Barolo. Et navn, der får en klokke til at ringe hos folk, der har en smule kendskab til vin, mens det vækker decideret begejstring hos de fleste, der holder meget af vin. Barolo er navnet på en kommune i Cuneo-provinsen i Piemonte. Det er her samt i 10 andre kommuner syd for Alba (som især er kendt for sine eftertragtede trøfler), at selve vinen barolo produceres.
Old school versus new school
Der tales til tider om barolo-krigen, som refererer til det ”slag”, der står mellem de traditionelle og nye producenter af barolo. Før i tiden var barolo en ekstremt tanninrig vin, der nemt kunne have brug for at ligge 10 år, før den kunne drikkes, fordi tanninerne indtil da gjorde vinen meget grov og utilnærmelig. De grove tanniner i old school barolo skyldes, at de pressede druer ligger sammen med skallerne i minimum tre uger, og eftersom tanninerne sidder i skallerne, giver det god mening. Omkring 70’erne begyndte en gruppe producenter at søge vine, som hurtigere blev drikkeklar. I denne type trækker mosten med skallerne i maksimalt 10 dage, hvilket giver en langt mere blød og tidligere drikkeklar vin. Hvor traditionalisterne brugte store, gamle træfade, bruger modernisterne i højere grad nye mindre fade, hvilket afgiver mere fadsmag til vinen, hvilket er et andet kritikpunkt fra traditionalisternes side, fordi det efter deres mening slører vinens umiddelbare udtryk af frugt. I dag har de to poler dog nærmet sig hinanden, og forskellene er generelt blevet jævnet mere eller mindre ud. Fortsat er barolo dog en vin, der først for alvor folder sig ud, når den får nogle år på bagen, så hvis du finder én, du kan lide, så prøv at købe nogle flasker, du kan gemme og følge udviklingen hos.
Læs også: Her er årets champagne til nytår 2012/13
Uanset hvad, så er barolo ofte en fyldig og kraftig vin, som har godt af mad. Derfor er ”bøf og barolo” også et glimrende begreb at skrive sig bag øret; bøf bearnaise og barolo er et sikkert hit på grund af bøffens proteiner og saucens fedme, der giver baroloens tanniner lov til at arbejde – prøv det.
Fem gode fakta om barolo:
- Laves udelukkende på druen Nebbiolo
- Hvis en vin, der er lavet på nebbiolo fra én af de elleve kommuner, skal kunne hedde barolo, skal den lagre på i 36 måneder, heraf 24 måneder på fad.
- Støder du på en Barolo Riserva, så har lagret i minimum 60 måneder, heraf ligeledes 24 på fad.
- Barolo er velegnet til bøffer, braiserede kødretter og mad med trøfler.
- Barolo-vine bærer ”DOCG” på etiketten. Det er en betegnelse på linie med den franske AOC, der vidner om særlig validering af vinens oprindelsessted.
Læs også: Storslået bourgogne-aften på Brasserie Nokken
Om testen:
Samtlige vine i testen er fra årgang 2007, en årgang, der er flere meninger om. 2007 var et varmt år, og generelt resulterede det i fuldmodne, ”varme” vine, som også har medført, at vinene allerede nu kan drikkes med fornøjelse. Det har fået de amerikanske vinmedier til at udråbe årgangen til virkelig god, mens mere traditionelt orienterede – og ofte europæiske – vinkendere finder stilen for voldsom og simpel. Vores smagning var et glimrende eksempel på ovenstående. Vi oplevede, at vinene var tilgængelige, men flere af dem havde ikke den store kompleksitet.
Vinimportørerne måtte stille med en vin inden for et prisleje på 170 til 350 kroner. Det skyldes, at intentionen med denne smagning var at finde gode baroloer, som er til at betale. Alle vine blev smagt blindt, og deltagerne i smagningen ud over undertegnede var:
Michael Christensen, sommelier på Frederikshøj og medindehaver af vinbutikken Soif i Aarhus.
Mikkel Unbehaun, champagneelsker og indehaver af bloggen gastropassion.dk, som primært skriver om restauranter på gourmetniveau.
Samtlige vine blev smagt blindt og i vilkårlig rækkefølge af Spiegelau Authentis Bordeaux-glas. Vinene fik point fra 1-6, hvor 1 stod for horribelt, mens 6 symboliserede barolo på absolut topniveau. Herunder følger vinene i den rækkefølge, de blev smagt.
De otte vine
Giacomo Fenocchio Barolo Villero 2007, Winewise, 275 kroner – Et fornuftigt køb
Mørk farve. I næsen lidt lukket og skarp i begyndelsen. Duftnoter af jordbund, rødbeder, blommer, solbær. I munden tør med et middel til højt tanninniveau. Smagen er frisk med ung frugt, umodne kirsebær og solbær. En vin i flot balance, god syrlighed og dybde. 4 point
Michele Chiarlo Barolo Tortoniano, Distinto Vinimport, 339 kroner – Testens skuffelse
Let orange/brunlig farve, der får vinen til at se ældre ud, end den er. Næsen er lukket men byder på noter af jordbær og læder. Bløde tanniner, saftig og med mere lethed end den første vin. Vinen mangler personlighed og karakter, og da prisen afsløres, må det siges at være testens største skuffelse. 3 point
Enrico Serafino Barolo 2007, Distinto Vinimport, 188,30 kroner (spar 30 procent)
Vinen er mørk i farven og virker grumset – fornemligt er den ufiltreret. Let duft af sprit og en tynd duft af bær, grønne noter og urter. I munden virker den en anelse grumset. Der er smagsnoter af solbær, krydderier og lavendel, og eftersmagen er forholdsvis lang. Balancen er OK, men vinen mangler lidt sjæl. 3 point
Farven er rød let brunlig og ikke mørk. Michael: ”Den er ikke for børn – det her er stort!” Dufter af modne brombær, blåbær, kamilleblomst, kanel, læder, grøn peber og svinestald. I munden er der flot frugt, markante tanniner og et animalsk udtryk. Den er samtidig forholdsvis stram, hvilket vidner om, at den kan ligge meget længere. Afgjort testens mest komplekse vin, der kan blive rigtig spændende om fem til 10 år. 5 point
Mørk og fyldig farve. Let sødme i næsen, og den dufter af friske sommerbær, jordbærgrød, solbær og salvie. Jordbær går igen i smagen, og der er faste tanniner. Smagen bliver lidt ”over the top” med meget power og forholdsvis meget sødme – her mærker vi den varme 2007-årgang. En god begynder-barolo, der er let at drikke. 3 point
Mørk og tæt farve. Lækker, indtagende næse med duft af blommer, svesker og brombær. Minder panelet om jul med tydelige duftnoter af kanel og kakao, og vi bliver efterfølgende enige om, at denne vin tenderer til prisen ”Årets julevin 2012”. Det er en fyldig vin med afrundede tanniner og god syre-/sødebalance. Smager af mandler, kakao, blommer. En flot vin, som i årgang 2007 nu er udsolgt hos Philipson Wine – tillykke til dem, der har nået at købe den. 2008’eren er smagt ved tidligere lejlighed, og det er ligeledes en flot, men mere rank og klassisk barolo. 5 point
Balbi Soprani Barolo 2007, Distinto Vinimport, 209 kroner – meget ung i udtrykket
Forholdsvis lys farve. Er temmelig lukket, men dufter af friske kirsebær, bagt peberfrugt og kostald. I munden er der en fin, forfriskende syre, der er en snert af lakrids, og der lader til at være potentiale i frugten på længere sigt – vinen virker lige nu meget ung. En klassisk barolo, der formentlig vinder en del ved et par års lagring, men lige nu: 3 point
Giulia Negri, La Tartufaia 2007, Vinissimo 275 kroner
Mørk farve med snert af brunlighed. Duften har noget kunstigt over sig a la acetone, som ikke er behageligt. Derudover kirsebær og brombær, men vinen er meget lukket. Tanninerne er stramme, og vinen smager lige lovligt meget af fad. Måske er vinen inde i en dårlig periode af sin udvikling, for den er ikke i balance på nuværende tidspunkt. En gensmagning af samme flasker vidner dog om, at den skal have tid og luft, men under testen: 2 point
Konklusion
Generelt var vinene på det jævne, og med flere af dem får du lov til at betale mere for navnet end for kvalitet i glasset. To skilte sig ud, og slaget stod altså mellem Grimaldi og Renato Ratti, to meget forskellige baroloer. Selv om begge vine har fået fem point, går sejren til Grimaldi på grund af vinens store personlighed, kompleksitet og livlige væsen. Til 199 kroner er det et godt køb, og hold øje med Sallings tilbud, for den er tidligere set på tilbud til sølle 100 kroner. Et godt råd, hvis du vil drikke så ung barolo, er at dekantere vinene inden brug.
Læs også: Prisbaskere fra Bordeaux