede de syrlige elementer på tallerkenen ikke at kompensere for det.
Yoghurt, rødbede og blåbær.
Om end sidste servering ikke helt faldt i min smag, skal der ikke herske tvivl om, at Restaurant Radio opererer på et rigtig højt niveau, som efter mening i langt størstedelen af tilfældene berettiger til en michelinstjerne. Der er en god balance mellem ydmyge og luksuriøse råvarer, og evnen til at smage til og balancere de enkelte smage og teksturer på tallerkenen er ikke til at overse. På den baggrund tilbyder Radio et særdeles godt forhold mellem pris og kvalitet, når man tænker på, at maden alene på en stjerne i Guide Michelin koster det samme, som Radio tager for den fulde pakke med champagne, opgraderet vinmenu og kaffe. Bevares, der er ikke lige så mange tjenere på gulvet, men det lever jeg gerne med, så længe betjeningen i øvrigt er god, og det er den på Radio, som hermed endnu en gang får min varmeste anbefaling.
Læs mere om Radio her.
