Årets michelinstjerner i Michelin Guide Nordic Countries 2017 er netop blevet uddelt på et pressemøde på Vasateatret i Stockholm. Hvert år giver det anledning til stor jubel i nogle køkkener og tilsvarende stor skuffelse i andre. Selv om det ikke er den store overraskelse, har vores eneste trestjernede restaurant, Geranium, beholdt sine tre stjerner, og der er også kommet nye til. En væsentlig større overraskelse er, at Henne Kirkeby Kro allerede året efter sin første stjerne har modtaget sin anden stjerne.
Herunder er den fulde liste over danske restauranter med michelinstjerner samt nytilkomne stjernerestauranter i den øvrige del af Norden. Herfra skal der lyde et stort tillykke til samtlige restauranter – nye som gamle – i guiden.
Læs også: Se mine 15 yndlingsretter i 2016
OBS. Danmark har mistet tre stjerner i alt. Den ene tilhørte Grønbech & Churchill, som for nyligt er lukket, og med visheden om, at Noma ligger ned ved udgangen af februar for at begynde sit nye projekt senere på året, er det nordiske fyrtårn heller ikke at finde i årets guide med sine hidtidige to stjerner.
De umiddelbart største skuffelser i min bog er, at hverken Falsled Kro eller Alchemist blev tildelt en stjerne, samt at Søllerød Kro igen måtte nøjes med én stjerne.
1 stjerne
København
108 – ny!
Marchal
Kadeau
Clou
Kokkeriet
Den Røde Cottage
Era Ora
Kiin Kiin
Relæ
Søllerød Kro
STUD!O
Kong Hans
Formel B
Aarhus
Domestic – ny!
Frederikshøj
Gastromé
Substans
Den øvrige provins
Slotskøkkenet, Dragsholm Slot, Hørve – ny!
Ti Trin Ned, Fredericia – ny!
Frederiksminde, Præstø
Kadeau Bornholm, Pedersker
2 stjerner
Henne Kirkeby Kro – ny!
AOC
3 stjerner
Geranium
Nye stjerner på Færøerne
KOKS, Torshavn – 1 stjerne
Nye stjerner på Island
Dill, Reykjavik – 1 stjerne
Nye stjerner i Norge
Sabi Omakase, Stavanger – 1 stjerne
Nye stjerner i Sverige
Sture, Malmø – 1 stjerne
Imouto, Stockholm – 1 stjerne
Vollmers, Malmø – 2 stjerner
Se også oversigten over michelinstjerner i Michelin Guide Nordic Countries 2017 på Michelins hjemmeside.