Januar er bekendt en måned, hvor mange går på kur af hensyn til vægt såvel som økonomi. At kostvanerne for mange bør laves om, er jeg enig i – ikke, fordi folk nødvendigvis skal tabe sig, men fordi kvalitetsfødevarer rummer nogle helt andre og bedre smagsoplevelser, som vil øge bevidstheden om, hvad vi putter i munden i langt højere grad. Mit store problem med at gå på kur er, at det sjældent er en holdbar løsning. Meget få orker at leve i askese i flere måneder, og det er heller ikke nødvendigt. Her får du mine bud til en holdbar diæt, som holder resten af dit liv, og som vil gøre dig, din sjæl og din krop gladere.
Økologiske asparges fra Alstrup midt på Samsø i selskab med confiterede andekråser er ingen dum ret at se frem mod i det nye år.
Spis rigtig mad – Hvis mængden af fedt er reduceret i et produkt, må mængden af noget andet nødvendigvis være opjusteret. Sådan er praksis i rigtig mange light-produkter, og sjældent er alternativet til fedtet særlig opløftende. Det samme gælder for smagen, som er ligegyldig og trist. I mange light-produkter er fedtet skiftet ud med vand og diverse stabiliserende tilsætningsstoffer, som får vand og fedt til at binde sig til hinanden. At fylde vand i noget – ja – udvander smagen, og får det dig til at spise mindre? Jeg tror det ikke. Gå efter varer med så få ingredienser som muligt, når du handler; det giver det reneste, mest velsmagende produkt. Et godt sted at begynde kunne være at lære at røre sin egen mayonnaise. Det kræver æggeblommer, olie, sennep, citronsaft eller eddike, salt og peber som base. Prøv at se, om diverse mayofabrikanter kan begrænse sig til samme mængde råvarer.
Kvalitet frem for kvantitet – Har du nogensinde oplevet at sætte en hel plade industriel mælkechokolade til livs uden at blinke? Har du prøvet tilsvarende med en mørk kvalitetschokolade? Det er langt sværere at kværne en hel plade af sidstnævnte, fordi smagen er mere intens og tilfredsstillende end eksempelvis Marabou, der dybest set bare smager af sukker. I sidste ende vil jeg vove at påstå, at det kan blive en bedre løsning for både krop og økonomi, at du vælger ét stykke verdensklassechokolade fra eksempelvis Friis-Holm frem for tarvelig industrichokolade bestående af sukker og tilsætningsstoffer.
Vær ikke bange for fedt – Når jeg ikke spiser omelet til morgenmad, spiser jeg skyr. Det mætter, men det er temmelig grynet og surt i sig selv, hvis du spørger mig. Derfor pøser jeg et rundhåndet skvæt piskefløde eller creme double på min skyr, og det får den til at smage meget bedre, hvilket giver en større tilfredsstillelse og mæthed, således at jeg ikke spiser mere den morgen. Fedt mætter og fremhæver smagen i stort set alt. Jeg har mødt flere, som skraber smørret på deres hvide brød, som de uden at blinke kan fortære mange skiver af. Jeg foretrækker én skive (godt) brød med et godt lag tandsmør, og det er en helt anderledes, tilfredsstillende oplevelse, der gør, at jeg spiser mindre og nyder det mere. Overvej det i andre sammenhænge, for smagsintensitet og –kvalitet er også med til at skabe mæthed. Fedt påvirker desuden blodsukkeret i langt mindre grad og holder dermed sulten og trangen til sukker nede. Det er naturligvis afgørende, at fedtet kommer fra gode kilder såsom jomfruolivenolie og fritgående dyr, der har levet af græs, som er det, de er skabt til at spise.
Læs også: Når piskefløde bliver for mager
Vær i stand til at se dyrene i øjnene – Medmindre du selv holder husdyr, kan det selvsagt være svært at se dem i øjnene i bogstavelig forstand. Det kan dog være en god ide at forestille dig den situation, når du står nede ved kølemontren i dit supermarked. Ville du have god samvittighed over for burhønen, hvis du havde betalt penge til avleren, efter du havde set den halvskaldede, stressede høne? Eller hvad med grisen, der ikke har kunnet vende sig i den lille bås, hvor den har tilbragt det meste af sin tilværelse – kan du spise den med god samvittighed? Hvis prisen er for god til at være sand, er det højst sandsynligt tilfældet, og det er dyrene, der betaler prisen. Dyr, der har set himlen og mærket græsset under sig, har haft et bedre liv. Jeg bilder mig ind, at jeg kan smage forskel, og om ikke andet kan jeg forsikre dig om, at god samvittighed smager rigtig godt.
Drik mindre og bedre – Jeg er af den overbevisning, at én god flaske vin, gør mig langt mere glad end tre dårlige. Kvalitetsdrikkevarer, for mit vedkommende især vin, kan påvirke mig i en positiv forstand, som rækker ud over den alkoholiske beruselse. Alene i EU er mere end 50 tilsætningsstoffer og metoder er tilladt i vinproduktion (og her er pesticider ikke talt med), og hvis vinproducentens råmateriale ikke er noget at råbe hurra for, er det fristende at hælde godt med krudt i vinen for i det mindste at sminke den lidt. Hvis råvarematerialet er af en god kvalitet, har vinproducenten højst sandsynligt også mindre lyst til at smide alskens tilsætningsstoffer i vinen. Gå til din vinhandler, næste gang du vil købe vin, og spørg ham, hvad der dur. Lad 2015 blive året, hvor du stifter bekendtskab med biodynamik og naturvin, og gør dine egne erfaringer.
Læs også: Bliv klogere på naturvin
Hermed er der givet nogle bud på en alternativ januarkur. Har du selv planer om at ændre dine spisevaner i det nye år?
