Test af The Control Freak – kogepladen fra drømmeland

Anmeldelser 2. oktober, 2018 1 Kommentar

Sponsoreret indlæg i samarbejde med Witt A/S

De fleste af os, der regelmæssigt forsøger os i et køkken, har som regel prøvet et eller flere af følgende scenarier: Bearnaisen skiller, karamellen brænder på, eller vi får ikke helt den stegeskorpe på bøffen, vi havde ønsket os. Det skyldes selvfølgelig til dels mangel på erfaring, men som regel kan komfuret også tilskrives en del af skylden for den manglende succes. Jeg har en helt almindelig førstegenerationsinduktionsplade med et interval fra 1-9, og det kan være en udfordring at ramme den helt rigtige temperatur, når man skal tilberede noget, der er meget temperaturfølsomt, eksempelvis en creme anglaise, som skal op omkring de 84 grader for at tykne tilfredsstillende; men kommer den over 84 grader, begynder den at klumpe.

Det er denne sag, det skal handle om i dag. Forklaring følger. Foto: PR.

Derfor var det også med stor entusiasme, at jeg modtog lidt af et drømmekøkkenredskab fra producenten Sage, der i Danmark forhandles af Witt A/S. Det drejer sig om den såkaldte The Control Freak by Sage, som kort fortalt er en fritstående induktionskogeplade; men den betegnelse yder på ingen måde The Control Freak retfærdighed. Navnet indikerer rigtig godt, hvad det drejer sig om: Det er et apparat til nørden, der vil have fuld kontrol over sin madlavning. Kogepladen går hele vejen fra rumtemperatur op til 250 grader, og det fantastiske er, at du kan justere temperaturen med +/- én grad ad gangen. Det åbner op for en lang række muligheder og langt bedre kontrol, når du laver mad, der kræver stor præcision.

Det første indtryk
Vi kan lige så godt få det ud af verden: Den er dyr. Den vejledende udsalgspris er 17.899 kroner, hvilket er et stykke over, hvad du kan få en fuld standardkogeplade for; men The Control Freak er også alt andet end standard. De første indikationer på det kommer allerede, da jeg pakker den ud af papkassen.

the control freak

Julen kom tidligt i år – desværre for mig kun på lånt tid.

Den ligger i en form for hybrid mellem en taske og en kuffert med tykke, polstrede sider, der beskytter vidunderet, når du har det med på farten. Det medfølgende stegetermometer, som jeg kommer tilbage til, ligger sammen med andet småudstyr i en lille æske, som også er nem at have med.

Transport- og opbevaringskufferten signalerer fra første færd, at der er tale om seriøst kram.

Selve apparatet har en god tyngde. Det indikerer dels, at der er tale om kram, men først og fremmest hjælper det – sammen med gummidutterne underneden – med til, at den står godt fast under madlavningen. Selve kogepladen er nem at holde ren, og en tætsluttende liste hele vejen rundt sørger for, at der ikke falder madrester ned i nogen revner. Samtidig er knapperne ligeledes nemme at tørre af, og de store drejehjul, der er lavet af metal, er lækre at anvende, og de kan smides i opvaskemaskinen om nødvendigt.

Der medfølger et stegetermometer til vidunderet.

Intuitiv brugerflade
For en gangs skyld tænkte jeg, at jeg hellere måtte læse manualen, men den er overraskende kortfattet og fortæller primært om diverse sikkerhedsforanstaltninger, så jeg tænkte, at jeg bare måtte kaste mig ud i det. Det skulle der vise sig ikke at være nogen problemer i, for The Control Freak er yderst intuitiv, og kan du regne dig frem til, at det store drejehjul skruer op og ned for temperaturen, kan du næsten nøjes med det i en snæver vending. Derudover er der blandt andet en timerfunktion, en menu, hvor du kan gemme specifikke programmer, og en knap, der styrer, hvor hurtigt kogepladen skal varme op. Det er smart, at den kan give fuld gas, når du skal have nogle røde bøffer på i en fart, mens det samtidig kan være smart med en langsom opvarmning, når du har fat i et emne, der skal have en mere nænsom tilberedning.

The Control Freak er ekstremt nem at bruge. Du sætter bare stikket i, og derfra giver resten næsten sig selv.

Perfekt karamel
I det søde køkken er en af mine favoritter saltet flødekaramel, og jeg laver det relativt ofte selv. Alligevel lykkes det mig fra tid til anden at brænde sukkeret på, specielt hvis der er tale om større mængder. Alternativt klumper sukkeret, fordi jeg får rørt for tidligt i det af frygt for, at det brænder på. Det er et perfekt eksempel på en opgave for The Control Freak. Sukker begynder at smelte ved 186 grader, så det er sådan set bare at indstille kogepladen til denne temperatur. Er man mindre tålmodig, kan man som jeg også sætte den lidt højere i begyndelsen, indtil sukkeret begynder at smelte, og når så det kritiske punkt nærmer sig, kan man skrue ned til 160-180 grader, hvor man ved, at man kan kontrollere den. Her kunne jeg stille og roligt røre alt sukkeret ud i karamellen, så der ingen klumper var tilbage, da jeg begyndte at tilsætte smør og sidenhen fløde, i dette tilfælde med flotte 50 procent fedt. Og jeg kan ærligt skrive, at det blev den bedste karamel, jeg hidtil har lavet; perfekt gyldenbrun og helt homogen.

Perfekt karamel i første forsøg.

Jeg har ligeledes testet The Control Freak til creme anglaise, der som tidligere nævnt også kan drille, hvis man ikke er præcis med temperaturerne. Den blev ligeledes meget tilfredsstillende. Alle ingredienser blev hældt sammen, og så piskede jeg den op derfra. Ingen problemer.

Opskrift: Svesker, saltkaramel, creme anglaise og hibiscus

Jeg elsker creme anglaise, som i øvrigt er en meget alsidig komponent i det søde køkken.

Et andet vellykket forsøg var med kyllingebryst, som jeg pocherede i kyllingefond. Jeg satte temperaturen til 58 grader og lagde så brystet i gryden. Jeg stak det medfølgende stegetermometer i brystet og indstillede alarmen til 58 grader. Herefter kunne jeg stege brystet færdigt på panden, så der ligeledes kom en fin stegeskorpe på det meget saftige, nænsomt tilberedte kød.
Stegetermometeret fungerer også som en ekstra sikkerhed i forhold til at kontrollere, at The Control Freak holder sig på den ønskede temperatur, men indtil videre har jeg ikke grund til at tro, at den ikke gør det.

Appetitligt ser det måske ud med kylling pocheret i fond, men det kommer …

The Control når lynhurtigt den ønskede temperatur, i dette tilfælde 206 grader.

Kylling dampet og kontrolleret med stegetermometeret og efterfølgende stegt hårdt takket være The Control Freak evne til at komme højt op i temperatur. Serveret med søde kartofler og grønkål tilberedt i selvsamme fond.

Jeg ejer en Thermomix, og den kan ligeledes arbejde med præcise temperaturer, men i nogle tilfælde savner jeg mulighed for at kunne være i kontakt med emnet jeg tilbereder, så jeg kan sikre, at jeg får den rigtige konsistens og tilsmagning, uden at skulle have låget af og på hver gang. Med The Control Freak er man – ja – i fuld kontrol i den henseende.

Et andet irritationsmoment ved min egen kogeplade er, at den sjældent fordeler varmen ens over hele panden, hvilket resulterer i, at emnerne på midten kan blive overtilberedt, mens dem ude i siden dårligt bliver tilberedt. The Control Freak formår at fordele varmen meget overbevisende. Jeg har ydermere testet det ved at drysse mel ud på en pande og sætte temperaturen til 210 grader. Her blev melet ensartet brunt hele vejen rundt.

Perfekt pocheret æg med ditto hollandaise. Ægget blev tilberedt i 13 minutter ved 75 grader, og samme temperatur blev anvendt til hollandaisen, der dermed blev serveret varm og luftig.

I øvrigt er min erfaring også, at The Control Freak er god til at holde selv meget høje temperaturer under tilberedningen, hvilket er med til at give den ønskede stegeskorpe på den røde bøf. Samtidig går justeringen også hurtigt, hvis man hurtigt skal have sænket temperaturen, inden tingene brænder på.

En anden fin detalje er, at displayet også fortæller, hvilket tilberedningsstadie, man befinder sig på, så man bliver vejledt i, om den valgte temperatur egner sig til at simre, koge, sautere eller stege hårdt. Og apropos hård stegning må jeg også sige, at det har givet point at kunne stege bøfferne uden for på altanen i stedet for inde i lejligheden, hvor madosen hurtigt fordeler sig.

Det negative
The Control Freak har trods alt også et par svagheder. Det mest iøjnefaldende er den indbyggede blæser, som går i gang stort set med det samme, selv om man arbejder ved lave temperaturer. Blæseren fortsætter med at køre i fem til ti minutter efter endt tilberedning, og det er lidt et irritationsmoment, men omvendt skal en så lille enhed med så mange kræfter selvfølgelig af med varmen i en fart.

En anden udfordring er, kogepladens sensor, der måler pandens/grydens temperatur, er en lille dut, der stikker op midt på pladen. Med en stor pande er det ikke noget problem at presse den ned, men med mindre kasseroller og pander kan dutten få panden til at tilte en lille smule, så her skal man enten fiksere panden med håndtaget eller tilberede noget med en vis tyngde på panden.

Et redskab til nørder og professionelle
Overordnet må jeg dog sige, at Sage med The Control Freak har lavet et virkelig vellykket produkt. Prisen er selvfølgelig en afskrækkende faktor for de fleste, og jeg skal da også indrømme, at det primært er et redskab, der er relevant for den velstillede, ambitiøse hjemmekok såvel som professionelle. Jeg kan virkelig se megen anvendelse for produktet i restaurantkøkkener, hvor tempoet er højt, og det rette udstyr kan være en hjælpende hånd, når saucerne skal holde den rette temperatur eksempelvis. Det er også et redskab, som man kan tænke ind i tilberedninger ved bordet, hvad enten vi taler crepe suzette, stegning af kød eller noget helt tredje.

Samtidig kan jeg også se mange cateringfirmaer have glæde af den. Den kan holde ting perfekt varme, og du kan eksempelvis have en bearnaise stående på en buffet, uden at den skiller, fordi temperaturen aldrig bliver for høj.

Hvor jeg dog allerede savner The Control Freak – der må spares sammen, så der snart kan flytte en ny en ind permanent.

Nærmeste forhandler af The Control Freak oplyses hos Witt A/S.