Bo Bøttkjær: Gammel vin er min passion

Vin 17. november, 2017 0 Kommentarer

Når Bo Bøttkjær siger, at han kan lide gammel vin, så taler han ikke om fem år gamle flasker. Man kan roligt sætte et nul bagved og ofte mere til, når han opstøver gamle vine rundt i Europa; men han spekulerer ikke i videresalg. Han elsker tværtimod at dele sine vine med ligesindede, som han kan dele sin begejstring med.

Det er først på aftenen en fredag i oktober på restauranten Dauphine i Aarhus. Her er vi, en flok på 15 personer, samlet til det, der – for størsteparten – er den mest groteske vinsmagning, vi hidtil har deltaget i. Vi skal smage mere end 45 vine. Den yngste er fra 2015, mens menuens alderspræsident, en portvin, blev produceret tilbage 1820 – året før Napoleon døde. Deriblandt optræder årgange såsom 1959, 1929 og 1994. Manden, der står bag smagningen, er Bo Bøttkjær. Han er bosiddende i Sønderborg, hvor han er direktør for et it-firma; men det, der virkelig driver ham, er gammel vin, og det begyndte i en tidlig alder for den nu 57-årige vestjyde fra Holstebro.

Læs også: Anmeldelse af Dom Pérignon 2009

”Jeg kommer fra en familie, der altid har sat pris på god mad og vin. Det var ikke, fordi der var de helt vilde udskejelser, men vi gik op i, at det, der blev serveret, var godt. Jeg har været omkring de 16 år, da jeg første gang smagte en gammel vin. Den var mere end 20 år gammel, og jeg blev fascineret af de nuancer og den modenhed, vinen besad. Samtidig var der noget uopnåeligt over det, for det var ikke lige til at få fat i gamle vine,” siger Bo Bøttkjær.

Undskyld, Bo. Det er uhøfligt at tage billeder af folk, der er i færd med at tage en tår vin.

Sidenhen flyttede han til Sønderborg, hvor han nød godt af de nu hedengangne spritbåde, der sejlede til Tyskland, hvor man kunne købe toldfri alkohol med hjem. Her fik han fat i nogle gamle flasker chateaunneuf-du-pape, der vakte interessen for Rhone, hvortil han blandt andet rejste og fik fat i ældre årgange af både cotes du rhone og bourgogne, som i dag er hans foretrukne.

”Jeg har været hele vejen rundt fra amarone til Toscana og Bordeaux, inden jeg for alvor fik øjnene op for vinene fra Bourgogne. Jeg begyndte at dykke ned i området og købe nogle flasker,” siger han.

Et filantropisk projekt
I dag har Bo Bøttkjær cirka 2.000 flasker vin i sin kælder. Han har dem dog ikke liggende, fordi de skal stige i værdi og blive solgt videre med gevinst. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at flere af de vine, Bo Bøttkjær køber, koster flere tusinde kroner, for vis man vil have fat i gammel bourgogne, må man betale for varen.

Læs også: Ancestrale Vinbar – skøn vin og pokkers megen velsmag

”Jeg køber vin for at drikke den. Når jeg har købt nogle vine, er jeg nysgerrig efter at smage dem, og jeg nænner ikke at sælge noget videre. Jeg er ganske enkelt en nørd – jeg kan ikke lade være med at gå all-in, når der er noget der interesserer mig.”

bo bøttkjær
Gamle vine er ofte pakket ind i film for at passe på etiketten.

De arrangementer, han afholder i samarbejde med Dauphine, koster 6.000 kroner per person. Det er indiskutabelt mange penge, og man kunne fristes til at tro, at Bo Bøttkjær tjener en god skilling ved siden at it-arbejdet; men sådan forholder det sig ikke.

”Det er et rent og skært filantropisk foretagende. Der er vin for væsentlig flere penge, end billetterne indbringer, men det er heller ikke meningen, at jeg vil lave en forretning ud af det. For mig handler det om at dele nogle store oplevelser med mennesker, der sætter lige så stor pris på det, som jeg selv gør, så jeg ser det mere som en venskabelig komsammen, hvor vi nogenlunde deler udgiften i porten.”

bo bøttkjær
En “halvgammel” sag fra 1957.

Vin med særlig balance
Vi er nået et stykke ind i det heftige orgie af champagne og premier og grand cru’er fra Bourgogne. Vi smager blandt andet en champagne anno 1985 fra producenten Telmont fra magnumflaske. Den viser sig at ramme dagsformen med en næsten ubegribelig finesse og balance. Der er stadig friske noter af æble og citrus, men de har med tiden fået noter af vanilje, fersken, kaffe, sherry og karamel – 32 år og still going strong.

Vi får også en flaske 1949 vosne-romanée fra producenten Barolet, der ifølge Bo Bøttkjær satte nye standarder for vins holdbarhed. Det giver god mening, for vinen er stadig frisk med kirsebær og blåbær og overraskende stringente tanniner, og havde vi fået den blindt, havde man formentlig skudt den til at være tre årtier yngre.

Pludselig bringer Bo Bøttkjær en maskeret flaske til bordet.

”Hvor gammel tror I, at denne vin er?” spørger han.

Folk gætter på 40 år, mens andre er helt nede på 30 og 20. Strukturen er stadig ungdommelig med masser af friske kirsebær samt fast- og spændstighed, og den må næsten være yngre end nogle af de andre.

”1929 Gevrey-Chambertin fra Bouchard & Fils,” siger Bo Bøttkjær med at bredt smil på læberne. Han var forberedt på, at folk ikke ville gætte det, og målløsheden breder sig ved bordet, for det er næsten ikke til at tro på. For Bo Bøttkjær er det den slags oplevelser, han elsker at dele med andre vinelskere.

”Alt for meget vin bliver drukket for ungt. De store vine er slet ikke klar efter et år eller to, og specielt vinene fra Bourgogne har en ekstremt lang levetid, og når de bliver gamle, får de en karakter, som jeg holder meget af. Jeg elsker, når frugten bliver mere moden i udtrukket, og når tanninerne bliver bløde og afrundede, samtidig med at der stadig er friskhed i dem. Store vine kan være meget svære at hive noget ud af, når de er unge. Gamle vine vælter op af glasset.”

Bo Bøttkjærs smagninger byder på store appellationer i overflod.

Det farlige vinmarked
Apropos at tro så har det ikke skortet på vinskandaler i de seneste år, stærkest eksemplificeret ved kineseren Rudy Kurniawan, hvis svindelnumre med vin for mange millioner kroner blev dokumenteret i dokumentarfilmen Sour Grapes fra 2016. Hans hældte ganske enkelt ny vin på gamle flasker og solgte dem igen.

Bo Bøttkjær har efterhånden købt mange gamle vine, men hvordan garanterer han, at vinene er ægte?

”Det kan jeg ikke, og jeg er også blevet snydt. Når det sker, melder jeg det altid til Interpol, så de kan efterforske sagen; men i bund og grund handler det om at bruge sin sunde fornuft, og er noget for godt til at være sandt, er det som regel oftest også tilfældet.

Jeg har efterhånden opbygget et netværk på 10 personer, som jeg stoler på.”

Ydermere giver det faktum, at han rent faktisk ønsker at drikke de vine, han køber, ham en fordel, når han handler.

”Langt det meste gamle vin bliver ikke købt for at blive drukket. Mange køber det med henblik på at sælge det videre med fortjeneste, og derfor opdager de aldrig eller i hvert fald meget sent, at der er noget galt. Et eksempel var nogle vine, jeg havde kig på, hvor der var tre tilbage. En af dem havde en meget beskadiget etiket. Jeg forklarede sælger, at det var den, jeg gerne ville købe, hvilket han ikke forstod. Jeg forklarede ham, at etiketten ikke betød noget for mig – jeg var bare interesseret i at smage vinen. Det gjorde ham nervøs, kunne jeg mærke, så ham ville jeg ikke handle med. Omvendt føler jeg mig langt mere sikker, når sælger bliver begejstret og beder mig om at melde tilbage, hvordan vinen smagte,” siger han og forklarer, at det kræver rigtig meget research at handle gammel vin. Man skal vide, hvilke flasker de anvendte, og hvordan designet var på etiketterne og så videre.”

Tilbage ved bordet på Dauphine kan man fornemme begejstringen. Nej, ikke alle vine var perfekte, og nogle var temmelig trætte, men andet ville også være underligt med så gamle vine. En god håndfuld viste særligt imponerende takter, og det præger stemningen rundt om bordet. Folk er ganske enkelt forbløffede over vinenes holdbarhed og udviklede nuancer.

”Det er hele pointen med smagningerne. Entusiaster har mulighed for at komme hele vejen rundt i Bourgogne til de forskellige marker og årgange. Det er en fornøjelse at se folks begejstring over de gamle vine. Det er derfor, jeg gør det.

Læs mere om Bo Bøttkjærs gamle vine og hans smagninger på vintagewinetasting.dk.