Én af pionererne inden for new zealandsk vindyrkning er Kevin Judd. Han er manden bag Greywacke, og i begyndelsen af februar besøgte han Danmark, hvilket gav anledning til en smagning af hans vine på Restaurant AOC i København.
Når emnet er vine uden for Europa, synes jeg, at New Zealand er ét af de mest interessante lande. Derfor takkede jeg også ja, da Philipson Wine inviterede til smagning af vinene fra huset Greywacke fra området Marlborough på den nordlige del af New Zealands sydlige ø. Tilmed var vinmageren Kevin Judd selv til stede under smagningen, som foregik på Restaurant AOC.
Læs også: Præcision og ydmyghed på Restaurant AOC
Læs også: Vintest – glimrende pinot noir fra New Zealand overraskede
Kevin Judd lavede i 25 år vin for det veletablerede og velkendte Cloudy Bay, men for få år siden besluttede han at etablere sit eget vinhus, Greywacke. New Zealand er primært kendt for vine af druerne sauvignon blanc og pinot noir, og det er også dem, Kevin Judd har sit fokus på. Han laver dog også vine af chardonnay, pinot gris, riesling og gewürztraminer. Klimaet på New Zealand byder på meget vekslende temperaturer med megen varme om dagen og kulde om natten. Det giver smagsintensitet i vinene, og kulden bevarer en sprød friskhed og markant syre, som jeg personligt holder meget af.
Herunder følger noter til de vine, der henholdsvis imponerede og skuffede. Som en ekstra læserservice får du også et par billeder af de to retter, vi fik at spise.
Greywacke Sauvignon Blanc 2011, 119,95 v/køb af 12
Helt lys, let gylden farve. Næsen er klassisk sauvignon blanc med masser af tropisk frugt og mineralitet.
Frisk, spændstig vin med en markant syre, som er en anelse dominerende, men det er også en meget ung vin. Hvis man sammenligner med 2010, vil den vil formentligt være i bedre balance allerede om et år, og i så fald tegner det lovende. Velegnet til lette fiske- og skaldyrsretter.
Greywacke Sauvignon Blanc 2010, 119,95 v/køb af 12
Ganske lys, men mere gylden end 2011. Næsen har toner af jordbund og asparges og moden frugt.
Syren er igen markant og frisk, men det er en vin i flot balance med masser af frugt og mineralitet, som smager dejligt. Jeg drømmer om at drikke den til friske hvide asparges med hollandaise. Et godt køb.
Greywacke Wild (fermenteret med vildgær) Sauvignon Blanc 2009, 169,95 v/køb af 12
Lys og gylden farve. Der er mere fadpræg i denne vildgærede sauvignon blanc i form af røgnoter i næsen. Igen er der asparges, knap så meget frugt.
Smagen byder på masser af saftig frugt, intensitet og lang eftersmag, og fadnoterne er flot integreret i vinen. En god syre er til stede. En vin i god balance, afgjort til den kraftige side, og den vil passe godt til fyldigere fiskeretter, fx røget laks. Det er en god vin, men den er også oppe i pris, så der er tale om, at pris og kvalitet hænger sammen.
Greywacke Chardonnay 2009, 169,95 v/køb af 12
Gylden farve. En del smør og røg i næsen, men også moden frugt i næsen.
Smagen er fyldig og fed, men den opvejes af en flot syre. Et rigtig godt eksempel på, hvad New Zealands vekslende temperaturer giver til druerne. Den modne frugt, citrus og mineralitet er mere fremtrædende i smagen end i næsen, men at dømme ud fra samme vin fra 2010, bliver den bedre med tiden, og næsen vil formentligt blive mere kompleks og balanceret i løbet af et par år. Velegnet til fx røget laks. En flot vin, som er en anbefaling værd.
Greywacke Riesling 2010, 169,95 v/køb af 12
Farven er lys og gylden. Primært petroleum i næsen ved første indtryk, men duften udvikler sig og byder på citrus og mineralitet.
Med 20 gram restsukker er det en vin i den søde ende af skalaen, men igen opvejes sødmen af en flot syre, som bringer vinen i balance. Pris og kvalitet hænger godt sammen. Passer godt til retter med sødlige elementer, fx rodfrugter og hummer.
Greywacke Pinot Noir 2010, 199,95 v/køb af 12
Mørk og intens farve. Næsen er mineralsk, urtet og med noter af kål.
Smagen er lidt grønlig i stilen, men har også noter af kirsebær. Vinen har stort set ingen tanniner og nærmer sig frugtsaftsstadiet med sin meget bløde struktur i munden, som tilmed forstærkes af manglende syre. Derfor bliver den hurtigt lidt kedelig at drikke. En letdrikkelig vin, som for mit vedkommende ikke er 200 kroner værd, fordi den ikke udfordrer smagepaletten og smagsløgene tilstrækkeligt.
Greywacke Pinot Noir 2009, 199,95 v/køb af 12
Mere lys og moden i farven i forhold til 2010’eren, men stadig væsentligt mørkere end burgundisk pinot noir. Kraftig, krydret næse med mørke bær og chokolade, som gør den mere interessant end den yngre 2010.
Smagen byder på frugt, vanille og chokolade, og vinen har en god syre. Vinen virkede en smule boblende i munden, som viser tegn på resterende kulsyre i vinen, hvilket ikke er Kevin Judd’s hensigt. Det er en frisk vin med en fin syre og mere bid fra tanninerne end 2010’eren, og 2009 udstråler umiddelbart et bedre lagringspotentiale. Det er en vin i god balance og en crowd pleaser, men den mangler lidt bid. Prisen er i den høje ende, men mere rimelig for denne årgang end 2010’eren. Det er igen en vin, jeg finder for dyr.
Konklusionen er, at jeg finder hvidvinene fra Greywacke meget interessante og udfordrende med en lækker syrlighed, friskhed og god frugt. Personligt er jeg meget til stilen i de to første sauvignon blanc’er, fordi de er så sprøde og friske. De fadlagrede hæver sig et niveau sammen med mad. De røde skuffede og viste ikke for alvor den samme elegance og balance.
Samtlige vine i smagningen forhandles af Philipson Wine.
Har du erfaring med new zealandsk vin? I så fald må du gerne dele ud af dem i kommentarfeltet herunder.