Ballen, Samsøs svar på Saint Tropez, har naturligvis sin egen strandvej. På dennes nummer 12 ligger Strandlyst, der fra vejen ligner et lille, hyggeligt hus. Bevæger man sig om til bagsiden, erfarer man hurtigt, at nogen har givet stedet en ordentlig overhaling. Det er det aarhusianske modefirma Metropol, der ejer Strandlyst, som åbnede i maj 2008. Først ser man swimmingpoolen, dernæst det stilrene nordiske design, der pryder terrassen. Strandlyst er først og fremmest et lille eksklusivt hotel med møbler fra Charles og Ray Eames og badeværelser med Philippe Starck-inventar. Eames-møblerne går igen i restauranten, som er den, feinschmeckeren.dk blev inviteret til at besøge på sin Samsø-rundtur.
Strandlyst på Stranvejen i Ballen.
Vekslende menu
Vi bliver budt velkommen af en venlig tjener, en franskmand, der de sidste mange år trofast er vendt tilbage til Samsø hver sommer for at arbejde.
Menuen skal vi ikke tage stilling til. Den tre-retters menu (348 kr.) skifter fra dag til dag, afhængigt af hvilke råvarer køkkenet kan få fingrene i. Rygraden i samtlige retter er nemlig den samske råvarer fra de lokale bønder og fisk fra Ballen Havn. Ydermere har Strandlyst også en lille køkkenhave, hvor køkkenchef Rasmus Lodahl og henter alskens bær, løg gulerødder, urter og så videre. Grøntsagerne er altså lige så friske som retterne på menuen, og det tegnede lovende for aftenen.
Inden forretten fik vi en skifferplade med tre slags minibrød, henholdsvis et maltbrød, et fuldkornsbrød og en foccacia. Dertil en let pisket, forårsgrøn løvstikkesmør og pesto med parmesan og granskud, hvilket vi hurtigt fik smagt en del på.
Læs også: Ambitiøst Samsø-køkken på Ballen Badehotel
En flot brødservering at lægge ud med.
Nu kom forretten, som i dagens anledning var plukket krabbekød med grønne radiser, syltede havtornbær, hytteost og salatblade og ærteskud. En meget ren ret, hvor det sødmefulde krabbekød kom flot til udtryk. Syren fra havtornen gav et nordisk syrespil, mens en tynd rugbrødsflage gav sprødhed og en ristet note. Hytteosten faldt en anelse udenfor med sin begrænsede smag og lidt lave fedtprocent. En let mayonnaise havde givet fedmen, som vi sad og savnede lidt, i den ellers glimrende forret.
Vinmenuen til de tre retter står i meget rimelige 198 kroner. Til krabben stod den på sydburgundisk chardonnay, Cuvée Exception Macon-Villages 2011 fra Domaine des Teppes de Chatenay. Den gyldne vin var fyldig med markant fedme, en let krydret note og en præg af æblecider i næsen. En dejligt glas, som gav lidt af den fedme, vi savnede i retten.
Plukket, sødligt krabbekød med havtorn.
Gris og verdensklassekartofler
Mens vi sad i de lækre møbler med resten af hvidvinen og ro i sindet var det blevet tid til hovedretten, som viste sig at være et perfekt eksempel på forståelsen og respekten for den store luksus, det er, at køkkenet har mulighed for at hente og servere dagsfriske grøntsager. På tallerkenen lå spæde gulerødder, der kun lige havde fået varmen, så de endnu havde bid, en lun syltet rødbede og syltede rødløg. Proteinet kom fra to udskæringer af gris, et uhørt saftigt stykke filet og en kæbe, der bristede ved blot et let tryk med gaflen. Til at binde det sammen fik vi en indkogt glace efter franske principper, som gav intensitet og dybde uden at overdøve de friske grøntsager.
I sidevognen stod den på mit livs bedste samsøkartofler (og jeg har fået mange) fra Langemarksgård. Den helt tynde, sprøde skal var bevaret, og under huden på de små guldklumper var en perfekt kogt kerne, som i stedet for at mele ud i munden brød som små tektoniske plader af al dente velsmag. Grov havsalt og smeltet smør hev stikket hjem i en sådan grad, at alle kendte svaret, da tjeneren tilbød os en ny portion. I virkeligheden en yderst simpel hovedret, men komponenterne passede perfekt og gav en harmoni, og vi savnede intet.
Vinen var italiensk, Valpolicella Classico 2011 fra Monteci i Venoto-regionen. Den havde den helt rigtige styrke med en karakter, der spillede med den intense glace uden at overdøve de øvrige komponenter. Noter af rosmarin, timian og mørke bær var at finde i den lækre næse, og i munden var den blød og rund. Flot match.
Læs også: Restauranten Ved Kæret – hjertevarm betjening og skarpe smagsløg
En hovedret, der viste stor forståelse for kvaliteten i de friske råvarer.
Jeg har spist mange samsøkartofler i mit liv, men disse overgik dem alle.
Det er ikke til at komme uden om jordbær, når man er på Samsø, og således gav det næsten sig selv, hvad der var i vente til dessert. Opstillet som en miniaturebastion stod halverede friske jordbær og beskyttede et centrum af små skovjordbær med en meget rig bærsmag. Mynte har det godt sammen med jordbær og klædte derfor disse rigtig godt. En nødde-/karamelcrumble gav sprødhed, og en koldskålslignede creme blev hældt over ved bordet og gav et fint syrnet pift. En vellykket dessert, hvor en anelse mere fedme, eksempelvis via fløde i cremen, endnu en gang havde hevet stikket helt i land.
I glasset fik vi en sød mousserende italiener, Brachetto d’Acqui fra Santero, fra Piemonte. Den osede af friske bær og var ikke overraskende en god ledsager til desserten.
Friske jordbær fra Samsø.
Strandlyst er i mine øjne et spændende projekt. Der har dygtige, pengestærke folk i ryggen, så fundamentet er på plads. Respekten for de friske råvarer er perfekt, og den lille køkkenhave giver selvfølgelig også point. På vinfronten sørger skarpe smagsløg for særdeles vellykkede parringer til maden. Betjeningen er behagelig og kompetent, og man føler sig som gæst godt tilpas. Således er en anbefaling her fra er helt på sin plads.
Læs også: Ilse Made – kilde til velsmag på Samsø
Vi runder af med en god pointe.
Strandlyst
Strandvejen 12
8305 Samsø
Hjemmeside
Læs flere artikler om restauranter på Samsø.
