Disclaimer: feinschmeckeren.dk var inviteret til Mosel af L’Esprit du Vin – importøren har ikke haft indflydelse på artiklens indhold.
Når emnet er riesling med restsødme, er der ingen over eller ved siden af producenten Egon Müller i Saar, underområde til vinregionen Mosel. Hans vine er fyldt med en energi og finesse, som gør, at de kan måle sig med de største vine fra eksempelvis Bourgogne. Jeg mødte hr. Müller, som tog mig i audiens i sin residens.
Vi er midt i den ganske overraskende hedebølge, der ikke alene ramte Danmark men det meste af Europa i anden halvdel af september, da vi parkerer foran porten til den prægtige bygning Scharzhof, der både huser familien Müller og dennes produktion af vin, som er den, der har skabt al berømmelsen. Modtagelsen er dog tvivlsom. Vi hører hunden Freja gø for fuld udblæsning og holder os på den rigtige side af døren. Vi finder senere ud af, at den har mistet et ben som resultat af, at den generelt har haft travlt med at skælde gud og hver man, som nærmere sig matriklen, ud. En dag var den løbet ud foran en bil, og det slap den ikke helskindet fra. Langt mere venlig er modtagelsen, vi får af Egon Müllers assistent, østrigske Veronika Lintner. Det er hende, der skal vise os rundt i kældrene og markerne, og senere vil hr. Müller støde til.
Et udsnit af Scharhof med marken Scharzhofberger i baggrunden.
Hos langt størstedelen af verdens mange vinproducenter er det muligt at komme på besøg og få en smagning af sortimentet. Det er der mange forskellige årsager til, men en af de væsentligste er og bliver, at de har brug for det. Det har Egon Müller ikke. Her kommer man ikke bare forbi til en smagning af hele porteføljen og afgiver sin bestilling, hvis man finder noget, man kan lide. Hvorfor? Der er ikke brug for det. Produktionen hos Weingut Egon Müller er ikke i nærheden af at være stor nok til at imødekomme efterspørgslen, hvorfor vinene er både kostbare og svære at få fat på.
Bourgogne har Domaine de la Romanée-Conti, Bordeaux har Chateau Latour (og de fire andre 1. grand cru classées), og Mosel-regionen har Weingut Egon Müller – det er det niveau, vi taler om.
Gamle stokke og hårdt arbejde
Nu er vi – den danske importør og jeg – ikke desto mindre kommet i audiens. I første omgang tager Veronika Lintner os med en tur ud i den bagende sol, for vi skal naturligvis besigtige det stykke jord, der er hele omdrejningspunktet for det flydende guld, der har gjort Weingut Egon Müller berømt: marken Scharzhofberg. Marken ligger i området Saar, som er en del af det samlede Mosel, og Scharzhofberg ligger i landsbyen Wiltingen og er på 28 hektarer i alt. Blot fem producenter har andel i marken, heriblandt altså Weingut Egon Müller med 8,5 hektarer. Mens mange producenter har en portefølje bestående af vine fra flere forskellige marker, er Scharzhofberg den eneste mark, Egon Müller laver vin fra. En pæn portion af de 8,5 hektarer er beplantet med ekstremt gamle stokke, som kan dateres helt tilbage til 1895. Derfor sorterer Egon Müller druerne, så han kan lave en ”almindelig” udgave af Scharzhofberger såvel som en udgave, han kalder Scharzhofberger Alte Reben – gamle stokke. Den byder på endnu mere intensitet og kompleksitet end den almindelige udgave.
De gamle stokke giver masser af liv til de færdige vine.
”Scharzhofberger er for mig defineret ved smagen af skifer (som marken er ekstremt rig på, red.) og mineraler. Der er altid et strejf af urter,” fortæller Egon Müller, da vi senere møder ham i smagerummet på Scharzhof. Han er sjette generation i det familiedrevne foretagende, og han er den fjerde Egon i rækken. Hans får hed Egon Müller, og ligeså gør den nuværende Egons søn.
Egon Müller IV. Foto: PR.
Når man smager hans vine fra Scharzhofberg, er det som om, at de besidder en x-faktor, som gør, at vinene ganske enkelt bare opererer på et andet niveau end de øvrige i området. Manden bag mener dog ikke, at der er tale om nogen hemmelig x-faktor.
”Vi er et lille vinhus med fokus på én mark, som vi tilmed bor lige ved siden af. Det betyder, at vi kan dedikere alt vores fokus til Scharzhofberg og dermed sørge for at plukke druerne på det helt rette tidspunkt. Vi har en meget detaljeret sortering af de høstede druer, og når først de er presset, er vores princip at gøre så lidt som muligt ved dem. Når druematerialet er tilstrækkelig godt, skal de nok klare resten, når de kommer i kælderen,” fortæller han.
Kælderen adskiller sig ikke fra andre kældre i området, men vinen i de gamle fade bliver solgt for meget høje priser.
Definitionen på elegance
Egon Müller lægger ikke skjul på, at han ikke har den store fidus til økologi som sådan. Hans fokus på er på at skabe de bedste druer, og det involverer meget sjældent kemiske sprøjtemidler. De forbeholder sig dog muligheden for at sprøjte med svampeangreb, hvis vejret bliver kritisk – alternativet ville være at sige farvel til en stor del af udbyttet.
I en tid, hvor mange tyske producenter har rettet fokus mod tørre vine i forsøget på af aflive tysk vins ry som værende udelukkende sød, har Egon Müller holdt fast i de klassiske moselstilarter med varierende grad af restsødme. Hvis man skal lykkes med sødme i sine vine, kræver det tilsvarende høj syre, og det er her, Mosel som område udmærker sig. I de bedste vine fra området, tænker man dårligt over sødmen, fordi den udlignes flot af den ranke syrlighed, som den nordlige placering med lavere temperaturer er medvirkende til.
”Der har været en periode, hvor man ikke blev taget alvorligt, hvis man ikke prøvede at lave en helt tør vin, men vi har hele tiden holdt fast og troet på vores stil. Jeg har altid følt, at mine vine opnår den bedste balance, når der er restsødme tilbage. Det er dog ikke det samme, som at vi ikke forsøger. I 2018, hvor det var meget varmt, prøvede at lave en Großes Gewächs (betegnelsen for en tør grand cru-vin) på Scharzhofberg, men vi var ikke tilfredse med resultatet. Det kræver en meget moden årgang at lave tørre vine, og sådan som 2020 har udviklet sig, kunne det være værd at prøve igen,” siger Egon Müller uden at love, at der komme helt tørre hvidvine fra ham i fremtiden.
Scharzhofberger-vinene bliver kun bedre med tiden.
Scharzhofberger er det perfekte eksempel på, hvordan syren og sødmen smelter sammen i Egøn Müllers vine. Fra hans basisvin, Scharzhof, som er baseret på druer fra marker, der støder op til Scharhofberg, til de yderst sjældne beeren- og trockenbeerenausleser til adskillige 1.000 euro flasken er balancen mellem syre og sødme så flot, at vinene danser på tungen. Vi er hinsides ting, der smager godt – der er tale om et euforiserende stof, som påvirker sindet. Det kan lyde højtravende, men man forstår det, når man eksempelvis smager hans 2010 Scharzhofberger Auslese Lange Goldkapsel (længe leve det tyske klassifikationssystem). Farven er gylden som flydende guld, og noterne af modne æbler, citrus og våde sten vælter ud i munden. Det er svævende vin, som er svær at beskrive, men den cementerer, at de bedste tyske riesling-vine kan måle sig med de i dag langt dyrere vine fra Bourgogne og Bordeaux.
”Da jeg begyndte i faget (i begyndelsen af 70’erne, red.), var tysk vin på sit absolutte lavpunkt med dårlig kvalitet og et endnu dårligere omdømme; men samtidig var jeg jo vokset op her, på Scharzhof, og jeg vidste, at vi hørte til blandt de bedste i verden, men det var ikke sådan, omverden så på os. Den tyske vinbranche har haft et stort mindreværdskompleks siden Anden Verdenskrig, og det har for mig altid været mit mål at bringe tysk vin tilbage til rette sted,” fortæller Egon Müller med henvisning til for 90-100 år siden, hvor de tyske vine var – endog markant – dyrere end de bedste vine fra Bourgogne og Bordeaux.
Et særdeles appetitvækkende line-up.
Når det er sagt, skal man dog til lommerne for at erhverve sig en flaske vin fra Egon Müller. Scharzhof koster omkring 350 kroner, mens den billigste udgave af Scharhofberger, som er kabinett-udgaven, koster 995 kroner. Det er mange penge, og det ved Egon Müller også, hvorfor han også har følgende råd:
”Hvis du bruger de penge, som vores vin koster, får du først for alvor fortjenesten mange år senere. Jeg er selvfølgelig glad for, at folk drikker vores vine, min for mig at se, viser Scharzhofberger sig først for alvor efter 20 år. Det er den tid, det tager for vinene at smide de primære noter. Det er derefter, at du for alvor kan smage vinmarken.”
Den delikate 2019-årgang
I forbindelse med besøget smagte vi 2019-årgangen, som i er en rigtig god årgang i Mosel med én enkelt undtagelse – frost i løbet af foråret betød, at blomstringen blev ødelagt, hvorfor eksempevis Weingut Egon Müller kan har kunnet producere 40 procent af den mængde, de producere i 2018. Det er synd, for det er en årgang i flot balance med masser af syre, ekspressiv og elegant frugt, som især kommer flot til udtryk i vinene med restsødme. Samtlige udgaver af Egon Müllers 2019’ere smager fantastisk, og der er ingen tvivl om, at de om 5-10-15-20 år for alvor vil vise storhed. Endnu en gang kan jeg kun på det varmeste anbefale, at du giver tysk riesling med restsødme en chance – du vil ikke fortryde det.
Smagenoter
Scharzhof 2019
Egon Müllers basisvin begynder på et niveau, som mange Große Lage-vine aldrig når op på. Den er allerede intens og fyldig med en kabinett-agtig sødme, hvilket også stemmer godt overens med de 34 gram restsukker, vinen besidder. Der er noter af citrus, æbler og flintesten. Det er klassisk moselriesling med en generøs frugt, perfekt syre-sødmebalance og mineralitet.
Scharzhofberger Kabinett 2019
Kabinetten er den mest udbredte af Scharzhofberger-vinene, og det er således også den, man oftest støder på, hvis man er så heldig, at en restaurant har sat den på vinmenuen. Den egner sig fortrinligt til alt fra puristiske skaldyrsserveringer til chilistærke retter og alt derimellem. Det er en fantastisk vin, der gør en blød i knæene. Udtrykket er klassisk Egon Müller med hvid peber, strålende klare citrusnoter, flintesten, der slår gnister, og honningmelon. Denne vin er endnu så ung, at den nærmest smager af den fineste druesaft, man kan komme i nærheden af. Det er i sig selv fortryllende, men bare vent 5-10 år, og du har en sprudlende vin, der kan forføre selv den mest skeptiske riesling-kritiker.
Scharzhofberger Kabinett 2019 Alte Reben
Wauw, den er intens! Her er vi ude i særudgaven på druer fra de gamle stokke, og man mærker, at vi går endnu et gear op. Den rummer en imponerende salthed og går offensivt til værks i munden med høj syre og tæt koncentration. Frugten er den reneste, man kan forestille sig, og vinen fremstår lige dele kraftfuld og elegant. Jeg tror ganske enkelt, at denne vin er udødelig. Det er frugt, mineralitet og umami. Jeg blev ikke alene høj af at smage denne vin – det gør mig høj at tænke på den igen.
Scharzhofberger Spätlese 2019
Vi fortsætter i samme spor som med kabinetten, blot med endnu mere intensitet og koncentration. Det er en vin, man bliver lykkelig af at drikke. Syre og sødme er igen i perfekt balance, viskositeten er fyldig, og rigdommen er afgrundsdyb.
Scharzhofberger Auslese 2019
Så kommer vi for alvor op at svæve. Denne auslese smager simpelthen fortryllende. Noterne er for så vidt de samme som i kabinetten, blot i endnu mere forstærket form. Eftersmagen synes uendeligt lang, og jeg kan kun drømme om at få mulighed for at smage denne vin igen om 20 år.
Vinene fra Weingut Egon Müller importeres af L’Esprit du Vin.
