I Bordeaux’ historiske klassifikationssystem fra 1855 er slottet Château Palmer kun placeret i den tredjebedste kategori. Det notorisk rigide system gør, at Margaux-slottet aldrig har fået ændret denne status, om end mange regner dem for at kunne bide skeer med de højest rangerede slotte i Margaux og Bordeaux i det hele taget. Rasmus Palsgård tilslutter sig koret og forklarer her hvorfor.
Det er marts måned, og selv om det milde forårsvejr er nået til Bordeaux, er vinstokkene endnu nøgne, dog med små knopskydninger hist og her som bevis på, at de lunere tider er på vej. Vi står midt i en af markerne, der er en del af de sammenlagt 66 hektarer vinmarker, som vinslottet Château Palmer råder over. Hele ejendommen er på 100 hektarer, og nogle af de resterende 34 hektarer anvendes til dyrkning af egne frugter og grøntsager samt husdyr, som blandt andet skal give gødning til jorden. På Château Palmer har man nemlig sit eget lille kredsløb baseret på de biodynamiske dyrkningsmetoder, hvor man har en holistisk tilgang til det er dyrke afgrøder. Biodynamikken, som de seneste par årtier for alvor er blevet udbredt blandt mange ambitiøse producenter i hele verden er noget, som mange producenter gerne fortæller om og bruger aktivt i deres fortælling. Det er dog ikke tilfældet på Château Palmer, hvor man ikke føler behov for at skilte med den biodynamiske dyrkningsform, som man konverterede til tilbage i 2009, mens 2014 var året, hvorfra producenten også var certificeret biodynamisk.
”Det er ikke noget, vi bruger aktivt i vores markedsføring. Vi fortæller gerne om det, men for mange af dem, der drikker vores vine, vil de først og fremmest gerne bare kunne regne med, at vi har gjort os så umage med vinene, som vi altid har gjort, for at skabe den bedst mulige udgave af Château Palmer fra år til år. Vi konverterede til biodynamik for yderligere at forbedre kvaliteten, og det er vi lykkedes med, synes jeg,” siger administrerende direktør Thomas Deroux, der i 2004 kom til Château Palmer efter at have tilbragt en årrække hos berømte Tenuta dell’Ornellaia i Toscana.
Château Palmer dyrker sine vine efter de biodynamiske principper.
Den bedste af de næstbedste
Château Palmer har blandt fans af vinene fra Bordeaux et renommé som et af de bedste slotte overhovedet, og mange – inklusive undertegnede – mener også, at slottet burde være højere rangeret end det, det kunne blive til, da man i 1855 lavede den klassifikation af slottene i Médoc på venstre bred af flodmundingen Gironde, som den dag i dag fortsat er gældende. Her blev Château Palmer kategoriseret som 3. grand cru classé; de seneste årtier er en stemning blandt entusiaster dog vokset i retning af, at Château Palmer er på niveau er med de højere rangerede slotte i regionen, endda på niveau med selveste 1. cru-slottet Château Margaux. Samme dag besøgte jeg til eksempel 2. cru-slottet Château Rauzan-Seglá, og selv om der også laves gode vine på denne adresse, er Palmers afgjort placeret i en liga eller to højere, og jeg er også tilbøjelig til at skrive, at de leverer samme store oplevelse som vinene fra Château Margaux. Det afspejler sig desværre også i priserne: Mens en flaske Rauzan-Seglá koster i omegnen af 800 kroner, må man typisk bløde mere end 3.000 kroner for en flaske Château Palmer – et eksempel på, at markedet ikke nødvendigvis bare følger den klassiske klassifikation.
Alt er strømlinet på Château Palmer, og intet er overladt til tilfældighederne.
Høj mængde merlot
Vinene fra Margaux, der ligger i den sydlige del af Médoc, er typisk domineret af cabernet sauvignon, gerne med cirka 70 procent af denne druesort i blendet, mens merlot og petit verdot typisk udgør den resterende tredjedel. Hos Château Palmer går man dog anderledes til værks. Merlot spiller en langt større rolle i vinene, hvor sammensætningen typisk er cirka 50/50 merlot og cabernet sauvignon. Merlot-druens blødere og mere afrundede karakter medfører, at vinene fra Château Palmer er mere imødekommende og runde i udtrykket sammenlignet med de andre store vine fra Margaux, hvilket især kommer til udtryk i vinenes første leveår. De er eksempelvis væsentligt mere tilgængelige end hos eksempelvis førnævnte Rauzan-Seglá, hvor vinen helst skal have 10-15 på bagen, før den for alvor finder sit rette leje.
”Den store andel merlot begyndte især at tage form i 1930’erne som en reaktion på, at det i mange år var svært at få fuldmodne druer i Margaux og Bordeaux i det hele taget. Merlot modner tidligere end cabernet sauvignon, så tanken var, at man dermed kunne få mere modne og afrundede vine ud af det. I dag er det som bekendt en helt anden virkelighed med høje temperaturer hvert år i Bordeaux, men paradoksalt nok klarer merlot-druerne sig fortrinligt i det varme vejr, så vores bekymring er blevet gjort til skamme,” siger Thomas Deroux.
Et alter ego med personlighed
Jeg anerkender til fulde, at det kan være lidt af en lyseslukker, når man som læser netop har læst sig varm på en spændende vin for så at kunne konstatere, at den koster på den forkerte side af 3.000 kroner. De bedste vine fra Bordeaux er dyre, og selv om faldende salg i indeværende år måske kan tvinge producenterne til at sætte priserne ned, er der næppe decideret fordelagtige priser på vej lige med det første. Heldigvis byder Château Palmers portefølje også på vinen Alter Ego de Palmer. Den så dagens lys med 1998-årgangen og blev til med at ønske fra producenten om at tilbyde sine kunder et mere prisvenligt, men samtidig repræsentativt alternativ til flagskibsvinen, Château Palmer.
Alter Ego – i midten – er den mere prisvenlige indføring i kvaliteten hos Château Palmer.
Alter Ego de Palmer har en endnu højere andel af merlot sammenlignet med førstevinen som et led i ønsket om at skabe en vin, der byder på stor nydelse, fra den er blot to-tre år gammel. Der er anvendt en mindre andel nyde fade, der ligeledes medvirker til, at frugten kommer mere i forgrunden med et saftigt, generøst udtryk. Alter Ego de Palmer er ved en hurtig googlesøgning spottet til 625 kroner i forsalg, og på trods af at den kun koster omkring en sjettedel af modervinen, leverer den masser af Palmer-energi og –karakter for pengene. Under mit besøg smagte vi 2015-årgangen, som på dagen fremstod enormt yndefuld og generøs med masser af afrundet, primær frugtighed domineret af blåbær og brombær, der nydeligt blev akkompagneret af noter af chokolade, trøffel og kakao, og havde man ikke flagskibsvinen stående i glasset lige ved siden af, kunne man snildt tænke, at Alter Ego de Palmer snildt kunne udgøre det primære produkt i producentens portefølje takket være sin saftige, elegante og imødekommende stil; men jeg havde storebroderen i glasset ved siden af, nærmere betegnet den legendariske 2005-årgang, som regnes for at være en af de bedste i regionen i indeværende årtusind. Den tog på ingen måde æren fra Alter Ego – man kunne nærmere sammenligne det med at gå fra en almindelig Mercedes S-klasse til AMG-versionen med endnu mere power, præcision og energi. Der var noter af mørke bær, creme de cassis og sort peber samt mere udviklede noter af kaffe, læder og tobak, om end den på trods af sine 19 år på bagen fortsat var imponerende ungdommelig og fortsat havde et stort lagringspotentiale foran sig. Det er vine som disse, der minder en om, hvorfor man har forelsket sig i vin. Storheden er ikke til at overse, og hvordan det kunne lade sig gøre i 1855, da klassifikationen blev etableret, kan i dag være svært at forstå.
Château Palmer – i forgrunden – er en sublim vin på niveau med de bedste vine fra Bordeaux.
Vinene fra Château Palmer kan købes hos flere forhandlere i Danmark.
