Riedel – effekten af det rigtige glas kan ikke fornægtes

Vin 24. november, 2017 0 Kommentarer

Riedel, en af verdens førende glasproducenter, har med sine druespecifikke glas i årtier argumenteret for, at din vin opfører sig meget forskelligt, afhængig af hvilket glas den konsumeres fra. Det kan virke som hokus pokus, men når man selv prøver det, er det svært at benægte den markante forskel, der rent faktisk er.

I en af de smukke sale på det nyrenoverede Hotel d’Angleterre ved Kongens Nytorv i København er der dækket op til 220 personer, der senere på aftenen skal ledes igennem det, den østrigske glasproducent Riedel kalder for en glassmagning. Ikke en vinsmagning, men en glassmagning. Bevares, det er vinen, der skal smages på, men hele pointen med smagningen for Riedel er at demonstrere, hvordan den samme vin kan optræde vidt forskelligt, afhængigt af hvilken beholder du drikker den fra.

Læs også: Den guddommelige sauce på Hotel d’Angleterre

Riedel har i dag flere fabrikker i Østrig. Foto: PR.

Det er intet mindre end 11. generation at glasmagere i Riedel-familien, der er mødt op i København for at lede folk gennem smagningen. Maximilian Riedel (f. 1977) er yngste generation, og sammen med sin far, Georg Riedel, der fortsat rejser verden rundt, fortæller de den historie, som Maximilian Riedels bedstefar, Claus Riedel i høj grad begyndte, da han revolutionerede udformningen på vinglas. I 1958 designede han glasset Burgundy Grand Cru specifikt til rødvinene fra Bourgogne, og den dag i dag er det stadig at finde i serien Sommelier. Glasset revolutionerede måden at tænke vinglas på med sin lange, tynde stilk og store kumme, der var smallere i toppen, hvilket gjorde, at vinens aroma steg op i næsen frem for ud i rummet til alle sider. Glasset var så skelsættende dengang, at det blev optaget på Museum of Modern Art, MOMA, i New York, hvor det endnu er udstillet. Sommelier-serien indeholdt dengang såvel som i dag yderligere en række glas, der passede til andre druesorter.

Indtil da var vinglas udformet i en væsentlig tykkere kvalitet, og glasset var bredest i toppen, hvilken som nævnt er uhensigtsmæssigt, fordi vinen ikke kanaliseres op i næsen.

Glas til menigmand
Et glas af den kvalitet, Claus Riedel introducerede, var ikke billigt og dermed forbeholdt de få, der havde råd til at spendere nærmest lige så mange penge på glas, som den vin, de hældt i. Georg Riedel ønskede at nå ud til en bredere masse af vininteresserede, og i 1986 revolutionerede han Riedels forretning, da han introducerede Vinum-serien, verdens første maskinblæste serie af druespecifikke glas. Maskinblæste glas er billigere at producere og kunne dermed sælges til en bedre pris, hvor både restauranter og private ikke behøvede at græde, når et glas eller to røg i svinget.

Læs også: Anmeldelse af Dom Pérignon 2009

”Uanset om du vælger vores billige eller dyre druespecifikke serier, udfører de den samme funktion, så hvilken du vælger afhænger mere af, om du ønsker mere robuste, tykke glas eller lette, elegante og måske mundblæste glas,” siger Maximilian Riedel.

riedel
Maximilian Riedel med et Veritas-champagneglas i hånden. Foto: PR.

For to år siden introducerede Riedel serien Veritas, der satte helt nye standarder for firmaets maskinblæste glas. Den er endnu tyndere og mere elegant end Sommelier-serien, men til en tredjedel af prisen.

Jeg har deltaget i Riedels glassmagninger før, men det er altid interessant at overvære deres præsentationer. Så nu sidder vi, Maximilian Riedel og jeg, på Hotel d’Angleterre med fire forskellige glas foran os og to forskellige flasker champagne.

Han hælder en klassisk champagne baseret på de tre typiske champagnedruer, pinot noir, meunier og chardonnay op i glassene og beder mig dufte til varen. Det første er et coupe, det åbne, brede glas, man kender fra champagnefontæner; duften er så godt som neutral, fordi glassets brede åbning får aromaerne til at sprede sig i alle retninger, og i munden optræder vinen sur. Vi går videre til en anden klassiker, flute-glasset med sin smalle, aflange form. Her dufter champagnen faktisk decideret dårligt.

Læs også: Her er vinderen af feinschmeckerens store champagnetest

”Det er den rene går, du kan dufte. Det sker typisk i flutes,” siger Maximilian Riedel.

Vi fortsætter til det nye champagneglas fra Veritas-serien. Det ligner på mange måder et hvidvinsglas, blot med en mere buet form, der smaller mere ind i glasset åbning. Herfra virker champagnen harmonisk, afrundet og med alle de nuancer, man leder efter i god champagne.

Vi prøver den også i Veritas-seriens smukke new world pinot noir-glas, og selv om der er pinot noir i vinen, optræder vinen ikke optimalt om end bedre end i de to første, og den nemme konklusion er, at man skal have fat i champagneglasset, for så er man godt kørende til alle champagner; men det bliver spoleret, da vi fortsætter med en roséchampagne. Her viser pinot noir-glasset sig at være det, der bedst formidler vinens røde frugtnoter, hvilket champagneglasset ikke i samme grad formår, om end oplevelsen fortsat er god. I flute og coupe er oplevelsen igen elendig. Maximilians Riedels mission er fuldendt.

”Vi ser vores glas som et værktøj. Vores glas er vinenes højttaler, og vores opgave er at præsentere vinene bedst muligt. Vores fokus er på druesorter, fordi den er konstant, uanset hvordan vinen er lavet, lagret og så videre,” siger Maximilian Riedel, der dog ikke er helt klar til at skippe flutes og coupes, selv om han ikke selv er tilhænger af dem.

”Der er mange grunde til, at de fortsat har deres berettigelse. Det kan være af praktiske årsager, fordi du kan bære mange på en bakke, eller det kan være historiske grunde, der gør, at du vælger coupes. Dog har vi udfaset disse typer fra Veritas, fordi vi gerne vil vise, at vi betragter champagne som en vin på lige vilkår med alle andre.

riedel
Riedel er specialister inden for både mund- og maskinblæste glas. Foto: PR.

Formen kan ikke forudsiges
I dag har Riedel på tværs af sine serier glas til næsten enhver tænkelig drikkevare lige fra vand (som ifølge Maximilian Riedel også opleves forskelligt fra glas til glas) til mange forskellige druesorter og spiritus-typer; men kender de allerede formen på forhånd, eller begynder de forfra hver gang?

”Vi har naturligvis opbygget en erfaring, siden min bedstefar introducerede det druespecifikke glas, og min far har videreudviklet dem og tilført nye, så selvfølgelig har vi en god ide om, hvilke former der virker til en given druesort; men vi tester altid flere forskellige slags af, og vi gør det allerhelst med deltagelse af vinproducenter fra de områder, hvor druerne især er repræsenterede, fordi de har en stor viden om, hvordan druen er, når den udtrykkes optimalt,” siger Maximilian Riedel.

Universalglasset findes ikke
Det kan virke som en uoverskuelig opgave at opbygge en samling af glas til alverdens druesorter, så der må da være et glas, der kan klare de fleste druer. Nej, er ikke overraskende svaret fra glasproducenten.

”Folk, der mener, at der findes ét glas til al vin, har ingen forstand på vin. De forskellige druer har brug for vidt forskellige glas for at udtrykke sig bedst muligt,” siger han.

Men de færreste har hverken plads eller penge til at investere i så mange glas. Hvad anbefaler du så?

”Det har du helt ret i. Selv har jeg kun fire forskellige glas derhjemme, for jeg bor i lejlighed og har ikke plads til flere. Jeg har naturligvis fabrikken at lukrere på, men generelt er man godt dækket ind, hvis man har omkring seks forskellige slags. Skærer man helt ind til benet, vil jeg anbefale riesling-glasset og syrah-glasset, der efter min erfaring passer godt til de fleste forbrugeres vinsmag.

riedel
Fire glas fra Veritas-serien. Foto: PR.

En anden vej at gå er at spørge sig selv, hvilke druesorter man oftest drikker og så købe glas ud fra det,” slutter Maximilian Riedel, inden han skal videre til aftenens smagning.

”Jeg har været en del af smagningerne i 20 år nu, og det, der i høj grad holder mig i gang er, at jeg selv igen og igen bliver chokeret over, hvor stor indflydelse glassene har på vinen.”

Om Riedel

  • Riedel-slægtens arbejde med glas begynder helt tilbage i 1668, hvor Johann Christoph Riedel begyndte at sælge luksusglas.
  • Allerede som 20-årig trådte Maximilian Riedel ind i firmaet og blev ansvarlig for udvikling og finans i firmaet.
  • Riedel ejer i dag også glasfirmaerne Spiegelau og F.X. Nachtmann.

Læs mere om glasfirmaet her.