Libanesisk vin vil tilbage

Vin 10. februar, 2015 0 Kommentarer

Vin er formentlig ikke det første, hovedparten tænker på, når man nævner Libanon. Det giver på sin vis god mening, for det er ikke ligefrem en vare, hylderne er overfyldte med herhjemme. Omvendt er det historisk en smule paradoksalt, for vinproduktionens oprindelse har dybe rødder i Libanon. Ligesom i en række andre lande er de gængse franske druer vidt udbredt i det mellemøstlige land, men netop dér er forklaringen dybere og mere meningsfuld end i andre lande.

En forsigtig påstand vil være, at det næppe var en libanesisk vin, du listede i indkøbskurven, sidst du var ude at handle. Det skyldes den indlysende årsag, at det ikke er nogen nem opgave at finde libanesisk vin i de danske supermarkeder og vinbutikker. På verdensmarkedet er Libanon heller ikke noget stor spiller med sine otte millioner årligt producerede flasker blandt de i alt 36 milliarder flasker på verdensplan.

Læs også: Gode vinglas forbedrer vinoplevelsen

Grunden til, at det alligevel er interessant at dvæle ved denne mellemøstlige vinnation syd for Tyrkiet, er, at landet historisk set var blandt de første til at producere vin. Mens man har fundet frem til, at Georgien, der grænser op til Tyrkiet mod nordøst, kan tage æren for at være det første vinproducerende land, tyder meget på, at Libanon var det første land til at eksportere vin.

– Man har kunnet finde beviser for, at der allerede tilbage omkring 1.300 før Kristus blev eksporteret vin fra Libanon. Det var især til romerne og grækerne, som sidenhen tog vinproduktionen til sig. Man har også fundet vin i de egyptiske pyramider hos de mumier, der var noget ved musikken. Vin var allerede dengang forbundet med en høj status, fortæller Michael Karam, libanesisk journalist og vinekspert.

Vinproduktion spillede en stor rolle i Libanon frem til 636, hvor det romerske herredømme blev afløst af arabisk kalifatstyre, som fortsatte helt frem til slutningen af Første Verdenskrig. Libanesisk vins anden æra begyndte dog allerede i 1857, hvor jesuitter plantede vinplanter. I 1868 kom franskmanden Eugène François til Libanon. Ingeniørens formål med opholdet var at udbygge jernbanenettet, men hurtigt kastede han sig over vinproduktion på sit domæne, Domaine des Tourelles, som eksisterer den dag i dag.

Libanesisk vin er kraftig og har godt af at blive nydt med fast føde, og den kunne passende være mellemøstlig, som det er tilfældet her på restauranten Manzel.
Libanesisk vin er kraftig og har godt af at blive nydt med fast føde, og den kunne passende være mellemøstlig, som det er tilfældet her på restauranten Manzel.

Fransk mandatområde
Frankrigs indflydelse er ikke til at komme uden om i nyere libanesisk (vin-)historie. Frem til Første Verdenskrigs afslutning i 1918 var Libanon en del af Det Osmanniske Rige, som efterfølgende brød sammen. Området blev i 1920 fordelt mellem krigens vindernationer, og Frankrig overtog styringen og ansvaret for genopbygningen af Libanon. I mellemkrigsperioden tog vinproduktion igen fart. Franskmændene bad bønderne om at dyrke vin til gengæld for en garanti om, at de ville købe vinen. Det er i høj grad også franske druesorter såsom Cabernet Sauvignon, Syrah, Grenache og Cinsault, der dominerer de libenesiske vine. I 1943 fik Libanon sin uafhængighed, men den franske indflydelse har hængt ved, og i dag er fransk andetsprog i landet.

Endnu et årstal, 1979, har stor vinøs betydning. Det var året, hvor producenten Chateau Musar blev opdaget på Bristol Wine Fair i England. Chateau Musar er indiskutabelt det mest kendte vinhus i Libanon, og ifølge Michael Karam var der foruden vinens kvalitet en god historie for englænderne i vinen.

– Den nu afdøde, daværende ejer Serge Hochar kunne fortælle gribende historier om, hvordan han personligt transporterede vinene i en lastbil over krigsramte landegrænser hele vejen til Vesteuropa, og på den måde var det at åbne en flaske fra Chateau Musar som at åbne et stykke konflikt; en gribende fortælling, siger Michael Karam.

Fra 1975-90 var landet ramt af en hård borgerkrig, hvor vinproduktion ikke var det, der fyldte mest. Efter krigens afslutning kom der liv i vindyrkningen igen, og Michael Karam mener, at libanesisk vin nu for alvor er ved at finde sin nye form.

– Libanesisk vin er langt mere end blot Chateau Musar, hvis skygge de øvrige producenter er på vej ud af nu. Libanesisk vin er på vej frem, og den er kendetegnet ved en markant frugtighed og krydderier. Jeg sammenligner vores vine med hende den smukke pige uden make-up; vine uden pynt, der er flotte, som de er, siger vineksperten, der fortæller, at antallet af producenter er gået fra en håndfuld til cirka 30 i årtierne efter borgerkrigen.

Overskueligt vinland
Skulle du få lyst til at gå på opdagelse i libanesisk vin, er det tilmed et overskueligt vinland. De få vinproducenter er hovedsagligt centreret i én vinregion, Bekaa Valley, der ligger 30 kilometer øst for Beirut. Bekaa Valley ligger på et plateau i en bjergkæde, og druerne bliver derfor dyrket i 1.000-1.800 meters højde. De mange højdemeter betyder, at temperaturforskellen mellem nat og dag er ganske høj. De kølige nætter sikrer, at druerne bevarer deres syrlighed og dermed friske, frugtige karakter, hvilket især kommer til udtryk i hvidvinene.

Baba ganoush, røget auberginecreme, er en anden mellemøstlig delikatesse, som er værd at stifte bekendtskab med. Her er det Manzels version.
Baba ganoush, røget auberginecreme, er en anden mellemøstlig delikatesse, som er værd at stifte bekendtskab med. Her er det Manzels version.

Også de røde har noget at byde på. Michael Karam mener, at Cinsault-druen udtrykker Bekaa Valleys terroir bedst med robust garvesyre, mørke bær og mellemøstlige krydderier og distinkte noter af eukalyptus og mynte. Det gør vinene strålende til den lokale mad med krydrede pølser, falafel, hummet og baba ganousch, den røgede auberginecreme. Hvis man skal generalisere, kan man betegne de libanesiske vine, der som skrevet hovedsagligt er baseret på franske druesammensætninger, er mere krydrede udgaver af eksempelvis bordeaux og côtes du rhône, og det gør dem velegnede til simreretter og bøffer med indkogte saucer. Tilmed kommer Michael Karam med en opløftende meddelelse.

Faktisk holder jeg mest af producenternes hverdagsvine, for det er dem, der er mest rene og upolerede i udtrykket uden en masse lagring på nye egetræsfade, og det er en fordel, for så kan man slippe billigere, næste gang man skal handle vin, siger han.

Prøv kræfter med libanesisk vin
Det danske marked er endnu meget lille, når det kommer til libanesisk vin, men der findes muligheder for at gå på opdagelse. Importøren Theis Vine forhandler Chateau Musars vine, mens Coop importerer vine fra Chateau Ksara. Derudover er Domaine de Tourelles, Chateau St. Thomas, Chateau Kefraya og Domaine Wardy andre gode producenter, som er værd at gå på opdagelse efter.