Der er meget få ting, du kan købe og bruge dagligt, lave ridser i og sidenhen sælge til mere, end du har givet for det; men det kan man med visse ure. Det faktum har Jens Christian Roelsen gjort til sin levevej gennem sit firma, Wine & Watches, hvor han sælger ure, som foruden at gøre sig flot på armen historisk set også har givet rigtig gode afkast i investeringsøjemed. Som firmanavnet afslører, har han kombineret passionen for ure med sin begejstring for vin, som er en af de få forbrugsvarer, der ligeledes for alvor kan være en god investering. Jeg har talt med Jens Christian Roelsen om hans passion for ure og det at investere i dem.
Hvornår og hvordan begyndte din passion for ure?
“Det gjorde den i gymnasiet, hvor jeg erhvervede mig mit første ur, et Rolex GMT-Master II 16710 med den sort-røde krans (også kendt som “Coke”-udgaven, der kom i forlængelse af versionen med rød-blå krans kendt som “Pepsi”, red.). Jeg købte det hos Klarlund tilbage i 1996. Det gav mig smag for ure og hele det univers, der er omkring dem. I de følgende år gik jeg på jagt efter et Rolex Submariner fra mit fødeår, 1978. I dag jeg har to, som jeg – sammen med mit første GMT-Master II – ikke kan nænne at skille mig af med. Det var de ure, jeg gik med de følgende mange år. Sidenhen læste jeg cand-merc. på CBS og fik arbejde i den finansielle sektor. Jeg begyndte at drømme om at få et ur, som alle ikke bare kunne få fat på. Det var i 2009, og selv om det kan lyde utroligt, var et Rolex Cosmograph Daytona det eneste Rolex-ur, man ikke bare kunne gå ind at købe hos en forhandler. Allerede dengang var der 4-5 års ventetid på sådan et ur. I 2011 begyndte jeg at samle på de klassiske Rolex Datejust-modeller, som jeg også begyndte at sælge videre med fortjeneste. Det var der, jeg begyndte at få øjnene op for, at ure var noget, man kunne have glæde af i det daglige, samtidig med at det kunne stige i værdi.”
Læs også: Historien om mit første “rigtige” ur – Omega Seamaster 300M
Og det blev så startskuddet til Wine & Watches?
“Ja, lige præcis. Jeg forlod mit job i banksektoren for at gøre alvor af min passion for ure. Jeg mødte på et tidspunkt en kvinde, der var interesseret i at købe af at mine ure. Hun havde sit eget mediebureau, og hun hjalp mig med at sætte det hele op og skabe opmærksomhed på forretningen, og i 2015 gik Wine & Watches for alvor i luften. Nu har vi mest talt om urene, men vin er min anden store passion, og jeg synes, at det gav rigtig god mening at kombinere de to ting. Min erfaring var nemlig, at mange af dem, som gik op i ure, også havde en passion for god vin. Vin har som brugsgenstand/forbrugsvare – den unikke lighed med ure, at de kan stige i værdi. Det drejer sig naturligvis kun om ganske få vine, når man ser det i et større billede, og det er disse vine, jeg handler med. Jeg synes også, at de bedste ure og vine har mange ting til fælles. Den detaljerigdom, finmekanik og præcision, der kendetegner et godt ur, kan du også finde i de mest udsøgte vine. Det er de små detaljer, der gør hele forskellen.”
Læs også: Her finder du landets bedste vinmenuer
Det er ikke nyt, at eksempelvis Rolex-urene er dyre at anskaffe sig, men det er forholdsvis nyt, at de er blevet så eftertragtede og svære at få fat på, at folk er villige til at betale en markant overpris på et brugt ur. Hvornår begynder det, som du oplever det?
“Som jeg ser det, er det omkring 2016-17, at det virkelig begynder at tage fart. Pludselig kunne man ikke få fat i nogen af sportsmodellerne fra Rolex, hvor det tidligere kun var Daytona, man skulle skrives op til. Det samme gjaldt Nautilus-modellen Patek Philippe. Indtil omkring 2016 var det et ur, du kunne skrive dig op til og købe, men pludselig gik det amok, og i dag bliver urene solgt på det grå marked til langt over den listepris, de autoriserede forhandlere arbejder med. Folk er begyndt at få øjnene op for ure som et investeringsobjekt og ser dem i dag i højere grad som et aktiv. Man kan gå med det og have stor glæde af det, og tilmed kan man, hvis man gerne vil have et andet ur, afhænde sit gamle med fortjeneste. Alt dette er kun blevet forstærket i en tid med usikre aktiemarkeder og negative renter, hvor jeg også har oplevet en markant stigning i salget af ure i min forretning.”
Læs også: Urkiggeri hos Klitgaard i Aalborg
Du er jo så en del af det grå marked, hvor urene bliver solgt til langt over listepris. Synes du ikke, at det er synd, at folk, der virkelig har en passion for Rolex-ure, ikke kan få fingrene i dem til listepris?
“Jo, set ud fra et passionsperspektiv er det ærgerligt, at dem, der drømmer om at få et Rolex-ur, ikke nødvendigvis kan få fingrene i et på normal vis. Omvendt hører jeg jo også de samme folk, der klager over de høje priser, være interesserede i, at deres eget ur gerne må stige i værdi, så det går begge veje.”
Har du et eksempel på et ur, som nærmest fra den ene dag til den anden er steget markant i værdi?
“Hvis man sammenligner med aktiemarkedet, må man sige, at det er meget få ting, som over et år stiger med 10 procent i værdi, men det har Rolex-urene gjort de seneste år, og dermed har de altså indtil nu vist sig at være en rigtig god investering. I den mere ekstreme ende vil jeg fremhæve Rolex Submariner 116610LV, bedre kendt som “Hulk” på grund af sin grønne krans og skive. Da Rolex 1. september i år annoncerede, at det udgik fra kollektionen, steg det nærmest fra den ene dag til den anden fra +/- 100.000 kroner til 130.000 kroner på det grå marked. Har du et spritnyt eksemplar, som aldrig er blevet pakket ud af plastikfolien, koster det omkring 150.000 kroner. Det øger værdien, at folk ved, at uret ikke har været brugt. Derfor er Rolex også begyndt at kræve, at forhandlerne skal pille plastikken af ved salg af uret for at mindske risikoen for, at køber kun er ude på at tjene nogle hurtige penge ved et videresalg. Derfor er det også sværere for mig at få fat i sådanne ure i dag.”
Det er jo ikke nemt at få fingre i disse ure. Hvordan bærer du dig ad?
“Alle nyere Rolex-modeller køber jeg hos forhandlere, som jeg gennem flere år har opbygget en god relation til. Jeg vil vide med sikkerhed, hvor urene er fra, så jeg kan sælge dem videre med ro i sjælen til mine kunder.”
Hvordan foregår det typisk, hvis man vil købe et ur af dig?
“I dag har langt de fleste kunder en klar ide om, hvilket ur de er på jagt efter, så det handler mest om at hjælpe dem med at finde den helt rigtige udgave eller årgang af uret. Vi mødes typisk på mit kontor i Hellerup. Her fremviser jeg uret, og hvis du er tilfreds med det, du ser, gennemfører vi handlen. Jeg leverer uret med to års garanti, en målerapport, der viser at uret går, som det skal, samt en faktura. Jeg står samtidig inde for urets ægthed.”
Hvilke urmærker er det, man skal gå efter, hvis man gerne vil sikre sig, at de holder værdien?
“Det er vigtigt at understrege, at der ikke er garanti for noget, men ser man på udviklingen de seneste år, er der nogle få mærker, som stiger sikkert fra år til år. Det drejer sig foruden Rolex om Patek Philippe samt nogle bestemte modeller fra Audemars Piguet. Derudover er der også begyndt at være en del interesse for Tudor, som er et søstermærke til Rolex. Det har altid været regnet for at være den prisvenlige lillebror, men det er for alvor ved at blive anerkendt, og det kan ses på priserne på især de forskellige udgaver af modellen Black Bay. Det er disse mærker, man primært skal holde øje med. Der findes masser af andre ekstremt dyre og fantastiske ure, men de holder ikke i samme grad værdien som dem, jeg nævner her.”
Hvilket ur anbefaler du folk, der måske ikke ved så meget om ure, og som gerne vil have deres første lækre ur?
“Rolex Datejust er og bliver en super populær model. Her får man et klassisk udtryk og et solidt ur, som bare går derudad. Det er ikke mange år siden, at et ældre Datejust kostede 15.000 kroner – nu koster de typisk fra 30.000 kroner og op. Det er et ur, som er steget med 10 procent hvert år de seneste år. Set fra et finansielt perspektiv kan jeg fortælle, at det er meget få brugsgenstande, der kan følge med der.”
Jeg siger tak for snakken til Jens Christian Roelsen. Du kan læse mere om Wine & Watches lige her.