Om feinschmeckeren

Velkommen til feinschmeckeren.dk!

Foto: Nicklas Ingemann, nicklasingemann.com.

Jeg hedder Rasmus Palsgård og er uddannet journalist med hjertet tabt til gastronomien, og siden 2011 har jeg skrevet fast om mad og drikkevarer på dette site. Følger du mig på Instagram? Hvis ikke, så finder du min profil lige her.

Jeg nærer en stor interesse for topgastronomi og de kokke, tjenere, producenter og leverandører, der gør det muligt. I det hele taget er jeg fascineret af folk, der går op i kvalitet, og som forsøger at skabe noget unikt. Det er dem, jeg gerne portrætterer her på siden.

 

Danmark og især København er i fokus, men jeg rejser jævnligt til udlandet for at portrættere nogle af verdens bedste restauranter her på bloggen såvel som i de medier, jeg skriver for.
Jeg er ligeledes juryformand for den danske jury i den nordiske guide 360 Eat Guide. Guiden, som ranglister de bedste restauranter i Norden, adskiller sig fra andre guides ved at have bæredygtighed som sit vigtigste fokus.

 

Foruden at skrive om gastronomi holder jeg også meget af selv at lave mad. Det kom til udtryk på tv, da jeg deltog på MasterChef 2016 og kom til finalen, hvor en dum fejl dog kostede mig den samlede sejr.

 

Klassisk herreekvipering er en anden af mine store passioner, som også af og til resulterer i artikler. Jeg går sjældent ud uden en selvbinder om halsen og håndsyede sko på fødderne. Igen er det kvalitet og sansen for detaljen, det handler om. Det forveksles desværre ofte med snobberi at gå op i kvalitet, men jeg tror på, at en ændring er på vej, både indenfor spiselige såvel som ikke-spiselige produkter.

Du kan desuden læse et portræt af mig og høre om mit arbejde i denne artikel på dr.dk.

 

Du er mere end velkommen til at kontakte mig på rp@feinschmeckeren.dk, hvis du har spørgsmål eller ideer til et fremtidigt samarbejde. Her kan du også læse mere om, hvad jeg kan hjælpe med.

Kort om

Navn: Rasmus Palsgård

Alder: 33 år

Bopæl: København

Uddannelse: Journalist fra Journalisthøjskolen i Aarhus

Vinuddannelse: WSET Level 3 Wines Certified

Finalist i MasterChef 2016

Fast skribent på magasinet Gastro

Medier, jeg skriver for:

Gastro

Berlingske

Jyllands-Posten

Luxury Aficionados

Vin & Co.

Dagbladenes Bureau

Mercedes AMG Magazine

Der Feinschmecker (i Tyskland)

feinschmeckeren.dk er en del af virksomheden feinschmeckeren.dk v/Rasmus Palsgård