Under Copenhagen Cooking i anledning af stenbiderrognens komme blev der tre lørdage i februar afholdt Rogn Rally i – en cykeltur rundt til fire restauranter i København, som hver især serverede en anretning med stenbiderrogn. Der var to ruter at vælge imellem. Jeg hoppede den 25. februar på rute 2, som hed Orangeriet – Lumskebugten – Grønbech & Churchill – Restaurant l’Alsace.
Stenbiderrogn bliver i år brandet som ’Nordens Kaviar’, og selv om det efter min mening er at tage munden lidt for fuld, er det en herlig spise. Derfor ville jeg naturligvis gerne se, hvad et hold gode restauranter kunne få ud af det. Prisen for én ret og noget at drikke hvert sted var 350 kroner.
Før feltet blev sendt af sted, fandt en kort reception sted hos Herrernes Magasin i Nørregade, hvor indehaver David Krarup alias David K bød velkommen med et glas cava og en god fortælling om det gode liv. Har du den mindste interesse for klassisk herreekvipering, vil jeg anbefale dig at kigge forbi Herrernes Magasin.
Turen begyndte med en velkomsttale i Herrernes Magasin af indehaver og gentleman David K.
På med vanten og af sted…
Første stop var ved Orangeriet, som holder til i Kronprinsessegade med en stor vinduesfacade ud til Kongens Have. Det er hyggeligt at kigge ud på de grønne arealer, Rosenborg Slot og forbipasserende mennesker.
Orangeriets bidrag til rognmenuen var stenbiderrogn med avokadomos, rugbrødsdrys og en skum af rygeost og sødmælk. En simpel, velsmagende ret, hvor stenbiderrognen til fint til udtryk. Ved bordet blev vi dog enige om, at det var en ret, vi kunne have lavet selv derhjemme, og vi savnede lidt det sidste pift, selv om det var en velsmagende ret. I glasset fik vi rosé på pinot noir fra Cheverny i Loire. Producenten husker jeg desværre ikke, men vinen havde tydelige rugbrødsnoter og friskhed, som passede glimrende til retten.
To vindblæste medspisere har parkeret jernhesten og er klar til entré.
Næste stop var Lumskebugten, som af én af dansk gastronomis legender, Erwin Lauterbach, overtog sidste år. Stedet er i dagstimerne hovedsagligt kendt for sit smørrebrød, og om aftenen køres der både a la carte og en menu. På ægte smørrebrødsmanér blev vi udstyret med at gavmildt skænket glas dildsnaps fra Aalborg Akvavit, som smagte glimrende. Her blev stenbiderrognen serveret på meget klassisk vis med creme fraiche og rødløg. I dette tilfælde havde løgene trukket i dildsnapsen, hvilket havde syltet dem en anelse, og det var en fin og velsmagende detalje. I stedet for de traditionelle blinis, fik vi kartoffelblinis, og det var klart den del af serveringen, der hittede mest hos undertegnede. Mit bud er, at de blev lavet i en æbleskivepande, hvor køkkenet blot havde undladt at vende dejen rundt. Det gav en sprød skorpe og en svampet bund. Der var ikke sparet på smørret under stegningen. Skønt! Dog var anretningen ikke stor, og det var i underkanten af, hvad jeg vil kalde en hel ret. Desuden var det irriterende, at flere af os måtte stå op under seancen, og det var ikke helt nemt at jonglere med det hele. Det var lidt skuffende, at Lumskebugten ikke havde afsat lidt mere plads til os, eftersom at vi ikke var der længere end en halv time, og aftenrykket endnu ikke var startet. Desuden blev vi hurtigt sendt videre ud i kulden, så vi måtte stå og fryse udenfor, inden vi kunne komme ind det næste sted.
De flotte, røde æg i ramekin…
…og de velsmagende kartoffelblinis.
Vi skulle ikke andet end at krydse vejen diagonalt, for vi var ved næste destination på turen, Grønbech & Churchill. Jeg havde endnu ikke haft fornøjelsen af at spise hos Rasmus Grønbech, så jeg var spændt på at se, hvad køkkenet dér havde fundet på.
I små, høje skåle lå et stor, flot portion stenbiderrogn. Under den lå en mousse af blomkål. En let sødlig og krydset karryolie lå imellem lagene og bidrog med en ret speciel smag, som delte vandene ved bordet. Personligt fungerede det fint for mig. Desværre var rognen undersaltet, og blomkålsmoussen havde brug for mere syre. Det kunne den eventuelt have fået ved at tilsætte grapesaft ud over den lille filet, der lå øverst. Den bid, jeg fik, sammen med grapefileten var nemlig lækker og frisk, så mere af det havde været godt.
Stenbiderrogn, karry og blomkål, akkompagneret af tørret rugbrød, farvet med blæk.
Grønbech & Churchill havde valgt at servere en iste med jasminblomst og citrongræs til, og den smagte fint, men måske en anelse for sødt. Ved bordet blev vi enige om, at et skud vodka eller lignende havde løftet drikken og givet den mere kant i samspillet med retten.
Iste – desværre uden spirituøse væsker.
Sidste stop på ruten var én af de ældre spillere på den københavnske restaurantscene, Restaurant l’Alsace. Indledningsvis forklarede værten, at de slog sig op på de gamle traditioner, og igen stødte vi på stenbiderrogn med creme fraiche og rødløg. Rognen var vendt med cognac, hvilket man svagt kunne ane, uden at det gjorde det store fra eller til. Det mest forbavsende var, at vi til retten fik serveret ristet, hvidt brød, som, jeg er temmelig sikker på, var masseproduceret toastbrød. Under alle omstændigheder var det i hvert fald yderst uinteressant brød. Retten var ikke inspirerende, og det var en skuffelse, at køkkenet ikke var mere opfindsomt. Vinen dertil gjorde det desværre ikke meget bedre. En grüner veltliner fra Ried Schneiderberg, Weinrieder, Niederösterreich, som havde en mærkelig bitterhed i sig, som ikke gjorde noget godt for vinen.
En klassisk servering på l’Alsace. Jeg beklager det dårlige lys på billedet.
Et ekstra tilbud var, at deltagere i Rogn Rally kunne vise deres billet på First Hotel Skt Petri og få et glas champagne og to franske østers for 50 kroner. Det benyttede vores udbryderfelt på fire personer sig af, og det rundede heldigvis eftermiddagen bedre af end den sidste ret.
To andre venner fra havet rundede eftermiddagen af.
Jeg synes, at ideen med en cykeltur rundt til restauranter i anledning af en sæsonvares komme er rigtig god, og jeg stiller med glæde op til lignende arrangementer fremover. Især når vejret bliver varmere, bliver det en hyggelig måde at bruge sin lørdag på, og jeg stiller gerne op, hvis der kommer et aspargesrally eller lignende om et par måneder. Dog er det ærgerligt, at retterne ikke varierede mere, end de gjorde. Her kunne jeg godt have ønsket mig, at restauranterne havde koordineret en smule bedre. Et interessant koncept med mulighed for forbedring. Jeg glæder mig til næste år.
Orangeriets bud var min favorit, ikke mindst på grund af det gode vinmatch.
