feinschmeckeren.dk var inviteret af Restaurant Radio.
Restaurant Radio skråt over for Forum på Frederiksberg er ikke en af de restauranter, der larmer mest på de sociale medier, men det virker alligevel som om, at den lille restaurant har rigtig godt fat i ikke mindst de lokale, og det må skyldes, at maden taler for sig selv, hvilket selvsagt er langt bedre end mad, der blot tager sig pænt ud på Instagram. Restauranten åbnede i 2011 med Claus Meyer som manden bag. Dengang var jeg forbi, og det var en strålende oplevelse, så efter knap 10 år var det passende at se, om alt fortsat holder takten på Restaurant Radio.
Langt om længe kan vi igen gå på restaurant og blive forkælet, og allerede på genåbningens anden dag tog jeg plads på Restaurant Radio, som jeg længe gerne har villet genbesøge, men som jeg ikke har fået plottet ind, fordi der hele tiden er nye steder, der åbner – nu skulle det være.
Restauranten ligger over for Radiohuset ved siden af Forum på Frederiksberg. Lokalet er hyggeligt indrettet med massive plankegulve og andre elementer i træ, som er med til at give en varm, nordisk atmosfære. Køkkenchefen har i cirka et år været Bendix Sixhøj Laursen, der kom fra en stilling som souschef på Søllerød Kro, og med en fortid netop dér kan han ikke have undgået at lære noget om godt, gammeldags håndværk og sammensætning af smage.
Menuen er ganske overskuelig. Man kan vælge mellem tre og fem retter til henholdsvis 350 og 435 kroner, hvilket placerer Radio lige midt i feltet rent prismæssigt blandt de ambitiøse mellemklasserestauranter. Vi skulle naturligvis prøve alle fem retter, og dertil komponerede restaurantchef Mads Magnus en drikkevaremenu bestående af tre glas fra vinmenuen og to glas fra juicemenuen, som er baseret på frisklavede juicer, som restauranten selv laver.
Vi lagde ud med en snack i form af en skive glaskål, der var foldet om røget cremefraiche med blendet torsk og ristede græskarkerner – en fedmefuld, delikat og balanceret servering.
Glaskål med røget cremefraiche, torsk og ristede græskarkerner.
Med juice baseret på fennikel, bleg- og knoldselleri med let sødme og delikate anisnoter i glasset gik vi om bord i første ret bestående af makrel, som efter en kort marinering havde fået en hurtig tur på panden. Den blev serveret med fermenterede asparges og aspargescrudité samt en luftig emulsion med smæk på peberrodssmagen. En lækker, frisk ret med dejlige teksturer.
Makrel med hvide asparges og peberrodsemulsion.
Det blev bestemt ikke ringere med næste ret, som var en vaskeægte sommerbebuder. Retten bestod af let tilberedte grønne asparges og nye ærter serveret med brødcroutoner og en skummende sauce baseret på kærnemælk. Det er mad lige efter mit hjerte: friske råvarer håndteret nænsomt og præcist, så man stadig fornemmer egensmagen i produktet.
Grønne asparges, nye ærter og luftig sauce på kærnemælk.
Næste ret havde kulmule og kartofler som omdrejningspunkt. Mens førstnævnte var stegt perfekt med saftigt indre og masser af stegeskorpe, var kartoflerne undertilberedte til min smag. Jeg er mor af en samsing, og som de siger på Samsø: “Kartoflerne skal koge, til de er kogt”, og det var disse kartofler ikke. De var, så vidt jeg forstod, blevet stegt, men uanset fremgangsmåde var de decideret sprøde. Kartofler skal efter min mening være ensartede hele vejen igennem, således at en kniv kan glide igennem, uden at kartoflen knækker. Det kunne man bestemt ikke her. De små knolde var desuden drysset med tørret søsalat, og de blev serveret med en sauce på grøntsagsfond, røget cremefraiche og smør, som smagte rigtig godt. Alt i alt en velsmagende ret, der uden tvivl havde været tilfredsstillende, hvis man havde undladt at servere kartoflerne så al dente, som det var tilfældet her.
Læs også: Disse vine skal du drikke til kartofler, asparges og rabarber
Nye kartofler, kulmule og løvstikke.
Hovedretten havde slag af tunggris som hovedrolleindehaver. Den kom fra det midtjyske, og den voluminøse sværvægtergris havde udviklet en mørk, rød farve, der nemt kunne forveksles med oksekød. Det saftige, smagsintense kød blev serveret med spæde, hårdtstegte porrer, aspargesjordskok fra Søren Wiuff og en sauce på brændt citron, stegesky og lang peber; endnu en servering, der gik lige i hjertet med masser af maillard-dybde fra det stegte kød og de karamelliserede grøntsager.
Tungsvin, nye porrer og brændt citron.
Vi rundede af med en luftig rabarbermousse pakket ind i tynde bånd af syltet rabarber serveret med en crumble på ristet havre toppet med en cremet is på yoghurt, som smagte som om, at den var baseret på fåremælk. Derudover var der en hvid chokoladeganache med yoghurt samt en broken gel på rabarber. Friske noter iblandet den rette mængde fedme, som der skal til for at sikre en helstøbt dessert. Retten sluttede en yderst velkomponeret menu med en klar rød tråd af på flot vis.
Rabarber i flere afskygninger med yoghurtis.
Der er ingen tvivl om, at Bendix Laursen er en kok, der værdsætter gode råvarer, hvorfor han ikke gør unødigt meget ved dem, således at man stadig kan fornemme den oprindelige smag, og efter seks kolde måneder uden friske råvarer er det også det eneste rigtige at gøre.
Vinmæssigt skal der ikke herske tvivl om, at Restaurant Radio sværger til naturvin, og der var skam også et par udmærkede glas iblandt samt en enkelt, der blev lidt for volatil til min smag. Er man ikke til at blive overrasket af lidt for funky naturvine, er der en lang række vine med et mere “konventionelt” udtryk på vinkortet, så helt galt i byen går man ikke, selv om man ikke er inkarneret naturvintilhænger. Saftmenuen var rigtig god med nydelig balance mellem syre og sødme, således at munden blev renset mellem hver bid, og juicerne smagte rigtig godt og bidrog bestemt gastronomisk til oplevelsen. Stemningen er afslappet, venlig og kompetent, og som gæst kan man komme, som man er. Jeg gik glad og veltilpas fra Radio, som afgjort er en anbefaling værdig.
Restaurant Radio
Julius Thomsens Gade 12
1632 København
Web
