Sommeren er over os, og det er en perfekt anledning til at sætte fokus på de sprøde, friske vine fra den portugisiske vinregion Vinho Verde. Det nordvestportugisiske område har for alvor løftet sig de seneste år og byder i dag på en bred vifte af delikate vine, som passer til mange forskellige typer mad. Læs med her, og bliv klogere på vinene fra Vinho Verde.
Annonce i samarbejde med VInho Verde
Vinho Verde betyder direkte oversat ”grøn vin”. Det kan både referere til det frodige, grønne område, hvor vinen dyrkes, men det er heller ikke helt ved siden af i forhold til vinenes udtryk, som er kendt for deres friskhed og liflige sprødhed.
Vinho Verde blev som vinområde defineret i 1908, og selv om appellationen dækker alle typer af vin, er det især hvidvinene, som området excellerer i.
Vinho Verde dækker det øverste nordvestlige hjørne af Portugal og grænser op til Atlanterhavet mod vest. I alt har området 16.000 hektarer vinmarker og lige så mange drueavlere – et bemærkelsesværdigt højt antal, når man også har in mente, at flere producenter er ganske store. Med andre ord har nogle avlere meget små jordbesiddelser, og mange af disse har traditionelt indleveret deres druer hos et af regionens store kooperativer. Der er dog en klar tendens i retning af, at flere små, selvstændige producenter popper op – i skrivende stund er der 370 af producenter i området.
Området er det mest frodige på den iberiske halvø på grund af placeringen ud til Atlanterhavet. Området har en høj mænge årlig nedbør på hele 1.200 millimeter, hvilket er mere end det, vi oplever herhjemme på det normalt år. Til gengæld falder størstedelen af regnen i Vinho Verde mellem oktober og februar, hvilket gør, at druerne altså ikke er truet af regn og dermed råddenskab i nævneværdig grad i løbet af vækstsæsonen.
Læs også: 8 ting, du skal vide, om caviar
Landskabet i Vinho Verde er smukt og frodigt.
Ni underområder
Der er ni underområder i Vinho Verde. Områdets transformation fra masseproduktion til kvalitetorienteret produktion er dog fortsat så ny, at disse underområder ikke for alvor har slået igennem endnu på egen hånd. Monção and Melgaço, Vinho Verdes nordligste underområde, er den subregion, der indtil videre har fået det største gennembrud, men generelt ser man fortsat på Vinho Verde som ét bredt område. Det skyldes til dels også, at Vinho Verde er inddelt sådan, at underområderne er delt på tværs, således at mere eller mindre alle områder strækker sig hele vejen på tværs fra det meget maritime i vest til det en smule mere kontinentale klima mod øst. Derfor er det svært at pege på meget tydelige forskelle fra område til område, når det kommer til det endelige udtryk i vinen.
45 tilladte sorter
Der er intet mindre end 45 druesorter, som er tilladt til dyrkning af vin, i Vinho Verde. Faktisk var de blå druesorter mere udbredte i området frem til begyndelsen af 1990’erne – det var bare hvidvinene, der blev eksporteret, og i dag står de grønne druer for den største andel, godt 75 procent.
De mest udbredte sorter er loureiro, alvarinho, arinto, azal, avesso og trajadura. Der produceres kvalitetsvine på alle disse sorter, men min egen erfaring er, at det som regel aldrig skader, hvis alvarinho og/eller loureiro spiller en væsentlig rolle i blendet. Det er også de to druer, man oftest ser, når der er tale om enkeltsortsvine, men det er blends, der suverænt dominerer, med hele 81 procent af den samlede produktion.
Her ses et kort over Vinho Verde.
Stilskiftet
Tidligere var Vinho Verde kendt for at være nogle temmelig tyndbenede vine med lav alkoholprocent og mangel på krop og koncentration. Der er sket et stilskifte med et markant større fokus på kvalitet. Indsatsen er især forøget i markerne og i kældrene. Tidligere var vinstokkene bundet højt op, så der også var plads til andre afgrøder underneden, men nu er man gået over til mere traditionelle opbindingsmetoder, som giver en bedre og mere jævn soleksponering. Man høster ligeledes senere, hvilket er med til at give vinene mere alkohol, krop og kompleksitet. I kældrene er man i høj grad gået over til at lagre vinene sur lie, hvilket betyder, at vinen ligger længere med gærresterne, hvilket giver en mere fyldig struktur såvel som mere kompleksitet. Fadlagring spiller generelt ikke nogen stor rolle rent stilmæssigt i Vinho Verde. Her er det dog vigtigt at understrege, at hvidvinene fra Vinho Verde fortsat er relativt lette i alkohol, således at friskheden ikke sættes over styr.
Høj syre og friskhed
Skal man groft skitsere, hvad hvidvinene fra Vinho Verde går ud på, så er det vine med høj syre og masser af friskhed. Generelt er druerne i besiddelse af høj syre fra naturens side, og det forstærkes i det forholdsvis kølige område, hvor druerne ikke let bliver overmodne. Flere af vinene er også i besiddelse af en udtalt mineralitet, som ofte kommer til udtryk i form af en delikat salthed og noter af havgus og våde sten. Noter af citrus, grønne æble, pære og til tider akaciehonning er typiske at støde på. Generelt spiller fadlagring ikke nogen nævneværdig rolle, men der findes vine fra området, hvor man har givet den fuld skrue på fadlagringen. Det er dog ikke de vine, jeg umiddelbart ville opsøge, hvis jeg skulle danne mig et indtryk af Vinho Verde.
For nylig deltog jeg i en smagning af vine fra Vinho Verde – herunder får du mine beskrivelser og smagenoter på mine tre favoritvine fra smagningen.
Nogle ting gøres bedst på den gode, gamle måde.
Vinho Verdes landskab er ganske bjergtagende.
Arinto 2021, Quintas do Homem, Vinho Verde (forhandles ikke i DK med set til imponerende 41 kroner her
Her er der tale om en hvidvin på ren arinto. I næsen er der en bred vifte af frugtnoter, heriblandt hvid fersken, stikkelsbær og citron. Teksturen er let cremet og delikat med en høj og samtidig velintegreret syre, som sikrer den karakteristiske friskhed. Det er en vin med et meget rent udtryk og en forholdsvis afdæmpet frugt, som giver plads til, at vinens salte mineralitet også kan komme til udtryk; en glimrende vin i den lette ende af skalaen, som vil fungere godt til mange fiske- og skaldyrsserveringer.
Dom Diogo Axal 2021, Quinta da Raza, Vinho Verde (forhandles ikke i DK men set til flotte 45 kr. her
Endnu en enkeltsortsvin, her på sorten azal. Azal er kendt for at være den af de gængse druer i områdt, som har den højeste mængde syre i sig. Der er bestemt også masser af forfriskende syre, som dog er nydeligt integreret. Vinen opleves som let perlende, et fænomen, som ikke er usædvanligt at støde på i vinene fra Vinho Verde. Det er blot med til at understrege vinens friskhed. Vinen er ikke knastør, og den lille antydning af sødme er med til at gøre den sommerlig og egnet som aperitif. Duft- og smagsudtrykket er domineret af citrus- og æblenoter.
Quinta d’Amares Alvarinho 2021, Quinta Amares, Vinho Verde (2020-årgangen er set her til 112,50 kr.)
Igen, igen er det en enkeltsortsvin, der har vækket min begejstring. Alvarinho er generelt den af druerne, jeg umiddelbart har mest fidus til, fra Vinho Verde. Der er masser af kompleksitet i frugten, som byder på både pomelo, melon og banan suppleret af et strejf af spidskommen.
Det er en vin med mere koncentration og tyngde end de foregående to, og man ville kunne parre den med stegt fisk og helstegt kylling eksempelvis. På trods af den øjede koncentration er der afgjort tale om en hvidvin i den lette og slanke ende. Den friske syre og let cremede struktur skaber en harmonisk og velsmagende vin, som alle vil kunne lide.
